Flügger malebakker produceres i miljøvenlig genbrugsplast

Alle malebakker, der produceres på Flüggers plastfabrik i Bodafors i Sverige, fremstilles nu af 100% genbrugsplast. Det gælder både de malebakker vi sælger løst, men også de der indgår i diverse rullesæt.

Flügger har omlagt produktionen af malerbakker, så disse nu produceres i 100% genbrugsplastik.

Flügger har omlagt produktionen af malebakker til 100% genbrugsplast, og dette er første skridt inden for brug af genbrugsplast på koncernens fabrik i Bodafors, Sverige. Flüggers overordnede målsætning er at bruge 75% genanvendt plast i 2030, men ambitionen er, at allerede i 2023/24 skal alle vores varer til videresalg bestå af minimum 50% genbrugsplast.  

Som malingproducent udgør vores spande en stor del af vores samlede plastikforbrug i Flügger, men plastik indgår også i malebakker, håndtag til pensler, ruller og spartler samt afdækningsplast. Dette er alle varer, som umiddelbart kan syne små, men som gør en stor forskel i det samlede plastikforbrug. På vores fabrik i Bodafors, Sverige, har Flügger siden 1990 haft egenproduktion af både spande, malebakker og håndtag til pensler og ruller, og alene plasten til produktionen af malebakker udgør 50 tons årligt ud af den samlede produktion på cirka 240 tons plastik om året.

På fabrikken i Sverige har der de seneste år været stort fokus på at tænke i grønne løsninger, herunder at genanvende varme og plast samt at reducere elforbruget. Skiftet til genbrugsplast er derfor foretaget som en naturlig del af det målrettede arbejde, der foretages på fabrikken for at skifte til mere bæredygtige råvarer, og derfor er alle Flüggers egenproducerede malebakker nu fremstillet af 100% genbrugsplast. Det gælder både de bakker, vi sælger løst, men også dem, der indgår i diverse rullesæt.

Næste skridt, som er at gennemgå det samlede sortiment af pensel- og rulleskafter, er godt i gang. Flügger videresælger desuden store mængder afdækningsplast, og forventer at også dette udelukkende vil være lavet af genbrugsplast i løbet af 2020.

07.06.2022Flügger group A/S

Sponseret

Flügger udfaser populær malingserie og styrker miljøprofilen

14.10.2021Flügger group A/S

Sponseret

Forskningsprojekt baner vej for mere effektiv træbeskyttelse

02.07.2021Flügger group A/S

Sponseret

Flügger group A/S udgiver CSR-rapport for 2020/21

29.10.2020Flügger group A/S

Sponseret

Flügger indgår farverigt partnerskab med Copenhagen 2021

11.09.2020Flügger group A/S

Sponseret

Flügger malebakker produceres i miljøvenlig genbrugsplast