Forskningsprojekt baner vej for mere effektiv træbeskyttelse

Et forskningsprojekt støttet af Innovationsfonden med Københavns Universitet og Teknologisk Institut har givet Flügger redskaber til på sigt at kunne forlænge træbeskyttelses levetid med op til 25 procent. Træhuse bliver dermed markant billigere at vedligeholde.

Træ er et væsentligt billigere og mere bæredygtigt byggemateriale end mursten og beton, men store udgifter til vedligehold afholder branchen for at bygge i træ. Med en markant forbedret træbeskyttelse ændres balancen og gør træ mere konkurrencedygtigt..

Træhuse er mere bæredygtige og hurtigere at opføre end huse i mursten og beton. På trods af det udgør træhuse i Danmark stadig en brøkdel af de nybyggede huse, og en væsentlig årsag kan være det store behov på vedligehold af træet med jævnlig træbeskyttelse.

For at gøre vedligeholdelsen af træhuse nemmere har Flügger, Københavns Universitet og Teknologisk Institut gennemført tre års forskning med fokus på at forbedre træbeskyttelsen, så perioderne mellem hver påføring kan forlænges. Holdet af specialister har nu en bedre forståelse af, hvad der skal til for at beskytte træet.

"Vi har afklaret en række værktøjer, som er effektive, men nu skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge dem til at udvikle en ny træbeskyttelse. Vi er sikre på, at det nok skal lykkes, og når det gør, står vi med en træbeskyttelse, der konservativt sat holder 25 procent længere tid end de nuværende malinger", forklarer Søren Poulsen, der er Senior Advisor i Flüggers udviklingsafdeling.

Nyt liv til træhuse

En af de teknologier, som eksperterne har store forventninger til, er muligheden for at tilsætte mikroskopiske kapsler indeholdende flydende komponenter. Når malingen efter nogle år mister sin elasticitet og så småt krakelerer, går der hul på disse kapsler, og komponenterne siver ud i revner og sprækker, hvor de tørrer som en almindelig maling.

"Ved at lave en form for selvhelende træbeskyttelse, kan vi udvide levetiden på træet markant. Det er spændende, for det giver byggebranchen helt nye muligheder for at bygge i bæredygtigt træ på lige fod med mursten og beton. Selv med optimalt vedligehold skal en træfacade udskiftes efter en periode, men med denne nye træbeskyttelsesteknologi kan træfacaden eller trækonstruktionen holde væsentlig længere", fortæller Jonas Stenbæk, sektionsleder i Træ og Biomaterialer ved Teknologisk Institut.

I samarbejde med Teknologisk Institut og Københavns Universitet har Flügger gennemført et forskningsprojekt, der har afklaret kreative processer til at øge effektiviteten og holdbarheden af træbeskyttelse. Efter to års forskning er værktøjerne klar, og den endelige proces er igangsat..

En hårfin balance

Flügger er i fuld gang med at teste de forskellige virkemidler i træbeskyttelsen i henholdsvis Skandinavien og Malaysia. I Skandinavien, fordi vi med kulde og vand har et genstridigt klima i forhold til træ, og i Malaysia, fordi varmen og fugten sætter turbo på udviklingen af bakterier og svampesporer.

"Kunsten er at lave en malingshinde, der lukker næsten al vand ude, men som træet stadig kan ånde igennem, for bliver malingen for tæt, vil den skalle af. Så vi har kigget på forskellige bindemidler – og der er en svimlende mængde – der kan hjælpe med at lave en træbeskyttelse, der hænger bedre sammen", fortæller Søren Poulsen.

Flügger har i sommeren 2020 lanceret en ny strategi, Going Green, hvor bl.a. bæredygtig innovation er i fokus, herunder samarbejdet om at skabe mere effektiv træbeskyttelse. Flügger har desuden sat konkrete ambitioner for 2030 indenfor en række fokusområder, hvor koncernen tror på, at have mulighed for at præge markedet for maling og tilbehør i en mere bæredygtig retning.

07.06.2022Flügger group A/S

Sponseret

Flügger udfaser populær malingserie og styrker miljøprofilen

14.10.2021Flügger group A/S

Sponseret

Forskningsprojekt baner vej for mere effektiv træbeskyttelse

02.07.2021Flügger group A/S

Sponseret

Flügger group A/S udgiver CSR-rapport for 2020/21

29.10.2020Flügger group A/S

Sponseret

Flügger indgår farverigt partnerskab med Copenhagen 2021

11.09.2020Flügger group A/S

Sponseret

Flügger malebakker produceres i miljøvenlig genbrugsplast