20.09.2017 | Klima, miljø og energi
Flere virksomheder skal gøre verdensmål til en god forretning
Indhold fra partner Hvad er dette?
Industriens Fond og Dansk Industri lancerer et ambitiøst projekt, der skal få flere virksomheder til at arbejde med FN’s Verdensmål og omsætte dem til forretning og flere danske arbejdspladser.
Da statsledere fra hele verden for nøjagtig to år siden satte deres underskrift på FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling, blev der sat punktum for mange og lange diskussioner om, hvad der er de største udfordringer på kloden.
Samtidig var det startskuddet på et globalt kapløb for de lande og de virksomheder, der leverer løsninger til at indfri målene. Derfor skal endnu flere virksomheder arbejde med, hvordan de kan bidrage og samtidig gøre en god forretning ud af det. Det mener Industriens Fond og Dansk Industri, der skyder et stort udviklingsprojekt for 8 mio. kroner i gang.
- Med FN’s verdensmål har vi fået et fælles, globalt sprog. Regeringer, byer, investorer, virksomheder og NGO’er i hele verden taler om, hvordan målene bliver til virkelighed. Derfor ser vi allerede nu en stigende tendens til, at markedet kræver fokus på bæredygtige produkter og forretningsmodeller. Cleantech, fødevarer, byudvikling, vand- og energiløsninger er eksempler på danske styrkepositioner, og med den øgede efterspørgsel efter den slags produkter og løsninger, kan danske virksomheder bruge verdensmålene som en ledetråd i innovationsarbejdet, siger adm. direktør Mads Lebech, Industriens Fond, der har støttet det nye initiativ for at styrke dansk erhvervslivs strategiske indsats på et område, som vil få afgørende betydning for virksomhederne i de kommende år.
Konkret skal 20 virksomheder igennem et forløb, hvor de udvikler løsninger af enkelte delmål og på den måde bidrager til at opnå FN’s 17 verdensmål. Virksomhederne vil efterfølgende være danske klasseeksempler på, hvordan man kan gøre en forretning ud af at løse nogle af de vigtigste udfordringer, vores samfund står over for.
- Projektet er et klart signal til verden om, at dansk erhvervsliv tager de globale udfordringer alvorligt. Men det er nyt farvand for mange virksomheder at navigere i FN’s verdensmål, så det forsøger vi at hjælpe dem med. Filantropi og forretning kan sagtens gå hånd i hånd, og for dan-ske virksomheder er det at tage et samfundshensyn allerede en helt naturlig del af at drive virksomhed. Det kan give os et vigtigt forspring. For når hele verden går i takt og taler om verdensmålene, vil der også opstå et krav fra markedet om at levere. Og konkurrencen om at levere vil blive større. Derfor er projektet i ligeså høj grad et tiltag, der skal hjælpe virksomhederne til at tænke i retning af verdensmålene og på den måde gribe nye forretningsmuligheder, siger adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri.
Projektet får også deltagelse af Global Compacts danske netværk og sker desuden i et samarbejde med blandt andre UNDP, State of Green, Food Nation, Copenhagen Business School og Verdens Bedste Nyheder. Projektet har indtil videre en varighed på 2½ år.
Projektet ”FN’s verdensmål – fra filantropi til forretning” præsenteres på generalkonsulatet i New York i forbindelse med FN’s generalforsamling disse dage. Industriens Fond har gennem flere forskellige indsatser afsat 15 mio. kroner til danske virksomheders arbejde med FN’s verdensmål.
Læs mere om FN’s 17 verdensmål her.
Yderligere oplysninger
Seniorkonsulent Henrik Schramm Rasmussen, DI, tlf.: 2949 4644, e-mail: hsr@di.dk
Pressekoordinator Jeanette Løv Rasmussen, DI, tlf.: 2347 7178, e-mail: jlra@di.dk
Formidlingsansvarlig Ole Østrup, Industriens Fond, tlf.: 23800660, e-mail: oos@industriensfond.dk
Klima, miljø og energi

ESG kompetencer er afgørende for den bæredygtige omstilling
Efterspørgslen efter ESG-kompetencer er enorm blandt danske virksomheder. Uden de rette hoveder og hænder lykkes vi ikke med omstillingen. Dansk Industri (DI) har iværksat en målrettet indsats for at hjælpe vores medlemmer på vej.
Indhold fra partner

Grønnere København kræver øget offentligt-privat samarbejde
Titlen som arkitekturhovedstad i 2023 lægger op til en ny bæredygtig æstetik. Kommunen kan stille krav til byggeriet, men de grønne løsninger kommer længst, når det sker i dialog med de private aktører, lyder det samstemmende fra miljøborgmesteren og chefen for DI Global.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Masterclass-serie om ESG: DI forbereder virksomheder på nye rapporteringskrav
Dansk Industri (DI) har i de seneste måneder afholdt en ESG Masterclass-serie for virksomheder for at forberede dem på de kommende EU-standarder for bæredygtighedsrapportering. Masterclassen bestod af fire sessioner, hvor virksomheder fik mulighed for at dykke ned i forskellige aspekter af ESG: væsentlighed, miljø (E), sociale forhold (S) og selskabsledelse (G).
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
160.000 agenter for grøn omstilling
Servicebranchen skruer op for den grønne omstilling og vil samtidig inspirere andre til at gøre det samme. Et aktuelt initiativ er rådgivningsforløbet Klimaklar Servicevirksomhed, som har fokus på CO2-reduktion og udarbejdelse af klimaregnskaber
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
IT-løsninger til ESG rapportering
Hvordan vælger du den rette IT-løsning til din virksomhed i forbindelse med ESG-rapportering?
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Startskuddet er gået for projekt ”Klimaklar Servicevirksomhed”
Dansk Industris gratis medlemstilbud ”Klimaklar Servicevirksomhed” er skudt i gang. Over de kommende måneder vil ca. 40 servicevirksomheder gennemgå et rådgivningsforløb med workshops, individuel sparring og undervisning.
Indhold fra partner