Flexible Energy Denmark: Vi både kan og bør udnytte vedvarende energi meget bedre
Et nyligt afviklet digitaliseringsprojekt viser, at der er stor værdi i at frisætte energi- og forbrugsdata på tværs af energisystemer – en smart styring af energiforbruget har nemlig vist besparelser på mindst 5 procent og nogle steder over 30 procent.
Energiforbruget stiger med elektrificeringen af samfundet. Det er en udfordring, når de fossile brændstoffer skal erstattes med sol- og vindenergi, der varierer over døgnet og årstiden. Men overgangen til grøn energi kan blive billigere og lettere, hvis Danmark forstår at udnytte muligheden for at være fleksibel i energiforbruget.
Det viser resultaterne fra digitaliseringsprojektet Flexible Energy Denmark (FED). Her har universiteter, forsyningsselskaber, kommuner og virksomheder sammen udviklet digitale løsninger til at skabe energifleksibilitet i bygninger og fjernvarmesystemer – og her mener forskerne, at automatisk styring af energien ud fra data er fremtiden.
Læs også: Spirii kåret til verdens bedste grønne startup
Det har handlet om den lette adgang til forbrugs- og energiproduktionsdata gennem den digitale hub for smarte energisystemer ’Center Denmark’, som FED-partnerne har etableret undervejs i projektet.
Muligheden for at trække på aktuelle forbrugsdata fra hubbens ’datasø’ har været en afgørende forudsætning, siger Lars Bonderup Bjørn, CEO i EWII og formand for FED’s styregruppe:
“FED-projektet har vist en enorm værdi af datafrisættelse. Det er en kæmpe erkendelse, der er kommet ud af det her projekt. Vi kan nu sætte ord på, hvad frisættelse af data gør. Projektet har samtidig vist værdien af fleksibilitet, og det har udviklet sig i en tid, hvor fleksibilitet er blevet stadig mere relevant. Vi står lige nu foran en eksplosion af muligheder for at udnytte fleksibilitet, og jeg er glad og stolt over alt det, vi har vist på forbrugssiden i det her projekt.”
Silotænkning
Ved at analysere rigtige forbrugsdata om el, vand og varme og forbrugeradfærd fra seks såkaldte living labs – herunder skoler, boligområder og fritidshuse – har man opnået eller vist potentialer for store energibesparelser ved at starte eller stoppe energikrævende processer, alt efter om der er overskud af eller begrænset grøn energi i nettet og det omkringliggende samfund.
I Blåvand har man i Novasol-fritidshusene eksempelvis reduceret omkostningerne med op til 29 procent ved at flytte opvarmningen til de billigste seks timer i døgnet.
Læs også: 15 anbefalinger: Sådan bliver erhvervslivet elektrificeret og grønnere
Selvom resultaterne er lovende, fortæller Henrik Madsen, professor og sektionsleder på DTU Compute og videnskabelig leder af projektet, at der dog stadig mangler lovgivning, som kan hjælpe udviklingen på vej.
”FED-projektet har for alvor givet os en forståelse af fleksibiliteten. Hvordan vi skal forstå og beskrive fleksibilitet, men også hvordan vi kan bruge den i fremtidens vejrdrevne energisystem for at balancere energiforbruget og undgå at grave flere dyre kabler i jorden end højst nødvendigt. Der giver de teknikker, som vi har udviklet under FED-projektet, nogle enestående muligheder. Men vi mangler stadigvæk at få de rette rammebetingelser og få lovgivningen på plads, for der er stadig al for meget silotænkning, hvor man tænker el, vand og varme som selvstændige energikrævende systemer i stedet for at integrere dem og udnytte deres muligheder for at være fleksible.”
- HCL