Flot vækst til Fairtrade Mærket i 2014

Danskerne lagde flere Fairtrade-mærkede varer i indkøbskurven i 2014. De nyeste tal viser en flot vækst på 12 % i estimeret omsætning i forhold til året før. Og det er især en bestemt vare, der er populær!

De fleste Fairtrade bananer i Danmark er fra Den Dominikanske republik, hvor plantagearbejderne glæder sig over bonusstigningen..

Danskerne elsker bananer! Og især de Fairtrade-mærkede af slagsen. Den gule frugt har været den primære driver af Fairtrade Mærkets estimerede omsætning i 2014, der således er steget med 12 procent til 681 mio. kr. Af dem stammer over 100 mio. kr. fra bananerne, op fra ca. 70 mio. kr. i 2013.

Bananfokus har givet tydelige resultater

I 2014 har der været udpræget fokus fra Fairtrade Mærkets side på at få udbredt de certificerede bananer i de danske detailkæder, hvilket har resulteret i, at alle landsdækkende detailkæder i dag har Fairtrade-mærkede bananer i frugt- og grøntafdelingerne. Det er noget, der kan mærkes – især ude i banankooperativerne og på bananplantagerne.

Den flotte vækst afspejler sig nemlig også i den bonus, som bønder og plantagearbejderne i Fairtrade-systemet har optjent. Fairtrade-salget i Danmark svarer til at de har tjent ca. 1.387.000 dollar i bonus (med dagens kurs svarer det til ca. 9,2 mio. DKK) – op med 12 procent i forhold til samme tal i 2013. Hele 82 procent af denne vækst skyldes det øgede salg af bananer, der alene har indbragt kooperativernes bønder og bananplantagernes arbejdere ca. 350.000 dollar i Fairtrade bonus i modsætning til ca. 192.000 dollar året inden.

”Jeg vil gerne sende en kæmpe tak til de mange forbrugere, supermarkeder og leverandører, der hver dag gør det muligt for bønder og plantagearbejdere at sælge deres råvarer på Fairtrade-vilkår og dermed bl.a. tjene den vigtige Fairtrade Bonus – over 1,3 mio. dollar i 2014 alene på baggrund af Fairtrade-salget i Danmark. Det er fantastisk at fejre 20-års-jubilæum med så flotte resultater,” siger en begejstret Jonas Giersing, direktør for Fairtrade Mærket i Danmark.

Nye produkter på vej

Hvor også kategorier som is og bomuld har taget pæne omsætningshop fra 2013 til 2014, satser Jonas Giersing på, at den kommende tid vil se flere nye Fairtrade-certificerede produkter på det danske marked:

”Der er brug for nye, spændende certificerede produkter – bønderne og plantagearbejderne i udviklingslandene er nemlig desperate for at sælge endnu flere af deres råvarer som Fairtrade. Vi skylder dem sammen at gøre os umage for, at den gode udvikling fortsætter og gerne tager endnu mere fart,” forklarer Jonas Giersing og opfordrer samtidig producenter og detailkæder til at fokusere på Fairtrade-certificerede varer i deres sortiment.

01.02.2024Fairtrade Mærket

Sponseret

Fairtrade og Lidl går sammen: Det behøver ikke at være dyrt eller svært at handle ansvarligt

28.09.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Kampagne: Fairtrade-mærket tager hensyn til både mennesker og miljø

05.07.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Ny analyse: Forbrugerne har taget Fairtrades miljøindsats til sig

09.06.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Fairtrade-mærket vækstede i 2022 trods et svært marked

01.03.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Forbrugerne skal gøre verdensmål til hverdagsmål med Fairtrade-mærket

14.02.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Køb Valentine's-roserne i dit lokale supermarked – det er bedre for både mennesker og miljø