Forretning eller ansvar?
Ny bog om social ansvarlighed i små og mellemstore virksomheder
Socialt ansvar er et emne, som ikke kun vedrører store virksomheder, men som også bliver stadig mere relevant og påtrængende for små og mellemstore virksomheder (SMV?er). Og det ikke mindst af forretningsmæssige grunde. Social ansvarlighed bliver af flere og flere erhvervsledere betragtet som en forudsætning for, at deres virksomheder på længere sigt kan bevare, konsolidere og udbygge deres markedsposition og indfri forretningsmæssige mål.
Bogens centrale budskab er, at vi er nødt til at være opmærksomme på de særlige udfordringer, som SMV?er står over for i mødet med social ansvarlighed med tanke på deres begrænsede ressourcer og de særlige betingelser, de hver især har for at tage et socialt ansvar. ?Forretning eller ansvar?? bidrager med viden om den hidtidige udvikling inden for danske SMV?ers arbejde med social ansvarlighed og med inspiration til fremtidige aktiviteter.
?Forretning eller ansvar?? henvender sig til SMVerne selv, men også til politikere, forskere, samfundsdebattører og andre med interesse for emnet.
Om redaktionen
Mette Morsing ph.d., professor og leder af Center for Social Responsibility (CBS) siden 2001. Hendes fokus i både forskning og undervisning retter sig mod CSR, ledelse, corporate communication, identitet og organisation. Er desuden med i en række europæiske kommiteer og advisory boards inden for CSR.
Steen Vallentin lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School. Han forsker og underviser i emner som virksomheders sociale ansvar, værdibaseret ledelse, stakeholder management og etiske investeringer.
Steen Hildebrandt professor i ledelses- og organisationsteori ved Institut for Organisation og Ledelse på Handelshøjskolen i Århus og vismand i det nationale Kompetenceråd. Han er forfatter og bidragyder til en lang række bøger og artikler, medlem af flere virksomhedsbestyrelser, rådgiver for private og offentlige virksomheder i ledelsesspørgsmål og en meget benyttet foredragsholder.