FSC og MSC lancerer fælles kampagne: ’Verden ændrer sig når du HANDLER’

Med den kække hipster Kalle i front, skal kampagnen minde om vigtigheden af at kigge efter mærkerne.

Fairtrade-mærket bakker op om budskabet, og er partnere på kampagnen, som kommer til at køre i Norge,Sverige, Finland og Danmark.

Mød Kalle
Hipsteren Kalle bor i et kollektiv, natur og bæredygtighed er hans passion, og som den samfundsbevidste borger han er, lægger han altid mærke til mærkerne, når han køber ind.

”Med den fiktive hipster Kalle i front for kampagnen, vil vi på en underholdende måde inspirere til øget opmærksomhed på at vælge certificerede produkter, når der handles”, siger Ida Rehnström, Kommunikationsansvarlig i FSC Danmark, og fortsætter ”selvom det er et vigtigt emne, kan det hurtigt blive for tungt at tale om, hvor galt det hele står til. Vi vil gerne vise, hvor nemt det er at gøre en forskel”.

”Når man vælger fisk og skaldyr med det blå MSC mærke, bidrager man til et levende hav. Kampagnen sætter fokus på, at unge kan gøre en forskel og nemt hjælpe naturen ved at kigge efter miljømærkerne,” siger Majken Møller, Kommunikations- og Marketingschef for MSC Danmark.

Fælles nordisk samarbejde
FSC har stået i spidsen for at udvikle kampagnen, som er blevet til i et samarbejde mellem FSC og MSC, mens Fair Trade støtter op om budskabet ved at dele kampagnen. Kampagnen er tilgængelig i alle nordiske lande (Danmark, Sverige, Finland og Norge), og er finansieret af Postkodstiftelsen i Sverige.

Kampagnen sætter fokus på bæredygtighed, etisk handel og ansvarlig forbrugeradfærd, og henvender sig til en ung nordisk målgruppe. Filmen suppleres af en kampagneside, som indeholder yderligere information om kampagnen og de involverede mærker.

Find kampagnesiden her: www.verdenændrersig.dk

02.03.2023FSC Danmark

Sponseret

FSC Danmarks årsdag og generalforsamling 2023

28.11.2022FSC Danmark

Sponseret

Åben høring om FSC’s standard for controlled wood-certificering og den tilhørende nationale risikovurdering

10.06.2022FSC Danmark

Sponseret

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter

08.06.2022FSC Danmark

Sponseret

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet

22.03.2022FSC Danmark

Sponseret

Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat

07.12.2021FSC Danmark

Sponseret

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!