FSC og Stora Enso indgår strategisk partnerskab

Forest Stewardship Council (FSC) og Stora Enso har indgået et internationalt partnerskab om et langsigtet, strategisk samarbejde, hvor man sammen skal udvikle og fremme bæredygtigt skovbrug.

Foto: Stora Enso.

FSC og Stora Enso har den 20. december 2018 offentliggjort en ny partnerskabsaftale, som har til formål at øge FSC-certificeringen, især blandt små og mellemstore private skovejere i Norden, Baltikum og rundt omkring i Europa. Målet er at øge den FSC-certificerede træforsyning. Partnerskabet skal gøre FSC-certificeringen mere tilgængelig, enklere at implementere og lettere at fremme på tværs af de værdikæder, som Stora Enso opererer i. Partnerskabsaftalen blev underskrevet den 17. december og dækker en treårsperiode, der begynder januar 2019. Det første år vil fokusset være på Norden.

Vi arbejder aktivt med vores interessenter for at fremme bæredygtig skovforvaltning”, siger Noel Morrin, EVP, ansvarlig for bæredygtighed hos Stora Enso. ”Som et kundecentreret selskab med fokus på genanvendelige materialer ønsker Stora Enso også at reagere på kundernes behov for FSC-certificerede produkter.”

Stora Enso har været medlem af FSC siden 1999 og har stor erfaring med at arbejde med FSC og principperne for ansvarlig skovforvaltning. Det nye strategiske partnerskab skal fokusere på de operationelle aspekter af FSC i de lande, hvor begge organisationer er aktive. Man vil udvikle og fremme skovcertificeringen som et centralt redskab for at sikre skovens kvalitet, samtidig med at man øger forsyningskilderne til de virksomheder, som ønsker at købe FSC-certificeret materiale.

At forbedre løsninger for små og mellemstore skovejere er vigtigt for vores mission så de kan få adgang til ansvarlige markeder via FSC-certificering. At arbejde sammen med Stora Enso vil gøre det muligt for os at forøge vores engagement ved at udbyde bedre support og støtte til større et antal og mere forskelligartede private skovejere, så de kan implementere FSC certificeringen på passende vis i deres skove”, siger Kim Carstensen, generaldirektør for FSC.

Stora Enso fremmer aktivt alle de vigtigste skovcertificeringssystemer og er forpligtet til at være ansvarlig for at sourcingen af træ og fibre kun er fra bæredygtigt forvaltede skove og plantager. I 2017 modtog Stora Enso 37,5 millioner m3 træ, hvoraf en væsentlig andel stammede fra private skovejere.

Besøg FSC for mere information: www.fsc.org.

02.03.2023FSC Danmark

Sponseret

FSC Danmarks årsdag og generalforsamling 2023

28.11.2022FSC Danmark

Sponseret

Åben høring om FSC’s standard for controlled wood-certificering og den tilhørende nationale risikovurdering

10.06.2022FSC Danmark

Sponseret

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter

08.06.2022FSC Danmark

Sponseret

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet

22.03.2022FSC Danmark

Sponseret

Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat

07.12.2021FSC Danmark

Sponseret

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!