07.02.2019 | Klima, miljø og energi
FSC scorer højt i WWF-undersøgelse af certificeringsstandarder for Congo-bassinet
Indhold fra partner Hvad er dette?
WWF har vurderet FSC’s nuværende skovstandard for Congo-bassinet, og resultaterne bekræfter FSC-ordningens robusthed og overordnede positive betydning i regionen. FSC scorer højest blandt de undersøgte ordninger.
WWF har offentliggjort en undersøgelse (Certification Assessment Tool, CAT)* af FSC-skovcertificeringsstandarden for Congo-bassinet. I undersøgelsen evaluerer WWF kravene i FSC-skovstandarden, og de regler og procedurer, som fastsætter, hvordan standarden implementeres, anvendes i forbindelse med certificering af skove og styres organisatorisk.
CAT-undersøgelsen består af to dele. Første del evaluerer certificeringsordningens overordnede system ved at gennemgå 80 kriterier, som er specifikke for ordningens mission og ledelse, standardudvikling og krav til certificering og akkreditering.
I anden del vurderes de miljømæssige og sociale krav i standarden for at fastslå, hvorvidt den lever op til WWF’s bevaringsmål på otte områder: lovlighed, ejendoms- og brugsret; relationer til lokalsamfund; arbejderes rettigheder; vand og jord; biodiversitet; forurening, affald, udledning af drivhusgasser; planlægning og gennemsigtighed; og anden god forvaltningspraksis.
FSC får topkarakterer
WWF’s 2018-vurdering antyder, at FSC har det stærkeste system i regionen. FSC scorer meget højt på alle fem systemkriterier: mission og ledelse, standardudvikling, certificering, akkreditering og Chain-of-Custody (CoC). Samtidig får FSC topkarakterer på de fleste af standardkriterierne som eksempelvis arbejderes rettigheder, biodiversitet og relationer til lokalsamfund.CAT-undersøgelsen anbefaler, at FSC forbedrer sig på følgende områder, som der allerede arbejdes på:
- Gennemsigtighed – FSC er i gang med at udvikle en geografisk informationsplatform (GIS), som vil gøre en række FSC-informationer tilgængelig, f.eks. information om FSC-certificerede skove. Teknologien vil i høj grad forbedre FSC’s mulighed for at levere information om certificerede skove over hele verden til alle interessenter.
- Forvaltning af agrokemikalier – FSC mener, at CAT-undersøgelsen undervurderer de vigtige restriktioner for brugen af agrokemikalier, som allerede findes i FSC’s standarder. Alligevel gennemfører FSC i øjeblikket en revidering af den eksisterende pesticidpolitik for at identificere den bedste måde til at reducere forbruget i FSC-certificerede skove og for at undgå, minimere og mindske risikoen for miljømæssige og sociale konsekvenser.
- Klimaændringer – FSC har taget afgørende skridt for at adressere skovenes vigtige bidrag til mindskning af klimaændringerne. I 2018 lancerede en procedure for ”Ecosystem Services” (ressourcer og goder som mennesker og samfund får fra naturens økosystemer.). Proceduren kan bruges til at beregne FSC-certificerede skoves evne til at lagre og binde kulstof (blandt andre økosystemtjenester). På denne måde kan skovejere synliggøre, hvordan de med deres skove er med til at reducere klimaændringerne, og hvordan de tilpasser deres skovforvaltning for at øge bidraget yderligere.
”Resultatet af den nye CAT-undersøgelse er meget opmuntrende for FSC, og vi er stolte over endnu engang at have opnået fremragende resultater. Den indikerer dog også områder, hvor vores interessenter ønsker at se forbedringer. Vi ser undersøgelsen som et meget vigtigt værktøj til at udpege de områder, hvor forbedringer vil styrke FSC’s position som den mest troværdige skovcertificeringsordning,”forklarer FSC’s generaldirektør, Kim Carstensen.
Om Forest Stewardship Council (FSC)
Forest Stewardship Council (FSC) er en global, ikke-statslig organisation, som arbejder for at udbrede miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig brug af verdens skove. FSC blev etableret i 1993 med det formål at hjælpe forbrugere og virksomheder med at finde produkter fra bæredygtigt drevne skove. FSC sætter standarder for skovcertificering og giver forbrugere af træ og træbaserede produkter dokumentation for bæredygtigt og kontrolleret træ og papir. I øjeblikket er over 200 millioner hektar og mere end 36.000 virksomheder på verdensplan er FSC-certificeret.
*Note: Undersøgelsen er bestilt af WWF og udført af uvildige konsulenter på vegne af WWF.
Kilde: ic.fsc.org
Klima, miljø og energi

FSC Danmarks årsdag og generalforsamling 2023
FSC Danmark inviterer til årsdag og generalforsamling onsdag d. 10. maj 2023. Det bliver en dag med fokus på fremtiden, og hvordan vi sammen når i mål med de udfordringer, vi står overfor. Årsdagen er gratis at deltage i og afholdes hos Salling Aarhus.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet
Holstebro Kommune inviterede søndag 10. april 2022 til åbning af deres nye Vand- og Naturlaboratorier. Et projekt som er det første af sin slags med et FSC-projektcertifikat. Det betyder, at Holstebro Kommune har fået et certifikat og bevis på, at de anvendte træmaterialer er fra velforvaltede FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Åben høring om FSC’s standard for controlled wood-certificering og den tilhørende nationale risikovurdering
FSC's standard for controlled wood-certificering af skovejendomme og den tilhørende procedure for national risikovurdering er i høring. Giv dine input frem til 14. december og deltag i webinar om de foreslåede ændringer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat
Holstebro Kommune er den første kommune i Danmark, som har ladet et byggeri FSC-certificere. Det drejer sig om opførelsen af to nye lærings- og aktivitetsplatforme ved Tvis Mølle Naturlaboratorium – nemlig Vand- og Naturlaboratorierne, hvortil der både anvendes tropiske og tempererede træarter. Alt træ er FSC-certificeret, hvilket betyder ansvarlig brug af verdens skovressourcer.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter
EU har foreslået en regulering, der skal minimere europæiske landes bidrag til skovrydning. FSC deler nu 10 forslag til at forbedre reguleringen. Det nye EU-initiativ skal sikre, at produkter på det europæiske marked, ikke bidrager til global skovrydning og skovforringelse. Ifølge FSC kan lovforslaget forbedres på en række punkter.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!
Hvad er det egentligt, der betyder noget for nutidens og fremtidens forbrugere, og hvad forventer de af design- og møbelbranchen? Det kunne mange sikkert godt tænke sig at vide - inklusiv os - og derfor spurgte vi en trendforsker, en arkitekt, en virksomhed og en brancheorganisation om deres bud!
Indhold fra partner