27.02.2021 | Samfund
FSC udvider FSC-CoC-standarderne med ILO-krav
Indhold fra partner Hvad er dette?
FSC har nået en vigtig milepæl med godkendelsen af grundlæggende krav til arbejdstagerrettigheder i FSC’s Chain of Custody-standarder. Med det nye tiltag integreres principperne i International Labour Organisations (ILO) kernekonventioner og ILO-deklarationen om fundamentale principper og rettigheder på arbejdspladsen (1998) i FSC’s sporbarhedsstandarder.
De reviderede FSC-CoC-standarder for certificerede virksomheder og certificeringsorganer (FSC-STD-40-004 og FSC-STD-20-011) indeholder nu grundlæggende FSC-krav vedrørende arbejdstagerrettigheder. Dette sikrer mere fokus på arbejdernes rettigheder i de omkring 45.000 FSC-certificerede virksomheder verden over.
”FN har udnævnt 2021 til at være det internationale år for afskaffelsen af børnearbejde, og FSC er glade for, at indførelsen af grundlæggende FSC-krav til overholdelse af arbejdstagerrettigheder vil bidrage til at eliminere børnearbejde. Samtidig viser vi vores forpligtelse til at skabe bedre arbejdsvilkår i FSC-certificerede leverandørkæder”, siger Paul Opanga, Manager for Labour Issues hos FSC International.
FSC’s grundlæggende krav om arbejdstagerrettigheder omfatter effektiv afskaffelse af børnearbejde, eliminering af alle former for tvangsarbejde, eliminering af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold, organisationsfrihed og retten til kollektiv forhandling. FSC-certificerede virksomheder skal ifølge den nye standard have en politik, der dækker kravene, og lave en selvevaluering, der beskriver, hvordan virksomhederne lever op til kravene og give relevant dokumentation herfor. Selvevalueringen er grundlag for certificeringsorganernes kontrol og auditering af kravene.
Nye krav kommer efter grundig høringsproces
De nye krav i CoC-standarderne er resultatet af en lang proces, som strækker sig over flere år med diskussioner og dialog blandt FSC’s medlemmer. Arbejdere, virksomhedsrepræsentanter og andre interessenter har været med til at forhandle de nye krav på plads. Anbefalingen til FSC’s internationale bestyrelse om at godkende de nye krav kom efter fuld konsensus i den tekniske arbejdsgruppe, som har udarbejdet de nye krav til FSC-certificerede virksomheder og defineret, hvordan FSC-godkendte certificeringsorganer skal kontrollere, at kravene overholdes i praksis. Dette sker på baggrund af generiske kriterier og indikatorer baseret på ILO’s kernekonventioner.
Næstformand i FSC Internationals bestyrelse, Rulita Wijayaningdyah, fortæller om FSC's nye krav til FSC-certificerede virksomheder om overholdelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder: "Man kan se betydningen for arbejdere fra flere perspektiver. Set fra fagbevægelsen og arbejdernes perspektiv skal det ses som en bedre mulighed for at organisere certificerede virksomheder. Forbedre arbejdsforhold gennem bedre kollektivt forhandlede aftaler og mere anstændige jobs. Og fra et markedsperspektiv; FSC-mærkede produkter skal også indikere, at arbejdernes rettigheder respekteres - ikke kun i de FSC-certificerede skove, men også gennem den øvrige leverandørkæde..."
FSC takker alle medlemmerne i den arbejdsgruppen; Apolinar Z. Tolentino, Jeanette Clarke, Joana dos Guimarães Sá, Renato Pasqual, Patrick Spencer og Stefan Marculewicz for deres store engagement.
Danske oversættelser på vej
De nye krav kan læses i de reviderede standarder, som er henholdsvis standarden for FSC-certificerede virksomheder (FSC-STD-40-004, s. 8, 15-16 og 34-42) og standarden for evaluering af FSC-certificerede virksomheder (FSC-STD-20-011, s. 29-30), som certificeringsorganerne skal følge. I de næste par måneder vil FSC Danmark oversætte de nye krav og informationer vedrørende FSC’s kernekrav om overholdelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder til dansk.
Oversættelserne vil blive tilgængelige i en opdateret udgave af den vejledende danske oversættelse af FSC-standarden for FSC-certificerede virksomheder (fsc.dk/standard). Foruden de nye ILO-krav er FSC-sporbarhedsstandarden blevet opdateret på en række punkter. Det omfatter bl.a. præciseringer og udskiftning af termer og inkludering af en række advice notes og fortolkninger, som er kommet til, siden version 3 blev lanceret i 2016.
FSC-certificerede virksomheder skal indfase det nye krav, som træder i kraft 2. maj 2021, inden 1. maj 2022.
Download et dokument, der på engelsk sammenligner den nye FSC-certificeringsstandard (version 3-1) med den nuværende (version 3-0) her.
For mere information se FSC Internationals hjemmeside.
Klima, miljø og energi
Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat
Holstebro Kommune er den første kommune i Danmark, som har ladet et byggeri FSC-certificere. Det drejer sig om opførelsen af to nye lærings- og aktivitetsplatforme ved Tvis Mølle Naturlaboratorium – nemlig Vand- og Naturlaboratorierne, hvortil der både anvendes tropiske og tempererede træarter. Alt træ er FSC-certificeret, hvilket betyder ansvarlig brug af verdens skovressourcer.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Rådgivende ingeniørfirma bliver som det første af sin slags medlem af FSC Danmark
Søren Jensen Rådgivende Ingeniører A/S er som det første rådgivende ingeniørfirma blevet medlem af FSC Danmark. Medlemskabet er et vigtigt skridt på vejen mod at skabe næste generations byggeri og realisere de tilhørende grønne ambitioner.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!
Hvad er det egentligt, der betyder noget for nutidens og fremtidens forbrugere, og hvad forventer de af design- og møbelbranchen? Det kunne mange sikkert godt tænke sig at vide - inklusiv os - og derfor spurgte vi en trendforsker, en arkitekt, en virksomhed og en brancheorganisation om deres bud!
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

JYSK ændrer emballage til FSC-certificerede papbånd
JYSK ændrer emballagen på sengelinned og lagner fra plastik til FSC®-certificerede papbånd. I alt betyder det 27 millioner færre plastikemballager hvert eneste år.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Stor interesse for FSC-certificeret emballage
FSC Danmark har for nyligt afholdt et velbesøgt webinar om FSC-certificeret emballage, som der er stor interesse for i markedet. Det er positivt for udbredelsen af kendskabet til FSC og i forhold til at sikre, at fibrene i emballagerne er fra bæredygtigt drevne skove og andre ansvarlige kilder. FSC Danmark vil gerne støtte udviklingen og afholder derfor en række webinarer om temaet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Konference: Designing For Sustainability 2020
Vær med d. 19 november, når FSC Danmark igen sætter fokus på 360 graders bæredygtighed - nu med en ambitiøs, digital konference, som samler danske virksomheder, der vil arbejde med bæredygtig transformation.
Indhold fra partner