02.03.2018 | Samfund
Gennemsigtighed og ansvarlighed: Syv nye principper for ansvarlig skat
Indhold fra partner Hvad er dette?
A New Bar For Responsible Tax. Sådan lyder overskriften for et sæt nye principper for ansvarlig skat, som ni globale virksomheder har udviklet. Principperne udspringer af en erkendelse af, at offentlighedens tillid til multinationale virksomheder er lav.
”A New Bar For Responsible Tax”. Sådan lyder overskriften for et sæt nye principper for ansvarlig skat, som ni globale virksomheder, heriblandt Mærsk, har udviklet. Bagved står Sir Richard Bransons ”The B Team”. Principperne udspringer af en erkendelse af, at offentlighedens tillid til multinationale virksomheder er lav, og at virksomhedernes forvaltning af skat udgør en stadig større omdømmemæssig risiko. Hertil kommer et ønske om i overensstemmelse med FNs verdensmål at skabe bedre betingelser for ansvarlige investeringer og bæredygtig vækst. SKAT spiller i den forbindelse en afgørende betydning i finansieringen af den offentlige service og infrastruktur.
Der er tale om syv principper med ansvarlighed og gennemsigtighed som bærende elementer. Virksomhedens skattepolitik skal være et anliggende for bestyrelsen, og overvejelser om skat må ikke være styrende for virksomhedens forretningsmæssige dispositioner. I fald det er tilfældet, skal det ske under behørigt hensyn til intentionerne med den bagvedliggende lovgivning. I forhold til gennemsigtighed går principperne videre end gældende lovgivning og foreskriver åbenhed om den effektive skatteprocent på landeniveau.
Det er et stærkt frivilligt initiativ, som kan medvirke til at imødegå uhensigtsmæssig politisk regulering af et område, hvor enkeltsager historisk har været styrende for politikernes ageren. Og vi vil givetvis komme til at se flere af den slags initiativer – drevet af en erkendelse af, at samfundsansvarlig adfærd får stigende betydning for virksomhedernes omdømme og kan forebygge uhensigtsmæssig rigid regulering.
Det var de samme overvejelser, der lå til grund for foreningens ti forslag om fælles skatteregler for skatterådgivere og åbenhed om skatterådgivning fra 2017, hvor vi blandt andet foreslog et sæt fælles etiske regler for skatterådgivere samt etablering af et skatterådgivernævn, som har fokus på forhold, der ligger uden for det strafferetlige system, for eksempel aggressiv skatteplanlægning og udnyttelse af huller i skattelovgivningen. Men hvor vi også på linje med de syv nye principper anbefaler, at virksomhederne har en skattepolitik og er transparente om deres skattekonstruktioner.
Et enigt Folketinget besluttede som led i den seneste skattelypakke at lade Skattelovrådet analysere de ti forslag fra foreningen med henblik på at vurdere, hvordan de kan føres ud i virkeligheden. Vi afventer fortsat resultatet af Skattelovrådets arbejde, men det vil være et stærkt signal til offentligheden at forebygge, at der opstår forkerte forestillinger om skatterådgivernes arbejde, hvis der skabes gennemsigtighed i forhold til skatterådgivningen på tværs af brancher og professioner.
FSR – danske revisorer har spillet ud med ti konkrete forslag, så nu er det op til Skattelovrådet at sikre, at politikernes intentioner om et ansvarligt og transparent skatterådgivermiljø bliver til virkelighed, og der er god inspiration at hente i publikationen fra ”The B Team”.
Læs publikationen her
Kommunikation

44 rapporteringer om bæredygtighed er med i opløbet til CSR Prisen 2022
CSR Prisen 2022 sætter fokus på best-in-class rapportering om bæredygtighed, og barren ligger højt i år. Den indledende screening af årets pulje på 112 virksomheder sender 44 virksomheders rapportering videre til nærmere faglig kvalificering.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Invitation til dialogmøde hos FSR om double materiality
FSR - danske revisorers Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed inviterer virksomheder, finansielle aktører og andre interesserede til dialogmøde om Double Materiality med særligt fokus på ”udefra og ind-perspektivet."
Indhold fra partner
Kommunikation

100+ virksomheder vurderes til CSR Prisen 2022
Antallet af virksomheder i vurderingspuljen til CSR Prisen 2022 er i år øget til 112. Virksomhederne er bredt repræsenteret på tværs af brancher, inklusiv den finansielle sektor blandt både unoterede og børsnoterede virksomheder. Se listen her.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
SMV'er, der arbejder med Global Compacts 10 principper for samfundsansvar, kan blive til inspiration for andre
SMV’er, der mener, at de har udarbejdet en god Communication on Progress (CoP)-rapport, der er præget af fremdrift, har nu mulighed for at inspirere og motivere andre SMV’ers rapporteringsarbejde.
Indhold fra partner
Kommunikation

CSR Prisen 2022
Hvem er best-in-class til rapportering om bæredygtighed? Med CSR Prisen 2022 inspirerer FSR – danske revisorer med god rapporteringsskik inden for bæredygtighed, samfundsansvar og ESG i store danske virksomheder. I år vurderer vi over 100 virksomheder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Kom til FSR – danske revisorers dialogmøde om bæredygtighedsrapportering, kommunikation og greenwashing den 30. marts
Kom og hør mere om mellem bæredygtighedsrapportering, kommunikation & greenwashing
Indhold fra partner