09.06.2016  |  Klima, miljø og energi

Globalt initiativ skal fremme brugen af miljøvenlige brændstoffer

Virksomheder går sammen for at promovere brugen af bæredygtige brændstoffer. Målet er at mindske verdens kulstofudledning og samtidig skabe en god forretning.

Hvem er med?

Følgende organisationer og virksomheder er indtil videre en del af projektet:

ABBI, Arizona State University, Audi, CGEE, Copersucar, DSM, DuPont, GranBio, the International Energy Agency (IEA), SkyNRG, Joule Unlimited, LanzaTech, LCFC, Novozymes, Pannonia, Poet, Red Rock Biofuels, RSB, SE4ALL and Yale University.

I alt 20 virksomheder og organisationer er gået sammen i initiativet below50 med det formål at kombinere forretning og grønnere transport. Blandt aktørerne er globale virksomheder som Audi og danske Novozymes, universitetscentret Yale University samt organisationen World Business Council for Sustainable Development (WBCSD).

Initiativet vil promovere og skabe vækst i markedet for bæredygtige, alternative brændstoffer. Det kan give håb om at den stadigt voksende transportsektor kan reducere udledningen af kulstof, der er en af verdens presserende klimaudfordringer. Peter Bakker, CEO for WBCSD, siger om projektet:

”Below50 samler virksomheder og organisationer fra hele verden for at hjælpe med at realisere den ambition, der blev sat i Paris ved COP21 og samtidig vil vi åbne for de økonomiske fordele ved den nye kulstoffattige økonomi”.

Under 50
Below50 henviser til, at initiativets aktører på en eller anden måde skal have forbindelse til – enten ved at producere, bruge eller investere i – brændstof, der er mindst 50 procent mindre kulstofholdigt end konventionelle, fossile brændstoffer.

Det betyder også, at alle kan tilslutte sig initiativet, hvis de kan dokumentere, at de overholder ovenstående krav og derudover offentligt binder sig til projektet. Rob Van Leen, innovationschef for den globale forskningsvirksomhed Royal DSM, siger om kampagnen:

”DSM erkender, at problemets kompleksitet er for stort for nogle af parterne til at tackle alene. Den her type partnerskab er en nødvendighed for at skabe ændringer i samfundet”, siger han.

Læs også: Mursten af cigaretskod og bil-ædende busser

Rob Van Lee bliver støttet af Jennifer Holmgren, CEO for den globale virksomhed Lanzatech. Hun lægger vægt på, at der skal handles med det samme:

”En stigning i temperaturen på to grader er tættere på end vi tror. Vi er nødt til at være smartere end problemet og Below50 er en måde, vi kan flytte os tættere på en kulstoffattig fremtid. Vi må stå sammen og handle nu og ignorere alle, der siger det modsatte”, siger Jennifer Holmgren.

Læs også: Danmark med i omfattende satsning på grøn energi

Initiativet blev lanceret den 1. juni og forventes at tiltrække alle brancher, der er involveret i alternative, bæredygtige brændstoffer.

-CHM

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere