Grøn omstilling: Virksomheder hjælper, ansvaret er politisk

Onsdag d. 13. november præsenterede regeringen de 13 topchefer fra dansk erhvervsliv, som skal stå i spidsen for 13 klimapartnerskaber fordelt på alt fra fly- til fødevarebranchen. (Se faktaboks).

Læs også: Regeringen: Partnerskaber skal sætte gang i CO2-reduktioner

De nye partnerskaber skal bidrage med konkrete forslag til løsninger og teknologi, der kan sænke Danmarks drivhusgasudledning med 70 procent i 2030.

”Vi vidste ikke, om vi kunne få de tunge drenge og piger i gang. Men det kunne man. Det er jeg glad for og taknemmelig over. Jeg er sikker på, at vi er kommet mange skridt nærmere en klimareduktion på 70 procent,” fortæller Information, at statsminister Mette Frederiksen (S) sagde under præsentationen af partnerskaberne på Marienborg.

Partnerskaberne bliver suppleret af et Grønt Erhvervsforum. I det sidder ministre, formændene for klimapartnerskaberne, repræsentanter fra fagbevægelsen og eksperter og følger arbejdet i partnerskaberne.

En god idé at få brancher til at bidrage
Hver af de 13 formænd skal, inden for egen branche, komme frem til, hvordan netop den branche kan og vil mindske sit klimaaftryk frem mod 2030.

Regeringen ønsker med klimapartnerskaberne at vise, at dansk erhvervsliv har en helt central rolle i den grønne omstilling.

”Vi oplever, at dansk erhvervsliv er dybt engageret i klimasagen. Vi vil være ærlige og sige, at mange virksomheder er et skridt foran os politikere. Mens vi har været optaget af at sætte høje klimamål for Danmark – 70 procents reduktion af udledningerne i 2030 – er den grønne omstilling allerede i fuld gang på arbejdspladserne,” står der på regeringen.dk.

Klimapartnerskaberne får ros med på vejen. Christian Ibsen, som er direktør i den grønne tænketank Concito, og overfor Information kalder det ”et rigtig spændende initiativ”. Og Klimarådets formand Peter Møllgaard er tilfreds med at se sine egne anbefalinger bragt til live:

”Klimarådet har anbefalet, at erhvervslivet skal inddrages i den kommende klimalov. Derfor giver det her rigtig god mening. Jeg kan se, at der er erhvervsmæssig muskelkraft bag den grønne omstilling, hvis vi får det til at spille på den rigtige måde,” siger han til Information.

Særinteresser eller ej?
Selvom alle tilsyneladende er enige om, at klimapartnerskaberne og erhvervslivets inddragelse er en god idé, er det dog ikke sikkert, at arbejdet bliver nemt.

”Det kan godt blive svært for sektorerne at blive enige om, hvordan den grønne omstilling skal foregå. Alle kan ikke vinde på det her. Derfor er det vigtigt, at klimapartnerskaberne ikke bare byder ind med pleje af særinteresser,” siger professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, til Information. 

Et godt eksempel på, hvor svært den balancegang kan blive, er brancheforeningen DTL - Danske Vognmænds reaktion på, at det er direktør Jens Bjørn Andersen fra DSV Panalpina, som skal lede arbejdet med landtransport. De omtaler det som  ’betænkeligt’ og et ’selvmål’, fordi DSV driver en meget stor del af sin virksomhed i udlandet. De mener, at ”et bidrag til det danske transportmarkeds klimaforbedringer kommer jo ikke primært derfra. Det skal komme fra reelle repræsentanter for den danske godstransport”. Efter lanceringen onsdag har brancheforeningen dog udtrykt sig positivt om det samlede projekt. 

Børsen: Det er politik og nok også dyrt
At der kan være dilemmaer fremgik også af Niels Lunde, Børsens chefredaktørs, kronik på børsen.dk onsdag aften.

For det første, mener han, at det er vigtigt at forstå at opgaven, erhvervslederne er sat til at løse, indgår i ”et politisk spil”, som kun i ringe grad ønsker at diskutere de potentielle konsekvenserne for vækst og indtjening. På samme måde skal man også på forhånd indse, at partnerskabet slutter, når der skal laves en samlet klimaplan med ”hårde prioriteringer”.

For det andet, skriver Niels Lunde, ”når I nærmer jer slutdokumentet i de 13 klimapartnerskaber, og det begynder at gøre ondt, hvad gør I så? I skal ikke regne med at få hjælp fra politikerne, så I bør nok tage en snak med jeres aktionærer om, hvorvidt de er med på at reducere deres afkastkrav i den gode sags tjeneste.”

Til sidst fremhæver han dog også, at klimapartnerskaberne er en enestående mulighed for at vise regeringen og resten af Danmark, hvor stor og vigtig en rolle virksomhederne spiller i samfundsudviklingen. 

Lignende øvelse var mere forpligtende i Sverige
I en kronik i Berlingske onsdag d. 13. november, som forklarer klimapartnerskaberne, skriver statsminister Mette Frederiksen og tre andre ministre, at ”Vi skal løse klimaudfordringen i respekt for den unikke, stærke danske samfundsmodel”. Den kobler de til ”en stærk, dansk tradition for kollektive løsninger på kollektive problemer”. 

Danmark kan dog ikke helt tage æren for brancheinput til klimaplaner. Det har været allerede været afprøvet i både Norge og Sverige i løbet af de seneste år.

I Sverige leverede 13 svenske brancher konkrete køreplaner for at leve op til Parisaftalen og Sveriges nationale mål. Eksempelvis har 123 virksomheder, kommuner og institutioner skrevet under på, at de fra næste år udelukkende må indkøbe eller lease el-, opladningshybrid- eller biogasdrevne biler.

Læs også: "Kom hellere i gang for det går ikke væk"

Den danske klimapartnerskabsmodel efterlader dog langt mere af ansvaret og kontrollen til politikerne, og de 13 partnerskabers forslag til den grønne omstilling som udgangspunkt ikke forpligtende.Det ligger endnu heller ikke helt fast, hvordan der skal følges op på deres input, udover at det bliver en opgave for det nye Grønt Erhvervsforum. 

Opgaven er i sidste ende politisk
Det er positivt ifølge direktør Christian Ibsen fra Concito. For det er ultimativt et politisk ansvar at forpligte erhvervslivets sektorer på den grønne omstilling:

”Der, hvor testen skal stå, er, når de 13 partnerskaber vender tilbage med gode initiativer og ideer, og det så skal møde den politiske virkelighed. Vi har brug for en regering og et folketing, der tør stå på mål for det, der skal til for at realisere 70-procentsreduktionen. Ansvaret for at føre ting ud i livet kan kun være politisk. Så må man gribe de forslag, der kommer ind, og lægge den nødvendige ambition ned over, hvis den ikke er der allerede,” siger Christian Ibsen til Information.