Guide til social inklusion skal bane vejen til mere socialt ansvar i byggeriet
Første spadestik er taget mod at udarbejde en ny guide til social inklusion i byggeprojekter, hvor udsatte borgere hjælpes ind på arbejdsmarkedet af byggeriets parter. Men det kræver samarbejde på tværs, mener deltagere og oplægsholdere på torsdagens workshop.
Kilde: FBSA.
Hvordan styrker du socialt ansvar i dine byggeprojekter? Og hvilke konsekvenser har det for parterne i et byggeri, om du vælger at bruge beskæftigelsesklausuler eller frivillige partnerskabsaftaler?
Disse temaer var omdrejningspunkt for diskussionen under første workshop på projektet ”Guide til Social Inklusion”, som Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar er i fuld gang med at udarbejde i samarbejde med bl. a. Enemærke & Petersen og Horten Advokater.
Budskabet fra deltagerne på workshoppen er klart: For at få succesfulde aftaler, handler det om at udarbejde en aftale fra start med en klar arbejdsfordeling baseret på dialog parterne imellem.
Men socialt ansvar kræver også engagement og fleksibilitet. Ikke kun fra bygherre, entreprenører og rådgiver, men også fra det lokale jobcenter og fra kandidaterne selv, fortæller Anders Sørensen, forretningsudvikler i Enemærke & Petersen og oplægsholder på workshoppen:
”Det er et stort plus, at bygherre viser en fleksibilitet omkring at leve op til kravene, der bliver sat, og er villig til at indgå i dialog om alternative løsninger. Det kan nemlig være rigtigt svært at finde den rigtige kandidat i det pågældende boligområde.”
Martin Skou Heidemann, direktør i entreprenørvirksomheden Skou Gruppen, er enig i, at der er udfordringer ved at bruge beskæftigelsesklausuler. Men han påpeger også, at hvis bygherre og entreprenører er enige om målet, og man finder de motiverede kandidater, så kan man:
”Vi vil gerne, I skal også ville det. Så skal det nok lykkes, ”siger han og understreger, at Skou-gruppen nu har flere tidligere socialt udsatte praktikanter, som nu er i fuld beskæftigelse.
"Det gyldne mellemled" skaber social merværdi i lokalområdet
KAB er et eksempel på en organisation, der har oplevet succes med beskæftigelsesklausuler, fortæller Mikkel Warming, som er chef for de boligsociale indsatser i boligadministrationsselskabet.
Ved en renovering af et plejehjem blev der bl. a. oprettet lommepengejobs, minipraktikker og praktikpladser til gavn for de unge, hvilket har styrket båndet til lokalområdet:
”Når man har dem inde om dagen, er der færre besøg om natten,” lyder det.
Men det kræver et tæt samarbejde mellem bygherre, entreprenøren og den boligsociale indsats. Og spørger man Anders Sørensen, er ”Det gyldne mellemled” helt afgørende for projektets succes. Det kan være en ansvarlig på byggepladsen, som sikrer en løbende dialog mellem parterne, eller et samarbejde med lokale organisationer og jobcentre, der har de faglige forudsætninger for at tage sig af rekrutteringen af de udsatte borgere, der egner sig til jobbet.
På den måde bliver kompleksiteten af den sociale indsats taget alvorligt og projektet tilpasset derefter.
På workshoppen blev der udarbejdet ni anbefalinger på indholdet af en ny beskæftigelsesklausul, der skal indgå i det nye bud på en beskæftigelsesklausul, som lanceres i efteråret 2020.
