Hårde tider for verdensmålene

”Verdensmålene er ikke bare en liste over mål. De er bærere af menneskers håb, drømme, rettigheder og forventninger,” sagde FN’s generalsekretær Antonio Guterres ved åbningen af det topmøde om bæredygtig udvikling, han i denne uge havde inviteret til i forbindelse med FN’s årlige generalforsamling.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at menneskers håb, drømme, rettigheder og forventninger står øverst på den realpolitiske dagsorden.

Læs også: Rapport: Uinteresserede ministre er grund til manglende verdensmålsvurderinger i lovforslag

Konklusionen i den officielle statusrapport til FN’s generalforsamling, som udkommer hvert fjerde år og for anden gang i år, er, at sølle 15 procent af målene er på ret kurs til at blive nået inden den aftalte deadline i 2030.

Ikke blot går det ikke godt, det går også tilbage i forhold til for fire år siden. Rapporten vurderer således, at udviklingen for 30 procent af målene er stået stille eller endda er gået den forkerte vej.

Udfordringer må ikke blive en undskyldning
Det bekymrer professor emeritus og medlem af 2030-panelet, som vejleder regeringen i verdensmålene, Steen Hildebrandt:

”Jeg tror ikke på, at vi kan nå målene, for vi har meget langt igen,” siger han til dr.dk

Forklaringen på den sørgelige tilstand skal ifølge flere kilder findes i ekstraordinære begivenheder. Coronaepidemien, krigen i Ukraine, flere nye lokale konflikter, udfordringer med forsyningskæder – f.eks. kornleverancer, gældskriser, globale magtforskydninger og meget andet.

I sit interview med dr.dk. medgiver Steen Hildebrandt, at disse begivenheder har trukket udviklingen mod at opfylde verdensmålene i den forkerte retning. Det må dog ikke blive en sovepude.

”Vi skal passe på, at vi ikke bruger disse begivenheder som undskyldning for ikke at ændre vores adfærd,” siger han til dr.dk.

Nordiske virksomheder vil gerne men er udfordrede
Op til udgivelsen af FN's statusrapport nummer to har Global Compact udgivet en ny fælles nordisk rapport, der gør status over den private sektors arbejde med bæredygtighed og verdensmålene i Norden. Af den kan man lære, at:

• 95 procent, er enige om, at den private sektor spiller en afgørende rolle i at opnå Verdensmålene.
• Men kun 27 procent mener, at virksomhederne gør tilstrækkeligt for bæredygtig udvikling, og nordiske virksomheder har en ret pessimistisk opfattelse af den nære fremtid.
• 72 procent er skeptiske med hensyn til verdens evne til at opfylde Verdensmålene inden 2030 (markant højere end for resten af verden).

Rapporten viser også, at det trods alle ambitioner om at ville være grønne frontløbere, så har kun 40 procent af de nordiske virksomheder iværksat reel handling inden for klimaområdet, sammenlignet med 52 procent i resten af Europa og 57 procent globalt.

Hvad skal der til?
Generalsekretær Antonio Guterres kom på topmødet for bæredygtig udvikling i denne uge med et bud på noget af det, som skal til, for at vende den synkende verdensmålsskude.

Mindst 500 milliarder dollars om året, effektiv gældssanering, omlægning af de multilaterale udviklingsbanker og den internationale finansielle arkitektur, som han i sin tale på topmødet kaldte ”gammeldags, dysfunktionelt og uretfærdigt”.

Læs også: Knap halvdelen af potentialet i bæredygtige løsninger bliver ikke indfriet

Verdens ledere har da også vedtaget en deklaration om at nu skal der skrues op for hastigheden i udviklingen mod målopfyldelse. Det indebærer bl.a. finansielle reformer og praktiske forandringer, som er på dagsordenen for næste års generalforsamling.

I Global Compact Nordens rapport peger virksomhedslederne på lederskab som den primære drivkraft for handling. Der skal engagerede administrerende direktører og koblingen af KPI’er og økonomiske incitamenter til bæredygtighed til – det sikrer engagement i hele organisationen. En væsentlig årsag til manglende handling er i følge deltagerne i rapporten manglen på ledelse med fokus på bæredygtighed og fokus på kortsigtede investeringsafkast.

Undersøgelsen viser også, at virksomheder synes, at de stadig kæmper med manglende kompetencer, en meget kompleks lovgivningsmæssig ramme og utilstrækkelige data.