29.09.2022 | Kommunikation
H.K.H. Kronprinsessen uddeler CSR Prisen 2022 blandt otte nominerede virksomheder
Indhold fra partner Hvad er dette?
H.K.H. Kronprinsessen uddeler for ottende gang FSR – danske revisorers CSR Pris til de virksomheder, der har udgivet Danmarks bedste rapporter om bæredygtighed, samfundsansvar og ESG. Prisuddelingen finder sted d. 11. oktober 2022 på Børsen i København.
CSR Prisen 2022 er en anerkendelse og hyldest til store danske virksomheder, der udmærker sig med en transparent og pålidelig redegørelse om arbejdet med bæredygtighed, virksomhedens samfundsansvar og rapportering om miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG). Med prisen sætter FSR – danske revisorer fokus på best-in-class rapportering om bæredygtighed for at fremhæve god praksis og være en kilde til inspiration for andre. I alt har rapporter fra 112 store danske virksomheder – heraf 48 unoterede og 64 børsnoterede – været med i konkurrencen om prisen i år.
Af disse har dommerpanelet valgt at nominere otte virksomheder til CSR Prisen 2022: Arla Foods, Grundfos, Salling Group og STARK Group blandt de unoterede virksomheder samt A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Pandora og Ørsted blandt de børsnoterede virksomheder.
Prisuddelingen finder sted som en del af konferencen #CSRDag2022: CSR i en brydningstid, som FSR – danske revisorer afholder sammen med Dansk Erhverv og Erhvervsstyrelsen. Administrerende direktør hos FSR – danske revisorer, Lone Strøm, og administrerende direktør hos Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, åbner konferencen, hvor man blandt andre også kan møde Lars Fruergaard Jørgensen, President & CEO i Novo Nordisk, Christian Friis Bach, direktør i Warfair og fhv. udviklingsminister og Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet til en drøftelse om virksomhedernes samfundsansvar i en omskiftelig og uforudsigelig brydningstid.
Selve prisuddelingen starter kl. 16.00.
Læs mere om CSR Prisen 2022 her og de otte nominerede virksomheder her.
Læs mere om konferencen #CSRDag2022 her.
Tid og sted:
Tirsdag den 11. oktober 2022, kl. 13.00 – 16.30 hos Dansk Erhverv, Børsen, Slotholmsgade, 1217 København K
CSR Prisen 2022 uddeles i programmets 3. del, som starter kl. 16.00 og slutter kl. 16.30.
Presseakkreditering:
Kontakt Amalie Hermansen, Kommunikationskonsulent i FSR – danske revisorer: ahe@fsr.dk.
Tilmeldingsfrist for presseakkreditering er torsdag den 6. oktober 2022
Kommunikation

CSR Prisen 2022 – Mærsks strategiske ESG mål driver rapporteringen om fremdrift
Mærsk ser rapporteringen som et vigtigt redskab i at holde virksomheden ansvarlig for fremgang på bæredygtighedsområdet og i forhold til deres ESG målsætninger.
Indhold fra partner
Kommunikation

Feltet indsnævret: 15 rapporteringer i opløb til CSR Prisen 2022
Rapporter fra 15 navngivne virksomheder vurderes nærmere af CSR Prisens dommerpanel for at afgøre, hvem der skal nomineres til CSR Prisen 2022. Vi uddeler prisen d. 11. oktober til #CSRDag22 på Børsen i København - tilmeld dig konferencen allerede nu.
Indhold fra partner
Kommunikation

CSR Prisen 2022 - STARK Group styrker koblingen mellem det finansielle og ESG i rapporteringen
Ifølge STARK Group er der brug for at sikre, at ESG data har samme kvalitet som den finansielle rapportering for yderligere at styrke koblingen mellem ESG og finans.
Indhold fra partner
Kommunikation

44 rapporteringer om bæredygtighed er med i opløbet til CSR Prisen 2022
CSR Prisen 2022 sætter fokus på best-in-class rapportering om bæredygtighed, og barren ligger højt i år. Den indledende screening af årets pulje på 112 virksomheder sender 44 virksomheders rapportering videre til nærmere faglig kvalificering.
Indhold fra partner
Kommunikation

CSR Prisen 2022: A.P. Møller – Mærsk og STARK Group er best-in-class
A.P. Møller Mærsk og STARK Group kunne i dag lade sig hylde, da de fik overrakt CSR Prisen 2022 på Børsen af H.K.H. Kronprinsessen. Den prestigefyldte og traditionsrige pris uddeles til de bedste rapporteringer inden for bæredygtighed, samfund og ESG.
Indhold fra partner
Kommunikation

100+ virksomheder vurderes til CSR Prisen 2022
Antallet af virksomheder i vurderingspuljen til CSR Prisen 2022 er i år øget til 112. Virksomhederne er bredt repræsenteret på tværs af brancher, inklusiv den finansielle sektor blandt både unoterede og børsnoterede virksomheder. Se listen her.
Indhold fra partner