H&M og UNICEF sætter fokus på den magiske udvikling af børns hjerner

UNICEF og H&M har sammen udviklet UNI_FORM – en interaktiv, digital "jakke", som viser, hvordan spil og leg stimulerer udviklingen af barnets hjerne i den tidlige barndom.

Leg stimulerer børns hjerner, så de bliver bedre til at lære.

Jakken hedder UNI_FORM og er skabt af H&M Foundation og UNICEF for at sætte fokus på børns tidlige udvikling.

Formålet med UNI_FORM er at oversætte neurovidenskab til et visuelt og let forståeligt sprog, så forældre og andre voksne verden over kan få indblik i den nærmest magiske udvikling, som børns hjerne gennemgår i løbet af de fem første leveår.

Leg stimulerer børns hjerner
Jakken har indbygget en række forskellige kognitive lege, som stimulerer barnets hjerne i takt med at barnet bliver ældre. Legene er skræddersyet til hver alder baseret på UNICEFs forskning i børns tidlige udvikling.

”Den tidlige barndom repræsenterer en åben dør af muligheder, som definerer barnets fremtid. Ved at bruge UNI_FORM som symbol ønsker vi at skabe opmærksomhed omkring det faktum at børn, som bliver stimuleret i løbet af deres tidlige barndom, lærer mere effektivt, når de kommer i skole og får en højere indkomst og bedre sundhed som voksne end børn, som ikke har disse muligheder”, siger Diana Amini, Global Manager i H&M Foundation.

”Børn, som bliver opfostret med kærlighed, ordentlig ernæring og beskyttelse i et stimulerende miljø i deres tidlige barndom bliver modstandsdygtige, lærer effektivt og bliver i stand til at hjælpe med at skabe stærke, sikre lokalsamfund og samfundsøkonomier, når de bliver voksne”, siger Pia Britto, som står i spidsen for UNICEFs arbejde med børns tidlige udvikling. ”Vi er stolte af at lancere dette interaktive redskab, som hjælper med at give børn den berigelse, de har brug for i de vigtigste øjeblikke af livet”.

Millioner af børn når ikke deres fulde potentiale
Verden over lever omkring 249 millioner børn under fem år i risiko for ikke at udvikle sig alderssvarende og nå deres fulde potentiale, fordi de lever i ekstrem fattigdom og ikke får den næring og stimulering, som de har brug for.

På theuniform.org kan børn og voksne lege med UNI_FORM jakken og på samme tid bakke op om alle børns ret til at få den bedste start i livet. De første øjeblikke af barnets liv rummer lige så store muligheder for at præge udviklingen af barnets hjerne som barnets DNA, fordi de neurale forbindelser foregår med en hastighed på op til 1.000 i sekundet og en gang for alle skaber grundlaget for barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. 

Om UNI_FORM
UNI_FORM indeholder en række forskellige lege, som tager udgangspunkt i de kritiske milepæle i barnets udvikling og giver mulighed for at stimulere og fremelske nye evner:

  • 1. år: Byggeklodser, som fokuserer på at styrke barnets motoriske færdigheder og øje-til-hånd koordination
  • 2. år: Opbygning af barnets fantasi gennem lege koblet til den kreative udvikling som former, farver og tegning.
  • 3. år: Fokus på barnets trang til at skabe og opfordring til at bruge sin opfindsomhed til at efterligne forskellige dyr.
  • 4. år: Udvikle barnets opfattelse af tid gennem interaktion med et magisk ur.
  • 5. år: Lære at identificere følelser ved at udforske forskellige følelsesudtryk

Læs mere og prøv de stimulerende lege sammen med dit eget barn på theuniform.org

Novo Nordisk og UNICEF indgår globalt samarbejde om forebyggelse af overvægt og fedme blandt børn

20.11.2019UNICEF Danmark

Sponseret

09.04.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Børnehaver er afgørende for børns muligheder

28.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Lions katastrofehjælp støtter cyklonramte børn i Mozambique

27.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Førstehjælp fra fonde redder liv!

05.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

World Diabetes Foundation og UNICEF går sammen om at bekæmpe diabetes

18.12.2018UNICEF Danmark

Sponseret

Fantasidyr giver danske skolebørn en bedre hverdag