17.12.2021 | Klima, miljø og energi
Holland vil nedbringe antallet af husdyr med en tredjedel
For at reducere den miljøpåvirkning landbruget fører med sig, har den hollandske regering afsat store summer til at betale landmænd for at flytte deres produktion, helt at stoppe i erhvervet eller at sænke antallet af husdyr markant.
Den hollandske regering har afsat 185 milliarder kroner til at nedbringe antallet af landets husdyr med en tredjedel.
Det skriver Økologisk Landsforening.
Holland har den højeste tæthed af husdyr i Europa. Mere end 100 millioner kvæg, grise og kyllinger huserer i det relativt lille land. Særligt miljøet lider under den store udledning af kvælstof og ammoniak, som husdyrene fører med sig.
Sagen endte i højesteret, hvor dommen lød på et brud på EU-loven for ikke at gøre nok for at reducere denne miljøbelastning.
Læs også: Danske landmænd skal klædes bedre på til grøn omstilling
Derfor reagerer regeringen nu. Pengene skal gå til at betale landmænd for at flytte deres produktion, helt at stoppe i erhvervet eller at sænke antallet af husdyr og dyrke mere ekstensivt.
"Vi er nødt til at flytte væk fra den billige model i fødevareproduktionen. Denne industri skader landbrugets forretningsmodel og miljøet. Det er på tide at reetablere naturen, klimaet og luften, og det vil for nogle områder betyde, at der ikke længere er plads til intensive landbrug," siger Tjeerd de Groot til The Guardian.
Han påpeger desuden, at der i første omgang er tale om en frivillig ordning, men at det ikke kan udelukkes, at der før eller siden bliver tale om et decideret påbud.
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Strategi & ledelse

Omfattende sag om greenwashing varsler nye tider
Deutsche Banks investeringsarm blev sidste dag i maj ransaget og beskyldt for omfattende greenwashing. Samtidig melder de amerikanske myndigheder om en stramning af reglerne for markedsføring af ESG-mærkede investeringer.
Menneskerettigheder

Millioner af pensionspenge i Nestlé trods afsløringer om børnearbejde
Danmarks ti største pensionssselskaber har aktier i Nestlé. Det er på trods af, at virksomheden fortsat køber kakaobønner, som er høstet af afrikanske børnearbejdere.
Menneskerettigheder

Gode råd til at undgå anklager om pinkwashing
Når Copenhagen Pride begynder på lørdag, vil der med sikkerhed komme kritik af virksomheder, der vælger at deltage. Pinkwashing - lyder anklagen, som CBS-forsker har flere råd til, hvordan virksomheder kan undgå.
Klima, miljø og energi

Flykoncern tilbyder grøn flybillet
Lufthansagruppen tester i øjeblikket en grøn flybillet, hvor CO2-kompensationen er inkluderet i prisen.
Klima, miljø og energi

Undersøgelse: Få butikker og forhandlere har bæredygtige produkter
Det er flere steder svært som forbruger at træffe mere bæredygtige valg, når der skal shoppes. Det viser undersøgelse, som ifølge bureauet bag bør være et wake-up-call for danske forhandlere og butikker.
Klima, miljø og energi

Forskere protesterer mod EU: Lad være med at ofre den grønne omstilling
Forskere har i et åbent brev kritiseret EU for at overveje at sætte den grønne omstilling i landbruget på pause i kølvandet på krigen i Ukraine og risikoen for en fødevarekrise.