HRW: Tøjmærkernes indkøbsstrategier fører til misbrug af arbejdere
Når de store brands bestiller enorme mængder tøj og sko med korte deadlines, ender det med at gå ud over medarbejderne på fabrikkerne. Det viser en ny rapport fra Human Rights Watch, som opfordrer mærkevarerne til at stoppe praksissen.
Det går ud over arbejdsforholdene for de ansatte på tøjfabrikkerne, når de store brands bestiller store mængder produkter med korte deadlines, konkluderer Human Rights Watch i ny rapport..
Selvom en lang række af de største globale brands fremhæver deres aktive indsats i forhold til at sikre rettigheder og arbejdsforhold på de fabrikker, der producerer deres varer, så modarbejder de sagen med indkøbsstrategier, der indebærer vedvarende pres for lavere priser og hurtigere levering.
Om rapporten
Som grundlag for rapporten har Human Rights Watch talt med fabriksarbejdere i Bangladesh, Cambodia, Indien, Myanmar og Pakistan, såvel som tøjleverandører i Syd- og Sydøstasien, samt med erfarne eksperter i industrien, bl.a. i relation til afgivelse af ordrer til fabrikker. Hent hele den 66 sider lange rapport her.
Det konkluderer Human Rights Watch (HRW) i en ny rapport, ‘Paying for a Bus Ticket and Expecting to Fly’: How Apparel Brand Purchasing Practices Drive Labor Abuses, der identificerer disse centrale praksisser, som mærkevareselskaberne anvender, og som ender med at gå ud over medarbejderne på fabrikkerne.
Kort fortalt handler det om, at lavere indkøbspriser og kortere tid til produktionen, kombineret med dårlig planlægning, uretfærdige bøder og dårlige betalingsvilkår, kraftigt forøger risikoen for misbrug af medarbejderne på fabrikkerne.
Og fordi konkurrencen blandet leverandørerne er så hård, ikke mindst i Sydøstasien, som HRW’s rapport er koncentreret omkring, så er de enkelte producenter stort set tvunget til at acceptere betingelserne, hvis de ikke vil miste de lukrative ordrer, påpeger HRW.
Så på trods af, at mange brands kræver, at deres leverandører overholder basale rettigheder på fabrikkerne, så skaber de selv incitamenter til det modsatte. Og det er en farlig vej at bevæge sig ud, mener HRW, der opfordrer til en ændring af denne praksis.
”Tøjmærker som får deres leverandører til at skære i udgifterne på en måde, der skader de ansatte, er altid et knurhår fra en menneskerettighedskatastrofe. Brands er nødt til at monitorere og rette op på deres forretningsmodeller så de ikke understøtter de selvsamme typer misbrug på fabrikkerne, som de siger, de prøver at udrydde”, siger Aruna Kashyap, der er seniorrådgiver for kvinders rettigheder i HRW.
Udgivelsen af rapporten, der blev offentliggjort d. 23. april, falder sammen med årsdagen for Rana Plaza-tragedien, hvor en fabrik i udkanten af Bangladeshs hovedstad Dhaka d. 24. april 2013 styrtede sammen og dræbte 1.138 arbejdere.
Katastrofen tjener ifølge HRW som en grufuld påmindelse om de risici, mærkevarerne skal tage højde for. HRW har tidligere påpeget den mangel på transparens, der præger industrien og de komplicerede forsyningskæder og sourcingstrukturer, og som fortsat gør det svært for uafhængige monitoreringsgrupper at opdage de tilfælde af misbrug, som de forskellige brands ikke selv fanger.
På den baggrund fremlægger rapporten en stribe skridt, som HRW mener virksomhederne bør tage for at ændre på tingenes tilstand. Brands bør eksempelvis:
- implementere og offentliggøre politikker omkring ansvarlige indkøb og integrere dem i hele selskabet,
- offentliggøre lister over deres leverandører i overensstemmelse med det løfte om transparens (Transparency Pledge), som blev udviklet i 2016,
- revaluere deres brug af indkøbsagenter,
- sikre sig, at deres leverandørkonktrakter er retfærdige og tydeligt nedskrevne,
- deltage i surveys som Better Buying, der lader leverandørerne rangere brands ud fra deres indkøbspraksisser,
- bruge sofistikerede værktøjer til at beregne lønninger,
- deltage i initiativer, der understøtter brede reformer og fælles overenskomster, og
- offentliggøre antallet af fagforeninger og overenskomstaftaler på sine leverandørfabrikker.
Derudover peger HRW på, at de respektive landes regeringer bør indføre love, der gør rettidig omhu (due diligence) omkring menneskerettighederne i virksomhedernes globale supply chains til et ufravigeligt krav. Disse love skal også omfatte monitorerings- og revisionsmuligheder.
Læs også: På vej mod større gennemsigtighed
”Forbrugerne skal ikke lade brands slippe afsted med bare at have nogle politikker på papir og være med i vidtløftige initiativer, med mindre de er transparente omkring deres resultater. Vi har i den grad brug for, at virksomhederne viser forbrugere, investorer, ansatte og sektorens interessenter hvad de har gjort for at ændre de dårlige indkøbspraksisser”, understreger Aruna Kashyap.
-AK
