12.09.2019 | Klima, miljø og energi
Hvad er biodiversitet og hvordan arbejder Fairtrade for at bevare den
Indhold fra partner Hvad er dette?
Biodiversitet er et ord, der for alvor har fået vinger i forbindelse med valgkampen. Men hvad er det egentlig, der tales om, når ordet flyver rundt mellem valgkandidaterne, hvorfor er den så vigtigt og hvordan arbejder Fairtrade for at bevare den?
Begrebet biodiversitet er for alvor blevet et buzzword i valgkampen. I leksikonet Den Store Danske er biodiversitet beskrevet som: ”Mangfoldigheden af levende organismer”. Biodiversiteten siger altså noget om, hvor stor en mangfoldighed eller variation der er af forskellige arter i naturen, herunder planter, dyr og bakterier.
Kort før folketingsvalget blev skudt i gang i begyndelsen af maj, satte FN-organisationen IPBES (Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) biodiversitet på den politiske dagsorden med en ny rapport. Rapporten, der er den første af sin slags, viser et trist billede for verdens mange arter, fordi vi lige nu udrydder dem hurtigere end nogensinde før.
Biodiversitetens betydning
Men hvorfor er biodiversiteten vigtig og hvorfor er det blevet et centralt begreb i den igangværende valgkamp? Vi mennesker er afhængige af de økosystemer, som naturen har brugt tusinder af år på at finjustere. En arts udryddelse kan igangsætte en dominoeffekt, der kan betyde, at vi ikke kan få renset vores jord, vand eller ilt og heller ikke få bestøvet vores planter og afgrøder og dermed kan vi ikke få mad på bordet. Derfor er den omtalte biodiversitetskrise en trussel for millioner af menneskers eksistensgrundlag.
Desværre er vi mennesker selv en af de største trusler mod biodiversiteten. Det skyldes måden vi dyrker jorden på og overudnytter den ved f.eks. skovrydning. Dertil kommer klimaforandringer, forurening og invasive arter. Derfor er måden hvorpå vi producerer vores afgrøder afgørende.
Hvad gør Fairtrade for biodiversiteten?
Heldigvis tegner IPBES’ rapport ikke kun et dystert billede – den sår også håb. Hvis vi handler. Den understreger nemlig, at det nedadraslende antal af arter på verdensplan kan vendes, hvis vi gør noget NU.
Derfor er biodiversitet et selvstændigt punkt i Fairtrades standarder. Et tab af biodiversitet kan forringe hele produktionssystemet, fordi de fordele den medfører vil gå tabt – herunder forbedret vandbevarelse, jordens frugtbarhed, mulige alternative afgrøder og som hjemsted for arter, der naturligt holder sygdomme og skadedyr væk fra afgrøderne.
Desuden fungerer de naturlige økosystemer også som en buffer i forhold til klimatilpasning og så kan de være med til at reducere klimaforandringerne.
Fairtrades standarder arbejder med biodiversitet på flere punkter. Fairtrade stiller blandt andet krav om, at man som producent skal undgå negativ påvirkning af beskyttede områder, og at bønder ikke må bidrage til skovrydning eller ødelægge planteliv i kulstoflagrende økosystemer eller beskyttede områder. Man skal derimod være med til at forebygge og forhindre skovrydning ved hjælp af forskellige procedurer. Det kan f.eks. være ved at fremme implementeringen af positive produktionspraksisser gennem vidensdeling, træning eller ved at omlægge til bæredygtige landbrugspraksisser.
Samtidig skal kooperativer også gøre indsatser for at beskytte og forbedre biodiversiteten – indsatserne skal kunne fremlægges og måles. Det kan f.eks. være ved at identificere og implementere løsninger på kerneproblemer med biodiversiteten i det pågældende område. Det kan også være ved at informere bønderne om vigtigheden af biodiversitet og træne dem i konkrete teknikker, der beskytter den.
Såkaldte bufferzoner, zoner der er sat i verden for at beskytte biodiversiteten, spiller også en central rolle. Fairtrade stiller krav til, at der opretholdes bufferzoner omkring vandområder og mellem produktionsområder og områder med høj bevarelsesværdi – beskyttede eller ej. Det er heller ikke tilladt at benytte pesticider, farlige kemikalier eller gødning i bufferzonerne.
Valg hver dag
Det er ikke kun hvert fjerde år, du kan stemme på den verden, du ønsker. Du gør det dagligt i supermarkedet med dit dankort som stemmeseddel. Når du vælger Fairtrade-mærkede produkter, stemmer du på en mere fair verden for mennesker og for miljø – og så er du med til at beskytte biodiversiteten under produktionen af vores højtelskede produkter såsom chokolade, bananer, kaffe og roser.
Klima, miljø og energi

Økologiske bananer skaber omsætningsrekord hos Fairtrade
2019 blev et rekordår for mærkningsordningen Fairtrade i Danmark. Fairtrade vækstede hele 12 procent, og det skyldes blandt andet det øgede fokus fra politikere, dagligvarebutikker og hos forbrugerne på at købe bananer uden farlige sprøjtegifte.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Usynlige kvinder i chokolade-industrien
Debatten om ligestilling fylder, men når det handler om den chokolade vi lægger i indkøbskurven, er der stadig lang vej igen. En ny rapport fra Fairtrade International viser, at tusindvis af kvinder lever under stærkt kritisable forhold i kakaoindustrien.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Opråb: Børnearbejde vokser under økonomisk nedgang
COVID-19-krisen er en katastrofe for millioner af børn. På verdensdagen mod børnearbejde den 12. maj sætter Fairtrade fokus på de farer, der truer børns velbefindende i en hverdag, hvor normale procedurer er sat ud af spil.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fairtrade: 25 års vækst og forsat vejen til bæredygtig handel
I 25 år har Fairtrade arbejdet for en fair verdenshandel og fortalt historierne om de mennesker, der dyrker vores hverdagsprodukter som kaffe og bananer. Fremover skal danskerne lære nuancerne i mærkningsordningen endnu bedre at kende – for mærket rummer
Indhold fra partner
Supply chain

Fairtrade frigiver direkte økonomisk hjælp til bønder
Hent takeaway, køb dansk grønt og støt de lokale. Det er lige nu populært at bakke op om danske producenter og lokale erhvervsdrivende. Men fokus på nærhed bør ikke ske på bekostning af kvalitetsvarer fra andre verdensdele.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Seks gode grunde til at kaffe skal være Fairtrade-certificeret
For mange af os starter arbejdsdagen ikke rigtig før, vi har fået vores første kop kaffe. Men de færreste af os ved, at vores morgenkaffe afhænger af mere end 25 millioner småbønders hårde arbejde rundt omkring i verden.
Indhold fra partner