Hvert Ton Tæller.

Samtale med Jesper Theilgaard.

Foto: SustainImpact

Hermed starten på en ny artikelserie kaldet Dobbelt Væsentlige Samtaler, hvor jeg taler med praktikere og eksperter og beder dem dele holdninger, indsigter og råd om bæredygtighedsrapportering og specielt dobbelt væsentlighed.

Introduktion til Jesper

Jesper Theilgaard behøver ingen introduktion, men han skal have et ekstra shout out for sin bog “Da vejret blev en nyhed” fra 2021, samt hans dokumentarfilm “The Climate Planet”, som blev vist første gang i forbindelse med Aarhus Kulturhovedstad I 2017.

Highlights

Her er mine skarpt udvalgte og frit fortolkede takeaways af Jespers mange pointer i fed nedenfor og med min kommentering:

Bæredygtighedsrapportering har samme effekt som affaldssortering. Privat bliver vi opmærksomme på, hvor meget plastikaffald vi selv er årsag til hver eneste uge. På tilsvarende vis bliver virksomheden opmærksom på deres egentlige indvirkning på miljø og mennesker, også hvor det er ude af syne langt nede i forsyningskæden.

Virksomhederne kan profitere af omstillingen. Nogle virksomheder er forpligtet ved lovgivning til at rapportere, men det bedste argument er at virksomhederne kan profitere af omstillingen. Der er både nye forretningsmuligheder og risici for en selv og andre, som giver nye muligheder.

Vi skal have ændret mentalitet, men vi er konservative af natur. En dårlig score på et område kan dog være med til at drive en forandringen og dermed indirekte skubbe til vores konservative natur fordi vi skal prøve at gøre det lidt bedre.

Søg indsigten. Hvis man ikke har indsigten, så må man søge den. Den er ikke længere. Vi ved naturkatastroferne er væsentlige for os alle sammen, men de færreste af os har indsigt i hvordan naturen hænger sammen, og så bør man ikke hoppe til (fejl)konklussioner baseret på egne antagelser, men søge indsigten. “Assumption is the mother of all fuckups” er meget rammende her.

Online-handel er noget fanden har skabt. Den skulle jeg lige tænke over. Jesper har selvfølgelig ret i at det faciliterer overforbrug (fordi det er nemt) og det ødelægger butikkerne i byerne. Men hvis vi et øjeblik forudsætter ansvarlige indkøb og ikke bare køber bras fordi det er billigt (temu…), så optimerer online shopping forsyningskæder og skaber mindre personlig transport. Det viser sig at svaret er ikke entydigt (som altid). Se reference til artikel længere nede få indsigt i hvornår og hvordan du kan tage stillling og skabe en mere ansvarlig indkøbsadfærd online.

Bæredygtighedsstrategi for din familie! Lige som virksomhederne, så bør vi i familien se på, hvad der er væsentligt for os, hvad kan vi gøre, et skridt ad gangen og ikke mindst tage samtalen.

Hvert ton tæller, så vær glad og tilfreds med det du gør. Et råd kunne være at købe lidt mindre og i stedet dele med andre. Skal vi have hver sin boremaskine? Vi kan løse sådan en udfordring i fællesskab, så det både er bedre for miljøet, for fællesskabet og os selv, idet vi sammen kan købe bedre kvalitet.

Om serien: Dobbelt Væsentlige Samtaler.

Serien udkommer med en ny episode hver uge og her ser du min foreløbige plan og mine arbejdstitler:

1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard (klimaformidling.dk).

2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen

3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.

4 - Kys frøen og skyd fuglen. En samtale om dilemmaer og væsentlige valg indenfor vores indvirkning på natur.

5 – Euros og “avs”– den finansielle påvirkning af virksomhedens risici og muligheder

6 – Hvad er væsentligt – vi vælger, men hvad siger revisoren?

7 – Guld og grønne skove. Hvordan tjerner vi penge samtidig med at behandle verden bedre?

8 – Sådan bygger vi tillid – kommunikationens rolle når vi har valgt.

Bog- og film-anbefaling

Bogen “Da vejret blev en nyhed” er en klar anbefaling fra min side. Bogen ingen medier ville bringe en omtale af (måske på grund af hans kritik af selv samme medier?). Jeg slugte den på en formiddag og den er et rigtigt kinderæg: 1: Klimafortællingen set med en meteorologs øjne. 2: Mediebranchens dilemmaer ift klimapolitik udspillet gennem vejr vs redaktion/ledelse og 3: Klimapolitik på topplan. Så vil jeg også røbe at den er skrevet i et klart og letforståeligt sprog, som endnu engang viser at Jesper er en dygtig formidler.
Filmen “The Climate Planet” (36min) er en dokumentar der giver videnskabelig baggrund og indsigt i den klimaudvikling kloden har været igennem og hvordan det hele hænger sammen – og der er noget at lære for de fleste!

Links / referencer

Ole Bach Andersen. Foto: SustainImpact

Om Ole Bach Andersen, SustainImpact ApS

Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.

Hjemmeside: https://sustainimpact.dk

Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog

Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed  

Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn her og få næste episoder med mail. - https://www.linkedin.com/in/olebachandersen/

Følg SustainImpact på LinkedIn - https://www.linkedin.com/company/sustainimpact/

19.11.2024SustainImpact ApS

Sponseret

CSRD integrerer bæredygtighed i strategien

12.11.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Kærlighed og Kindhest

29.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

ESG skal både være målbart og mærkbart

28.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Assister DMA med AI og vær stadig i fuld kontrol

28.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Det bedste værktøj til DMA/CSRD er da Excel, ikke?

22.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Fra korslagte arme til gode kundedialoger