Transitionsplan var en øjenåbner

Klimatransi.. - hvad for noget?

Lad os lige få defineret hvad en klimatransitionsplan er inden vi går videre.

I CSRD på klimaområdet (E1) skal man i offentliggøre sin klimatransitionsplan.

Man skal fortælle hvordan man som virksomhed har tænkt sig at løfte sin del af ansvaret for at blive klima neutrale i 2050, baseret på Paris aftalens mål.
Planen skal baseres et klart grundlag af emissioner for virksomheden, der er videnskabeligt funderet.

For at nå målet skal man arbejde med nogle forskellige scenarier for udvikling af klima. Her tog ATEA udgangspunkt i et positivt scenarie (1,5 grader) og et sandsynligt scenarie(+3.3 grader) i forhold til SSP (Shared Socio-Economic Pathways).

Endelig skal man redegøre for hvilket løftestænger man har mulighed for at bruge for at nå planen, samt hvad strategien er for at nå målet.

Indledningsvist skulle der afsættes ressourcer

Vi fandt ret hurtigt ud af at arbejdet med transitionsplanen ville komme til at koste nogle ressourcer, da vi opererer i flere lande og er godt 8000 ansatte.

Så trin 1 var at få allokeret ressourcer og tid til at få lavet arbejdet.

Vi kunne bygge på vores eksisterende bæredygtigheds arbejde

I ATEA startede vi allerede i 2008 med at arbejde strategisk med bæredygtighed og har også arbejdet med Science Based Target Initiative (SBTi), certificeringer og med GHG protokollen, så vi havde nogle rammer, som vi kunne læne os op ad – og det viste sig at være en kæmpe hjælp. 

SBTi arbejdet gav jo umiddelbart en basis i det videnskabelige, som vi kunne bygge direkte videre på.

Passede perfekt ind i vores almindelige strategiarbejde.

I ATEA arbejder man med 3-årige strategiplaner, og det arbejde startede i sidste år og skal dække frem til 2027.

Andreas, nævner at de var lidt heldige, fordi det strategiarbejdet timingmæssigt faldt sammen med transitionsplanen. Så konsekvensen er at transitionsplan og hele CSRD-arbejdet blev arbejdet ind i strategien for hele koncernen – og dermed ikke en separat bæredygtighedsstrategi.

Da man har arbejdet med bæredygtighed i mange år, så var det nok nemmere for teamet i ATEA at få ledelsen ombord end for så mange andre.

Rammerne ændrer sig også løbende

Endeligt så har vi inddraget ledelsen for at sikre forståelsen for, hvad det kommer til at betyde forretningsmæssigt og hvad vi bliver nødt til at beskæftige os med og forholde os til.

Vi ser også at det kræver ressourcer blot at følge med. Eksempelvis ændrer GHG protokollen sig løbende, SBTi strammer sine regler osv og det er tungere at rapportere end det har været tidligere. Så samlet set betyder det selvfølgelig noget for ressource-allokeringen, som ledelsen skal sættes ind i. Men de har været indforstået med rejsen længe, så den del var ikke svær.

Bæredygtighed fordyrer ikke længere produkterne?

Kan I se på omsætningen at mere bæredygtige produkter sælger bedre?

Ja, på nogen produktområder, så kan vi godt, men vi har krydset den grænse, hvor de mere bæredygtige produkter er dyrere. Men opfattelsen findes stadig derude, så en del af Andreas’ arbejde består også i at få manet den i jorden, og formidle til kunderne, at det faktisk kan være billigere, hvis du gør det på den rigtige måde.

IT fylder mere end man tror: træk på ATEAs ekspertise

Så mest af alt, så håber Andreas at ATEAs kunder fremadrettet forventer at ATEA rådgiver dem om bæredygtighed. ATEA bruger rigtig mange kræfter på at sætte sig ind i bæredygtighed indenfor IT, og forstår godt, hvis kunderne ikke har tid til at fordybe sig i det i hverdagen.
IT fylder mere end hvad mange tror. Eksempelvis kan det for finans eller IT virksomheder fylde mere end 30% af deres samlede CO2 emissioner.

Transitionsplanen har samlet tankerne og har forbedret DMA’en.

Tilbage på sporet til transitionsplanerne. Næste trin bestod i at kigge på de forskellige scenarier:

Vi startede med at kigge ind i vores DMA, hvilke scenarier har vi fremhævet, hvilke risici osv, som vi havde arbejdet med, og der er jo faktisk lidt en tjekliste at arbejde med.

Transitionsplanen samlede faktisk alle disse forhold for os, hvor det øvrige arbejde var spredt ud i diverse politikker. Siden hen opdaterede vi faktisk DMA’en baseret på arbejdet fra transitionsplanen.

Vi har også fået lidt hjælp i forhold til at spørge vores revisorer, også fordi der er mere revisionsgennemgang end der tidligere har været, og det hele er nyt for mange. Så vores revisorer har været gode at spørge for os.

Det var skræmmende at lave scenarieanalysen, en virkelig øjenåbner

Andreas har arbejdet med bæredygtighed i ATEA i 4 år med det fokus at hjælpe ATEA og deres kunder med at vælge de indsatsområder, hvor det gør den største forskel.

Andreas så så nogle beregninger, hvor han umiddelbart tænkte at det ikke kom til at påvirke dem som virksomhed sønderligt. Her tog han fejl.

ATEA har 88 kontorer spredt i Norden, som selvfølgelig bliver påvirket af naturforandringer, det være sig vådsikring og køling. Men deres største påvirkning er i forhold til deres datacentre (ydelser til kunder), hvor temperarturen i scenariet betyder at der skal bruges væsentligt mere køling, som betyder enormt meget på CO2 regnskabet, da kølemekanismen på datacentrene er meget energitung.

Vi ser datamængderne stiger, både i forhold til backup og sikkerhed, men også i forhold til anvendelse af AI, hvilket betyder at datacenter ydelserne bare støt stigende og påvirkerCO2 regnskabet.

Prioritering af de valgte løftestænger.

ATEA profiterede af at have arbejdet med området i mange år, alligevel var der områder som skulle speedes op og nogen der blev mindre vigtige, men der var som sådan ikke identificeret nye løftestænger i løbet af arbejdet med transitionsplanen.

Så det handler om prioritering. Og man kan ikke prioritere det hele, så svarer det til at intet er vigtigt. Så vi fokuserer på de indsatsområder, som allerede var identificeret.

De største skuldre bør bære det største læs.

ATEA har Ecovadis på platin niveau, er på Global100 med en på 49. plads i år og er på listen for 4. år i træk, så vi udmærker os ved at være blandt de bedste i verden til at arbejde med bæredygtighed.

Men det betyder også at vi har et ansvar, påtage sig førertrøjen og bruge noget energi på at formidle at der er kæmpe gevinster at hente, hvis vi står sammen om dagsordenen og ændrer vores forsyningskæder, så er der mulighed for at gøre bæredygtighed nemt for den enkelte – det er et job vi skal påtage os.

Når ansvaret går hånd i hånd med forretningsmulighederne

Og det er selvfølgelig nemmere at påtage sig et ansvar når det går hånd i hånd med forretningsmulighederne. Derfor er det så vigtigt at virksomhederne arbejder med det.

Vi fandt ikke nye forretningsområder, men sætter mere fart på.

Har arbejdet med transitionsplanen identificeret nogle nye forretningsmuligheder? Det korte svar er nej, men det har åbent øjnene op for at vi er nødt til at speede vores arbejde med cirkulær økonomi op.

Vi har et mål om, at hver gang vi sælger en enhed, så skal vi tage en retur. Vi nåede sidste år op på at tage 760.000 enheder retur, så ved vi at der er mange virksomheder og institutioner, som har gammelt udstyr liggende. Der er også mange virksomheder, der ikke har styr på CO2-baseline på IT-området.

Så det her med at hjælpe virksomheder kræver at det skal gå hurtigere, det skal i langt højere grad være et no-brainer valg for vores kunder at tage det bæredygtige valg.

Hvordan leverer I så jeres viden tilbage til kerne-forretningen?

Andreas forsøger at få emnerne til at leve ude i organisationen. Ret ofte er det nemt at finde en bæredygtighedsvinkel på det vi gør.

Andreas nævner et par eksempel:

• Printsoftware, som gør at de både kan give deres kunder indsigt i, hvad deres valg betyder i kroner OG bæredygtighed samtidig med.
• Udskiftning af gammelt hardware for en udskiftning vil betyde mindre energi og CO2udledning, så investeringen har tjent sig selv ind i løbet af 3 år.
• Ved en flytning, så kan netværksudstyr nulstilles og genbruges i stedet for at købe nyt, er faktisk en bedre forretningscase for alle parter, i stedet for at sende udstyr retur og vi skal destruere det.

Alle 3 eksempler på at bæredygtige valg også er god forretning, og det hjælper selvfølgelig på interessen for at lære om emnet.

Det lyder som om det allerede er blevet rigtig integreret i jeres kerneforretning?

 Der er stadig et stykke vej endnu

Andreas indrømmer at der stadig er et stykke vej, men det er svært at få alle klædt på, og forhold sig til det i en verden´, hvor man bliver bombarderet med information, som man skal forholde sig til, som IT-security og AI.

Det er bare et stort arbejde at sikre at det er i fokus hele tiden. Det bliver adresseret fra ledelsen på alle kommunikationskanaler, men at sikre at det lever ude i organisationen er en helt anden sag.

De store public cloud leverandørers indtog

De kendte public cloud leverandører som Microsoft, Amazon og Google har alle klare netzero planer, vandforbrug og affaldshåndtering under kontrol og kan tilbyde effektive platforme. Presser det jer på datacenterydelserne? Absolut, men vi ser også klart at det ikke er alt, der skal flyttes og vi ser mere hybrid-cloud (som er både public og private cloud), men det giver klart nogle stordriftsfordele ved at have sit IT i (hybrid) cloud.

På den anden side har de også alle sammen udtalt at deres planer er udfordret af øget anvendelse af AI.

AI’s rolle indenfor Sustainability

Det er faktisk præcis det vores event d. 25/3 handler om, nemlig hvordan vi på den ene side kan høste gevinsterne ved AI også indenfor Sustainability og samtidig forsøge at håndtere de udfordringer der følger med i kølvandet på AI.

Men ja, i forhold til krav fra vores kunder på området, så er der masser af krav til politikker og mål, og vi håber at kunne bistå vores kunder endnu mere.

Hvad gør du egentlig selv?

Andreas går blandt andet meget op i at lære sine børn, hvorfor det er vigtigt at sortere rigtigt. Derudover så er Andreas tøjbudget ikke så højt som de flestes, og bruger sit tøj til det er slidt ned, da han ikke kan se pointen med at købe nyt hele tiden.

Men han indrømmer at han måske ikke er den største engel, men ligesom på arbejde fokuserer han på, hvor han kan gøre den største forskel, og det gør han ved at påvirke andre – både når han er ude at rejse, i arbejdssammenhæng og ikke mindst i opdragelsen af sine børn, som er supervigtigt for ham.

De skal forstå at det her ikke er noget de skal tage let på, for det er hele verdens problem. 

Tusind tak !