Hvis jeg siger industriel skovdrift, tænker du så biodiversitet?

Industriel skovdrift fremkalder nemt billeder af skovrydning, regnskoven, store maskiner og lange lige rækker af ensartede træer. Af profitoptimering på bekostning af dyrs levesteder og levende natur. Ikke noget der rimer særlig godt på biodiversitet.

Mange skoveejere har dog svært ved at genkende de billeder. Det gælder også den finsk-svenske virksomhed Stora Enso, som producerer træ-baserede produkter og er en af verdens største private skovejere.

Læs også: Det skal du vide om biodiversitet

”Vi synes tit, det bliver overset, at det også for os er en balance der skal forvaltes, mellem at producere med basis i skov og at beskytte biodiversiteten. Vi oplever det som en forpligtelse, vi har over for naturen og samfundet, men biodiversitet i skovene har også klare fordele for vores forretning. Større biodiversitet giver bedre tilpasningsevne, som giver bedre produktivitet i skovene,” fortæller John Kornerup Bang, som er senior vice president for Sustainable Tranformation i Stora Enso.

Stora Enso har således i mange år arbejdet med at forvalte skov og biodiversitet, så mindst 90 procent af deres skove er certificeret i forhold til den fremmeste praksis.

Mest muligt ud af materialerne – og forretningen
Men selv den slags historiske resultater udfordres nu.

”Krisen i biodiversitet gør, at alle nu må tage nye skridt. Det handler om planetære grænser – en videnskabeligt dokumenteret virkelighed – hvor situationen for bl.a. biodiversitet er så presset, at den ansvarlige forvaltning af natur, som vi har praktiseret hidtil, ikke længere er nok. Det gælder for os som for alle andre,” siger John Kornerup Bang.

Derfor er Stora Enso i gang med at finde ud af, hvordan deres arbejde med skovene skal forme sig fremover, og hvordan skovens ressourcer skal indgå i en verden stort set uden fossile brændsler.

I de overvejelser er skov ikke så meget skov som det er biomasse på linje med andre typer af biologiske materiale som f.eks. dyrkede fødevarer og foderstof, affaldsprodukter fra fødevareproduktionen, savanne, tundra, buske og tang. Og biomassen skal i løbet af de næste årtier benyttes til at lagre CO2, at være velfungerende biodiversitet og til at levere en lang række erstatninger for fossile materialer, som man er i gang med at udvikle inden for bl.a. energiforsyning, plastik og tekstiler.

”I et forretningsudviklingsperspektiv er situationen den, at der er en begrænset mængde biomasse. En vis mængde af den skal blive i naturen længe. Den resterende del skal benyttes med størst mulig materiale-effektivitet og størst mulig cirkularitet, så der bliver skabt størst mulig samfundsnytte ved brugen af biomassen. Stora Enso skal kunne levere inden for rammen af den situation, og den tankegang er vi ved at udvikle,” forklarer John Kornerup Bang.

Stora Enso er altså i gang, men de er først klar til at offentliggøre den nye retning, de skal i, til efteråret. 

Biodiversitet er sværere
Så skal Stora Enso så ikke bare i gang med at plante nogle flere træer? Måske. Men desværre viser det sig, at biodiversitetsspørgsmålet er endnu sværere end klima at arbejde med.

For det første ved man meget mindre. For det andet er al biodiversitet bundet i ofte små og altid lokale økosystemer. For det tredje er det ikke nok at tælle arter og hvor mange der er ved at uddø, for de tal er indikatorer, men siger ikke noget om den bagvedliggende dynamik. Og modsat klima – hvor et tons CO2 har samme effekt på klimaet, uanset hvor den bliver udledt, og hvad udledningskilden er – så har samme negative påvirkning af biodiversitet ikke samme betydning på forskellige steder.

Det betyder, at planer for at sikre og genoprette biodiversitet typisk skal være langt mere lokale. Og at data skal indsamles for at styre den lokale udvikling, men kan ikke nødvendigvis lægges sammen og overføres til andre steder.

”Vi er i et sværere udgangspunkt end på klima og vi har mindre tid at gøre det i. Der er akut brug for at få skabt datagrundlag og måder at måle på, som hverken virksomheder eller forskere, NGO’er eller offentlige myndigheder endnu helt har fat i. Vi kan godt tælle arter, men der er brug for andet og mere end det, ligesom der er brug for at handle ud fra det, man trods alt ved allerede,” siger John Kornerup Bang.

De rigtige incitamenter er mest værd
En del af løsningen kan ligge i at frembringe finansiering af indsatsen gennem politiske instrumenter Lige på det område kan man godt finde inspiration i klimadagsordenen, hvor der i dag findes kreditter, skat, udfasning af tilskud til fossile brændsler, og i stigende grad krav forankret i lovgivning om at tænke på både tilpasning og omstilling til de kritiske forhold.

Læs mere: Apple lancerer fond, der skal støtte skovbrugsprojekter

”Funderet i at vi er skov- og biodiversitetsforvaltere, som sælger biologiske materialer, så er det også en del af Stora Ensos rolle i verden at gå ind i den globale diskussion om incentive-strukturer på biodiversitet og bio-ressourcer. Hvis vi kan hjælpe med at få dem designet effektivt, så kan det vise sig at være den største positive impact, vi kan have som virksomhed. For hvis man kan få den måde at arbejde med natur-ressourcer, som er bedst for biodiversiteten, til at være den, der bedst kan betale sig, så kan der skabes forandringer i en helt anden størrelsesorden, end det vi kan opnå, gennem det vigtige arbejde vi gør i vores egne skove,” siger John Kornerup Bang. 

Og det rimer til gengæld ret godt på biodiversitet.