13.05.2016 | Klima, miljø og energi
I dag går startskuddet til Verdens Største Kaffepause
Indhold fra partner Hvad er dette?
I dag og resten af weekenden brummer kaffemaskinerne med en særlig lyd over hele verden – nemlig lyden af Verdens Største Kaffepause.
Fra New Zealand til Polen, fra Sydafrika til Spanien – og også her i Danmark – står kaffeelskere sammen i Verdens Største Kaffepause fra den 13.–15. maj. Det sker for at vise kaffebønderne i nogle af verdens fattigste lande, at vi er mange, som støtter dem.
Indtil videre har der været over 2.700 tweets om kaffepausen på sociale medier. 1,5 million mennesker fra mere end 50 lande har tilmeldt sig, og til sammen har de forhåndsregistret 5 millioner kopper kaffe. Heriblandt 25.000 kopper i Danmark.
”Det er utrolig overvældende at opleve, at så mange bakker op om kampagnen. Det bekræfter mig i, at danskerne har et stort udsyn og godt ved, at verden er større end køledisken nede i supermarkedet,” siger Jonas Giersing, direktør, Fairtrade, og fortsætter: ”Og det sender et stærkt signal til kaffebønderne om, at selvom de er langt væk fra os danskere kilometermæssigt, er de alligevel tæt på os i vores tanker.”
Blandt de tilmeldte er privatpersoner, der holder kaffepause alene eller sammen med venner og familie, virksomheder, foreninger, skoler, cafeer, institutioner og politikere. Supermarkedskæden Lidl byder deres mere end 2.000 medarbejdere på kaffe i butikkernes personalestuer, lagrer og på hovedkontoret. Brandbjerg Højskole kalder deres kaffepause ’bund for bønder’. Herning svømmehal inviterer vandglade gæster på en kop kaffe. Peter Larsen Kaffe deler gratis kaffe ud på hovedbanegården i København, og BKI står for at slukke århusianernes kaffetørst på Store Torv i Aarhus.
Kaffebønderne er hårdt ramt
Fattigdom. Børnearbejde. Unfair arbejdsvilkår. Kaffebønderne i nogle af verdens fattigste lande har altid haft meget at kæmpe imod. Oven i det kæmper de i dag imod klimaforandringer. Det ændrede klima resulterer i ekstremt og uforudsigeligt vejr, tørke, oversvømmelser og plantesygdomme. Det rammer kaffebuske særligt hårdt, da de er yderst sensitive over for bare små temperaturudsving.
”Du og jeg kan hjælpe kaffebønderne ved at købe kaffe, der bliver produceret med respekt for natur, miljø, den enkelte arbejder og bonde. Det valg tager du blandt andet, når du lægger en Fairtrade-mærket kaffe i indkøbskurven,” siger Jonas Giersing.
Som Fairtrade-certificeret kaffekooperativ er kaffebønderne garanteret en minimumspris for deres kaffe. Minimumsprisen fungerer som et sikkerhedsnet, når markedsprisen falder til et niveau, der ikke er bæredygtigt. Kaffebønderne tjener derudover en bonus, som de blandt andet kan bruge på at købe nye planter, der gør dem bedre rustet til at stå i mod klimaforandringerne.
Sådan deltager du i kaffepausen
Du deltager i Verdens Største Kaffepause ved at drikke en kop Fairtrade-kaffe den 13.-15. maj og tilmelde dig på hjemmesiden fairtradechallenge.org. Du kan både deltage som enkeltperson eller som gruppe. På hjemmesiden kan du følge med i, hvor mange kopper der drikkes på verdensplan. Du kan også udfordre venner, familie, eller kollegaer og konkurrere om, hvem der kan holde den bedste, største, længste eller mest kreative kaffepause
Supply chain

Ny analyse: Danskerne kender og har tillid til Fairtrade-mærket, men kan ikke finde varerne i butikkerne
En ny analyse viser, at danskerne har stort kendskab til Fairtrade-mærket og forbinder det med høj grad af troværdighed. Men ifølge undersøgelsen har kunderne svært ved at finde de Fairtrade-mærkede varer i butikkerne, og det ærgrer mærkets direktør.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Dit valg af julegodter har indflydelse på klimaet
Nogle af os har måske også uroen over klimaændringerne liggende i baghovedet, men mange er i tvivl om, hvordan de selv kan gøre en forskel. Men f.eks. har de valg, du tager med julegodterne, indflydelse på klimaet.
Indhold fra partner
Supply chain

Ny rapport: Konstante kriser truer fremskridt for Fairtrade-bønder
Fairtrade-bønder har større økonomisk modstandskraft og er mere bæredygtige end ikke-certificerede. Det viser en ny rapport, som også peger på, at det er vigtigt at holde fast i den etiske handel i krisetider, hvis fremskridtene ikke skal gå tabt.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny undersøgelse advarer: Fairtrade-bønder trues i stigende grad af klimaforandringer
De fortsatte konsekvenser af globale klimaforandringer udgør en alvorlig risiko for den globale landbrugsproduktion og truer levevilkårene for millioner af Fairtrade-bønder rundt om i verden. Det viser en ny undersøgelse fra Fairtrade.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Dansk rekordvækst i salg af Fairtrade-vanilje
På den positive og smagfulde side er vanilje et krydderi, der forsøder ikke mindst julen. Men det eksotiske krydderi har mange skyggesider – børnearbejde, notorisk ustabile priser, korruption og tyveri. Derfor glæder det Fairtrade, at danskerne i 2021 købte Fairtrade-vanilje som aldrig før.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fairtrade-mærket vil gøre verdensmålene til hverdagsvaner med ny kampagne
I de kommende uger vil Fairtrade-mærket i samarbejde med sine licenshavere inspirere danskerne til i højere grad at implementere verdensmålene i hverdagens forbrug.
Indhold fra partner