I Høje-Taastrup er der rift om genbrugt arbejdstøj
En ny kontrakt om arbejdstøj til medarbejdere i hjemmepleje, plejecentre, køkkener/kantiner og sundhedscenter i Høje-Taastrup Kommune sikrer leverance af genbrugstøj til 100 medarbejdere - eller cirka hver 10. medarbejder.
Når offentlige arbejdspladser skifter leverandør af arbejdstøj, kasserer den tidligere leverandør typisk det brugte arbejdstøj. Det betyder, at der hvert år går mange tons ofte kun let brugt arbejdstøj til spilde, og der skal bruges ressourcer på at producere nyt. Produktion af tøj kræver store mængder vand, kemikalier og energi. Samtidig står den globale tøjindustri for omkring 8-10 procent af verdens CO2-udledning.
Så hvorfor skal arbejdstøj altid være nyt, når der nu findes så meget tøj på vaskerierne, som burde kunne bruges igen. Det spørgsmål havde udbudskonsulent Pia Blak, Høje-Taastrup Kommune, stillet sig selv i flere år. Da kommunen derfor skulle gennemføre et nyt EU-udbud om leje og vask af arbejdstøj til kommunale medarbejdere fik Pia Blak ideen til at stille krav om levering af brugt tøj. Kravet omfattede 100 ud af i alt cirka 1.000 medarbejdere og var et udbud med forhandling.
- Inden udbuddet havde jeg en mundtlig dialog med flere leverandører, og de reagerede positivt på kravet. Når kravet ikke omfatter tøj til mere end 100 medarbejdere, så er det fordi en højere andel ikke var mulig i forhold til leverandørernes kapacitet af egnet genbrugstøj. Alligevel er der tale om en anseelig mængde tøj. Når en medarbejder får beklædning skal der være 11 stk. af hver del, f.eks. 11 stk. bukser, T-shirts og veste, fortæller Pia Blak.
DFD (De Forenede Dampvaskerier) endte med at vinde udbuddet med en kontraktperiode på seks år.
Slut med logoer på tøjet
Aftalen med DFD giver både miljømæssige og økonomiske besparelser. Der bruges et sted mellem 8.000 og 12.000 liter vand til at producere et par nye bukser og ca. 2.500 liter vand til en T-shirt.
- Vi har regnet os frem til, at når 100 medarbejdere får genbrugstøj i stedet for nyt tøj, så svarer det til, at vi bidrager til en vandbesparelse i tekstilproduktionen på omkring 10 millioner liter, eller hvad der svarer til at fylde Høje-Taastrups svømmehal op fire gange. For at det kan lade sig gøre, skal vi være indstillet på, at vores arbejdstøj ikke længere må være personmærket og med logoer på, for så kan det jo ikke genbruges andre steder. Men alle medarbejdere har jo alligevel et skilt, som de sætter på tøjet. Samtidig skal vi vænne os til, at vi ikke går helt ens klædt de forskellige steder i vores organisation, siger Pia Blak og understreger, at det vigtigste er, at arbejdstøjet er pænt og rent.
Holdningen er også, at hvis en beklædningsgenstand skulle få et hul, så behøver den ikke automatisk at blive kasseret. I stedet er Høje-Taastrup Kommune og DFD ved at udvikle en lap, som kan dække hullet med en tekst på som f.eks. ”Jeg er blevet repareret”. På den måde får tøjet en endnu længere levetid og samtidig er det et klart signal til borgerne om, at kommunen gør noget aktivt for at leve op til sit bæredygtige image.
Skepsis blev hurtigt overvundet
Økonomisk er der også en gevinst ved genbrugsløsningen. Men i stedet for at lade besparelsen indgå i det store kommunale regnskab, så er pengene blevet brugt som en gulerod for medarbejderne.
- Ideen med genbrugstøjet skulle også sælges til medarbejderne. Her har de tøjansvarlige fra de forskellige fagområder været vigtige formidlere af ideen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der i starten var en vis skepsis blandt medarbejderne, men efter en nærmere dialog om genbrug og bæredygtighed bakkede de op om ideen. Samtidig har vi kunne give afdelingerne et tilbud om, at hvis de vælger genbrugstøjet, så får de også selv den økonomiske besparelse, som de så kan bruge på ting, de ellers ikke har overskud til i budgettet, siger Pia Blak.
Inddragelsen af medarbejderne og den økonomiske gulerod ser ud til at have gjort en forskel. I dag går alle medarbejderne i kantinen for eksempel i genbrugstøj, og mange af medarbejderne i kommunens sundhedscenter gør det også. Her et års tid inde i kontraktperioden er der ligefrem rift om at få fingrene i genbrugstøjet, fortæller Pia Blak, som nu er ved at se nærmere på mulighederne for også at udstyre medarbejderne i Vej & Park og i rengøringen med brugt arbejdstøj.
Alt arbejdstøj i leverancen er i øvrigt bæredygtigt. Det er blandt andet sikret ved at vægte tilbuddene i forhold til forskellige certificeringsordninger samt leverandørernes arbejde med FN’s 17 Verdensmål.
---
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE ER MEDLEM AF POGI
Høje-Taastrup har et mål om at være fossilfri kommune senest i 2050, ligesom kommunen bakker op om FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Derfor arbejder kommunen også med bæredygtige indkøb og er medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI).
Læs mere om Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) her.
LEVERANDØR VIL GENANVENDE 100 % I 2025
DFD, som vandt kontrakten, har de seneste år i gennemsnit kasseret et ton tekstil om dagen. DFD arbejder imidlertid aktivt med at øge genbruget og har en ambition om at genanvende 100 procent af kundernes tekstiler inden 2025.
