Innovationsklausuler er et redskab til mere bæredygtige indkøb
I løbet af en udbudskontrakts varighed, kan mange nye og mere bæredygtige produkter, teknologier og arbejdsgange blive sat i spil. Offentlige indkøbere kan bruge innovationsklausuler til at animere til samarbejde med leverandøren i kontraktperioden.
Inden for mange brancher sker produktudviklingen hurtigt. I løbet af en udbudskontrakts varighed, kan mange nye og mere bæredygtige produkter, teknologier og arbejdsgange- og metoder blive sat i spil. Et konkret forslag er derfor, at den offentlige indkøber bruger innovationsklausuler til at animere til samarbejde med leverandøren om optimering i kontraktperioden.
Her i artiklen svarer Annelouise Dalgaard Pedersen, partner i advokatfirmaet Horten, på en række centrale spørgsmål om brugen af innovationsklausuler i offentlige indkøb.
Hvorfor kan der være behov for at gøre brug af innovationsklausuler i offentlige indkøb?
Annelouise Dalgaard Pedersen: Innovationsklausuler kan bidrage til at bringe det offentlige og det private tættere sammen, for der er viden på begge sider af bordet, som kan fremme innovationen. Der er behov for at tænke i nye måder at samarbejde på mellem offentlige og private aktører. Det nytter ikke noget, at vi arbejder i forskellige siloer.
Når jeg taler med private aktører, så oplever de ofte, at der er et stort vidensspring; De oplever, at mange virksomheder arbejder meget fokuseret med innovation, og på den anden side sidder de offentlige indkøbere i deres egen ’siloer’, og mangler forståelse for teknologien og markedsudviklingen. Her kan innovationsklausuler være en hjælp, da de giver rammerne for, at offentlige og private aktører i et kontraktforhold kan samarbejde om innovation, om den ydelse som skal leveres.
I hvilke type offentlige udbud giver det særligt mening at anvende innovationsklausuler?
Annelouise Dalgaard Pedersen: Principielt giver det mening i alle former for kontrakter, men der er nogle forudsætninger, som skal være på plads. Det er vigtigt, at den offentlige part er klar til at afsætte de ressourcer, som det kræver at støtte op om og prioritere innovationsarbejdet. Lige så vigtigt er det, at potentielle markedsaktører ved, hvad det er, de går ind til og er en professionel samarbejdspartner, for ellers bliver det ikke et ligeværdigt forhold. En god idé vil derfor være at afsøge hvilke aktører, der findes i en forbindelse med en markedsdialog: Har aktørerne overhovedet erfaring med innovation, og har de kompetencerne til at realisere en innovationsklausul?
Hvad er forskellen på at anvende en innovationsklausul i en kontrakt og så egentlige innovationspartnerskaber?
Annelouise Dalgaard Pedersen: Et innovationspartnerskab har som sit primære formål at finde frem til løsninger, som ikke findes endnu – selve indkøbet kommer i anden række og bliver kun aktuelt, hvis innovationsforløbet lykkedes. Men det er jo ikke alle kontrakter, som er udviklingskontrakter. Innovation er lige så relevant i indkøbskontrakter på mere standardiserede ydelser, hvor man gerne vil udvikle nye løsninger. Det kunne for eksempel være pleje af grønne områder, rengøring eller arbejdsbeklædning. Her vil det primære formål ikke være innovation, men et ønske om løbende og i samarbejde at gøre ydelserne, arbejdsgangene, eller produkterne anderledes og bedre, end de var i går – en slags innovation light.
Hvad er de største fordele ved at bruge innovationsklausuler?
Annelouise Dalgaard Pedersen: For ordregiver er der en stor fordel i, at kontrakten ikke er statisk, men at ordregiver kan få gavn af den innovation, der sker på et givent område i hele kontraktperioden. På leverandørsiden er det en klar fordel, at leverandøren kommer tættere på kunden og dermed får mere viden og indsigt i mange flere af kundens behov og data, end de ville på en normal kontrakt. Og så kan en leverandør jo også bruge en innovationsklausul til at få testet nye produkter eller metoder i et virkeligt aftagermiljø.
Innovationsklausuler kan være til gavn for både den offentlige ordregiver og for de private aktører. Foruden de bæredygtige og kommercielle gevinster, er innovationsklausuler samtidig en relativ nem måde at prøve kræfter med offentlig-privat innovationssamarbejde; Hvad det kræver af ressourcer, og hvordan man deler viden på en hensigtsmæssig måde, som begge parter er trygge i.
Hvordan kan innovationsklausuler fremme bæredygtige, offentlige indkøb?
Annelouise Dalgaard Pedersen: I de her år kan man jo nærmest sætte lighedstegn mellem bæredygtighed og innovation, så det er helt oplagt at tænke i innovationsklausuler, hvis man som offentlig ordregiver vil have mere bæredygtige produkter og tjenesteydelser.
Hvor udbredt er brugen af innovationsklausuler i offentlige indkøb?
Annelouise Dalgaard Pedersen: Ikke så udbredt som det burde være. Det kan der være flere årsager til. Først og fremmest er der det økonomiske aspekt: Implementering af innovationstiltag i form af nye produkter eller arbejdsgange kræver, at der er allokeret en pulje penge til at teste og implementere tiltagene. Men det er typisk ikke sådan offentlige kontrakter fungerer. De er ofte relativt låste, når først budgetterne er godkendte. Det kan godt give lidt hovedbrud.
Når leverandørsiden ikke altid presser på, kan det hænge sammen med, at de kan frygte at blive pålagt en kontraktramme, som de ikke kan leve op til. Leverandørerne er meget afhængige af den måde, kravene bliver formuleret på – og i nogle tilfælde kan innovationen ligefrem blive hæmmet af de bindinger, som anvendes i offentlige kontrakter.
Hvad er dine bedste råd til offentlige ordregivere?
Annelouise Dalgaard Pedersen: I forhold til formuleringen af innovationsklausuler, skal ordregivere være rigtig opmærksom på at have en balanceret tilgang, så der er en fair forventning til parternes indsats. Er det en indsatsforpligtelse eller en resultatforpligtelse? Andre relevante spørgsmål kan være: Hvordan får vi bedst leverandøren på banen, hvordan håndterer vi implementeringen af innovationstiltag tidsmæssigt og økonomisk, og hvordan kan vi måle på, om innovationsklausulen har været en succes? Derudover skal ordregiver sikre sig, at resultatet af innovationssamarbejdet i videst mulige omfang stilles til rådighed i forbindelse med genudbuddet, så en efterfølgende kontrakt ”bygger på” den innovation, som er sket i den forudgående kontraktperiode.
Annelouise Dalgaard Pedersen er parter i advokatfirmaet Horten. Hun rådgiver om alle aspekter af udbudsreglerne og de processer, som knytter sig dertil. Foruden rådgivning om mere principielle spørgsmål, omfatter hendes erfaring bl.a. udformning af udbuds- og kontraktgrundlag, gennemførelse af udbudsprocesser.
