Investér i aktier og få en grøn profil ad omveje
Den danskejede koncern Juhler Holding, som driver rekrutterings- og vikarvirksomhed i Skandinavien, Tyskland, England og Singapore har netop investeret en halv million kroner i solenergi via et investeringsfirma.
Adm. direktør Nikolaj Hoff og Nordic Solar Energy har rådgivet Temp-Team og Juhler Group om grønne investeringer..
<p>Vi tester investeringen på dansk jord først. Danmark er jo førende inden for alternativ energi, og det vil vi godt udnytte"</p>
Koncerndirektør Erik Juhler, Juhler Holding.
Temp-Team, som var starten på JuhlerGroup, blev etableret i København i 1978 af den karismatiske Erik Juhler. Virksomheden udvidede internationalt og kan i dag præstere en årlig omsætning worldwide på 900 millioner.
Ejeren Erik Juhler, som bor i Singapore, tog i fjor sammen med sin bestyrelse en afgørende beslutning. Inspireret af koncernens arbejde med FNs Global Compact og de ti principper vil bestyrelsen nu gå efter at blive CO2-neutral.
Læs også: 5 hurtige til Temp-Teams ejer
I første omgang handler det om datterselskabet Temp-Team. Målet er at dække det totale elforbrug ind gennem grønne investeringer. Foreløbig har Temp-Team udlignet 30 procent af sit strømforbrug ved at købe aktier i et solenergianlæg for et beløb, der svarer til 30 procent af strømforbruget, og virksomheden arbejder seriøst videre med sit grønne fingeraftryk. Samarbejdspartneren i projektet er Nordic Solar Energy.
Fakta om Temp-Team
- Temp-Team, grundlagt i 1978, er en del af danskejede JuhlerGroup, som også består af Flex Force, Access Personnel, Active Selection, IPASS, PAG og Lemke.
- I 2012 skaffede JuhlerGroup mere end 1.600 kandidater i fast arbejde og dækkede knap 20.000 vikariater.
- JuhlerGroup er til stede i Danmark, England, Finland, Norge, Sverige, Singapore og Tyskland.
Global Compact inspirerede
Erik Juhler siger på en telefon fra Singapore, at det er FNs Global Compact, der har inspireret bestyrelsen til at købe aktier i investeringsfirmaet Nordic Solar Energy, som arbejder med investeringer i solenergianlæg inden for den Europæiske Union:
Vi ejer ikke selv bygninger med hustage, som vi kan sætte solceller på, for vi lejer os altid ind. Så der er grænser for, hvad vi kan gøre for at nedbringe CO2. Når vi slukker computerne og sætter sparepærer i, er der ikke så meget mere, siger Erik Juhler, som gerne vil investere i noget, der gør gavn.
Nordic Solar Energy A/S ejer solcelleparker i Tyskland og Spanien og er i forhandling om også at købe et anlæg i Italien. Virksomheden udbød aktier for 22 millioner i 2012, og det var i den forbindelse, Temp-Team tog sin strategiske beslutning om at investere. Nordic Solar Energy hjælper sine aktionærer med at udregne, hvor meget de skal investere i forhold til deres energiforbrug, hvis de vil være CO2-neutrale. Nikolaj Hoff, som er adm. direktør i Nordic Solar Energy, siger om Temp-Teams engagement:
<p>Grønne investeringer sender et klart signal om et engagement i miljø og klima såvel internt i som eksternt"</p>
Nikolaj Hoff, adm. direktør i Nordic Solar Energy.
Grønne investeringer sender et klart signal om et engagement i miljø og klima internt i forhold til medarbejderne og eksternt i forhold til kunder, samarbejdspartnere og offentligheden. Dermed kan solenergi være med til at styrke en virksomheds CSR-profil og så skader investeringerne heller ikke bundlinjen.
De konkrete resultater
Temp-Teams investering har indtil videre genereret, hvad der svarer til fem husstandes årlige forbrug af el-apparater, nemlig 26.000 kilowatt-timer. Samme investeringssum vil i 2013 skabe yderligere 60.000 kilowatt-timer ny energi. Det svarer til knap 12 husstandes årlige forbrug af elapparater og til cirka 30 procent af Temp-Teams eget elforbrug i 2012.
Fakta om Nordic Solar Energy A/S
- Nordic Solar Energy ønsker at skabe en folkeaktie indenfor solenergiproduktion og henvender sig såvel til private som til virksomheder
- Nordic Solar Energy A/S har etableret sig som et solenergiselskab med en diversificeret portefølje af solanlæg i EU med børsnotering for øje
- Målsætningen er at skabe afkast på 10 procent om året, heraf et årligt udbytte på minimum seks procent.
Det har givet bestyrelsen blod på tanden, så nu er målet, at hele elforbruget hos Temp-Team skal dækkes ind, så virksomheden ikke bruger mere strøm, end den har investeret i solenergi. For at udligne det samlede CO2-udslip skal Temp-Team investere 1,5 millioner kroner mere i alternativ energi.
Sådan startede det
Temp-Team satte for alvor sin sociale ansvarlighed på dagsordenen i 2009, da virksomheden tilsluttede sig FN´s Global Compact og dermed forpligtede sig til blandt andet at reducere sit miljømæssige fodspor.
Adm. direktør i Temp-Team, Birgitte Sørensen, siger:
Vi prøver at styre vores investeringer, så de også gavner samfundet og miljøet. Den største post på vores forbrugsregnskab er strøm, og den kommer vi nu til livs ved at investere i solenergi. Vores mål er at skabe lige så meget strøm, som vi bruger.
Brændstof er også et område, Temp-Team vil tage fat på. Birgitte Sørensen siger, at virksomhedens biler kører langt på literen, og at ruterne til kundebesøg bliver planlagt nøje. Men det vigtigste er virksomhedens kerneydelse:
Arbejdsløsheden stiger overalt i Europa, og især unge mennesker har svært ved at finde arbejde. Det er her, vi virkelig kan gøre en forskel, og vi er stolte af at være i en branche, hvor vi holder folk i tæt kontakt til arbejdsmarkedet, siger adm. direktør Birgitte Sørensen.