Investorer tvinger amerikanske virksomheder til at reagere på #metoo

På det amerikanske erhvervsmedie CNBC, har man et panel af finansdirektører, som ind i mellem bliver spurgt om deres forventninger til fremtiden. I december blev de amerikanske medlemmer af dette panel spurgt, om de forventede, at den verdensomspændende #metoo-bevægelse ville få konsekvenser i deres virksomhed.

Det mente de ikke, der var nogen særlig grund til at tro. I deres virksomheder opførte man sig allerede ordentligt og havde regler og programmer for diversitet osv., for det er jo en gammel nyhed, at man skal gøre plads til kvinder, hvis man vil kunne tiltrække gode medarbejdere og fremme innovation.

Læse mere: Er danske investorer ansvarlige og aktive?

Ovenpå de seneste uges målrettede kampagner fra en gruppe aktive investorer kan de være, at de må genoverveje den udmelding.

Twitter og Facebook: Hvad gør I ved det?
I mellemtiden er der nemlig kommet aktive investorer på banen, som truer med at sende emner som sexchikane og ligeløn på dagsordenen på den årlige generalforsamling. Det kan tvinge virksomheder til at offentliggøre information, som de ikke selv har ønsket at lægge ud til offentligt skue.

D. 11. januar offentliggjorde USA’s tredjestørste pensionsfond, som håndterer opsparing for offentligt ansatte i staten New York, at de planlagde at stille forslag på både Facebook og Twitters generalforsamlinger. Forslagene vil kræve, at de to mastodonter inden for sociale medier fremover offentliggør detaljerede oplysninger om, hvordan deres platforme benyttes til sexchikane (og hate speech og fake news), og hvad virksomhederne gør for at bekæmpe dette problem. Aktionærernes forslag er den første af sin slags og en reaktion på, hvad de kalder virksomhedernes alt for vage udmeldinger og mangel på gennemsigtighed omkring disse emner. Det skulle være første gang, disse emner kan komme til afstemning på en generalforsamling.

Nybrud i finanssektoren
I nogle tilfælde vælger virksomhederne at indgå aftale om at imødekomme krav før de bliver sat til afstemning. Det er f.eks. tilfældet med store amerikanske finansvirksomhed, Citigroup.

En aktiv investor, Arjuna Capital, havde nemlig planlagt at sende et forslag om at offentliggøre information om forskelle i løn for gruppens kvindelige og ikke-hvide ansatte til afstemning på generalforsamlingen. Den trak de tilbage d. 15. januar, fordi man havde indgået en aftale, hvor Citigroup lovede at undersøge og arbejde på at udbedre lønforskelle.

Læs mere: CSR og finans: på vej i den rigtige retning

Citigroup er den første amerikanske bank, der reagerer på aktionærers interesse for det emne, og man taler om aftalen som et vigtigt nybrud. Allerede i 2017 var der forslag på dagsordenen om langt mere vidtrækkende rapportering om ligebehandling hos både Bank of America, MasterCard, American Express, JP Morgan, Wells Fargo og Citigroup. De blev alle afvist af virksomhederne.

Læren fra Exxon
Citigroups bevæggrunde kunne bunde i olievirksomheden Exxons nederlag ved generalforsamlingen i 2017. Her stemte 62 procent af aktionærerne for et forslag, der tvinger til at informere langt mere om virksomhedens klimapåvirkninger. Det var tredje år forslaget var på dagsordenen, men de to første år havde et flertal af aktionærerne stemt sammen med virksomhedens ledelse og bestyrelse.

Vedtagelsen af forslaget gav genlyd verden rundt og er sidenhen blevet fremhævet som et klasseeksempel på hvad aktivt ejerskab kan føre til.