Jeff Bezos dedikerer 70 milliarder til klimakampen

Amazons stifter og topchef, Jeff Bezos, har søsat sin egen klimafond, Bezos Earth Fund, der med 10 mia. dollars i ryggen skal ”finansiere videnskabsfolk, aktivister og NGO’er” i arbejdet mod klimaforandringerne. Kritikere er dog ikke imponerede.

Jeff Bezos har indtil videre hældt 10 mia. dollars i sin klimafond, svarende til ca. otte procent af hans enorme formue..

18.02.2020

CSR.dk

Sådan indleder Amazons stifter og topchef, Jeff Bezos, lanceringen af sin nye klimafond, Bezos Earth Fund, der skal ”finansiere videnskabsfolk, aktivister og NGO’er – et hvert tiltag, der rummer reelle muligheder for at hjælpe med at bevare og beskytte naturen”, som han skriver videre.

https://www.instagram.com/p/B8rWKFnnQ5c/embed

”Vi kan redde Jorden. Det vil kræve en fælles indsats fra store virksomheder, små virksomheder, nationalstater, globale organisationer og individer”, påpeger Bezos.

”Til at starte med” smider Bezos 10 mia. dollars (godt 70 mia. kr.) i initiativet, som han vil begynde at dele ud af til sommer. Beløbet udgør omkring otte procent af Bezos’ aktuelle formue på $130 mia., som gør ham til verdens rigeste mand.

Amazon og Bezos er gennem længere tid blevet opfordret til at tage hånd om selskabets klimapåvirkning, ikke mindst af medarbejdergruppen Amazon Employees for Climate Justice, der tidligere har fået afvist klimakrav af Amazon.

Kritikere efterlyser ægte lederskab
Amazon Employees for Climate Justice er da heller ikke specielt imponerede af det nye udspil fra deres arbejdsgiver. Selvom de ”applauderer Jeff Bezos’ filantropi”, så påpeger de også, at ”den ene hånd kan ikke give det, som den anden tager”, som det lyder i en udtalelse fra gruppen.

”Jordens befolkning har brug for at vide: Hvornår vil Amazon stoppe med at hjælpe olie- og gasvirksomheder rasere Jorden med flere olie- og gasboringer? Hvornår vil Amazon stoppe med at finansiere klimafornægtende tænketanke (…) og klimaforsinkende politik? Hvornår vil Amazon tage ansvar for lungerne hos børn i nærheden af deres lagre ved at omstille fra diesel til elektrisk kørsel?”, spørger gruppen retorisk.

I stedet efterlyser gruppen flere ansatte, der taler højt om Amazons rolle i klimakrisen, hvilket Amazon ellers har reageret på med trusler om fyringer. Men det viser ifølge gruppen at det virker, og at det derfor er noget, der er ”brug for mere af lige nu”.

Læs også: Amazon anlægger solcelletag i Storbritannien

”Vil Jeff Bezos udvise ægte lederskab eller vil han fortsætte med at være medskyldig i at accelerere klimakrisen, samtidig med at han tilsyneladende prøver at hjælpe?”, spørger Amazon Employees for Climate Justice afslutningsvis.

DR har spurgt tre klimaforskere, hvordan de ville bruge pengene, og her er både teknologi og udviklingslande i spil.

-AK

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

Ahlsells interne transport er helt elektrisk

30.10.2026CSR.dk

26.10.2026CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Skandalesager kan hænge ved et brand i årevis

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Klimaskovfonden

Sponseret

Holst Engineering giver en julegave, der vokser år efter år.

Schneider Electric

Sponseret

Vandstress er en forretningsrisiko: Over 1 ud af 3 nordiske industrivirksomheder melder om produktionstab

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle