Kaffens dilemma

Kan vi redde planeten uden at give slip på vores elskede kaffe?

Foto: Freehand Coffee

Andy Orchard er CSR-aktivist og positivist - han er idémanden bag PURO-kaffebrandet, som blev grundlagt i 2005. Han rådgiver MIKO og Freehand Coffee Company om bæredygtighed og refererer direkte til Freehand Coffees øverste ledelse. Her fortæller han om kaffebranchens udfordringer, løsningerne og om vores virksomheds take på det hele. 

Hvad er ideen bag Puro? 
“Vores model er inspireret af naturen. Vi er fokuseret på, hvad vi tager, og hvad vi kan give tilbage - til jorden og til de mennesker, som dyrker den. Du kan ikke udnytte jorden og underbetale farmeren og så regne med at få god kaffe. Det vil være ødelæggende i det lange løb, og det begynder folk at forstå. Vi er ved at ændre opfattelsen af, hvad en god kop kaffe er. Puro er kaffe, som vi bør dyrke den i fremtiden.” 

Der er en diskussion om CO2-kompensation, om det virker eller om det er “greenwashing”. Hvad mener du om det? 
“Hvis det gøres rigtigt, som vi gør med Puro, kan CO2-kompensation gøre en positiv forskel. Men jeg er bestemt kritisk, og det kan ikke stå alene. Der er en engelsk børnesang, som handler om en kvinde, der kom til at sluge en flue. Så slugte hun en edderkop, som skulle fange fluen. Og en fugl, som skulle fange edderkoppen. Og en kat, som skulle fange fuglen. Hun endte med at dø af alt det, hun slugte. Sådan har jeg det lidt med diskussionen om CO2. 

Vi kompenserer og tager os af symptomet i stedet for problemet. Forstå mig ret: Det er godt, at vi gør det, vi gør - det er ALTID bedre at gøre noget end at gøre ingenting. Og vi kan se, at den indsats vi laver gennem Puro, den virker. Men for at komme problemet til livs, skal vi gøre mere.” 

Hvad skal vi så gøre? 
“Vi skal dyrke jorden anderledes. Vi skal holde op med at fælde skovene. Vi skal holde op med at ødelægge biodiversiteten. For eksempel frigiver pløjning enormt meget CO2, så hvis man kunne pløje mindre, ville det gøre en kæmpe forskel. 38 % af hele kloden er opdyrket. Det er helt ude af balance! Hvis du ser på oprindelige folk rundt om i verden, opdyrker de fleste kun 10 % af deres jord. 

Den balance vil jeg gerne arbejde os hen imod som virksomhed. Altså, når vi dyrker kaffe på ét areal, så beskytter vi natur på ni gange det areal i samme land. Vi skal tilbage til at sige: “Tak for denne kaffe” til naturen og så lade den være vild og utæmmet. Det er et langsigtet mål, men jeg drømmer om, at vi når dertil.” 

Ville det bedste være, hvis vi helt holdt op med at drikke kaffe? 
“Det er et interessant spørgsmål: Er kaffe ikke en del af problemet? Jo, det kan du sige. Men vi må også være realistiske. Kaffe er en del af vores kultur, og at guilt-trippe folk fordi de drikker kaffe, det får vi ikke noget ud af. En del af det er selvfølgelig at se på alternativer til kaffe, ligesom vi gør med kød. 

Vi er begyndt at tale om agern-kaffe, ligesom det man drak under 2. verdenskrig. Men vil folk drikke det? Vi ved det ikke. En anden del af det er priserne, måske skal priserne på kaffe op. 

Så vil vi købe mindre kaffe, farmerne skal dyrke mindre land, og de vil stadig have et anstændigt levegrundlag. Der er ikke én løsning. Det, der skal til, er en bevægelse. Jeg tror på, at vi kan blive ved med at drikke kaffe. 

Kaffe kan godt dyrkes i balance med naturen. De fleste steder sker det ikke lige nu, men nogle steder gør det, og det er dér vi skal bevæge os hen mod.” 

Hvad kan vi så gøre, os der køber og drikker kaffe?  
“Vi skal blive mere bevidste. Jo mere, vi ved, jo mere bevæger vi os automatisk i den rigtige retning. Vi skal ikke gå og føle os skyldige. Men vi kan jo godt bevæge os hen mod at vælge Puro i stedet for ucertificeret kaffe. Og vi kan se på de virksomheder, vi køber kaffe af: Hvad vil de, hvad er deres intenti-oner?

Her, i Freehand, har du en virksomhed, der i 20 år har stillet de her spørgsmål: Hvordan gør vi det bedre? Hvordan skaber vi balance? Der har været et fokus hele vejen, og selv om andre større kaffevirk-somheder er ved at vågne, så har Freehand Coffees intentioner været oprigtige hele vejen. 

Alene det, at de lukker sådan en som mig ind i bestyrelseslokalet, hvor jeg konstant stiller spørgsmål og kæmper for bæredygtighed og løber langt i forvejen - det viser, at det er sådan et firma, du gerne vil købe din kaffe fra.”

Læs mere om hvad du kan gøre, for at bevare regnskoven og styrke den grønne kaffeproduktion - https://freehandcoffee.dk/puro/

31.05.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Moral er godt – dobbeltmoral er ikke dobbelt så godt

19.01.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Gør plads til natur og biodiversitet

17.01.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Kaffens dilemma

12.01.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Mød bonden bag bønnen

09.01.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Omstilling til en mere bæredygtig produktion kræver handling

14.12.2023Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Kan man gøre grin med bæredygtighed?