Kan den dynamiske deleøkonomi standardiseres?
Regeringens nyligt lancerede strategi for vækst gennem deleøkonomi cementerer deleøkonomiens fremtog i Danmark. Deleøkonomi er uomtvisteligt en del af fremtiden, og særligt de yngre forbrugere har taget deletjenesterne til sig. Også i standardernes verden følger man med i udviklingen.
Deleøkonomi er i konstant udvikling. Hele én ud af fem danskere udbyder eller benytter deletjenester, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til ca. 800.000 danskere mellem 16-74 år. Omtrent hver tredje (28 pct.) i aldersgruppen 25-34 år benytter sig af de tilbud, deleøkonomien tilbyder, mens det for de helt unge forbrugere i aldersgruppen 16-24 år gælder knap hver femte (21 pct.).
I oktober fremlagde Regeringen 22 initiativer, der skal fremme deleøkonomi i Danmark. Særligt rammerne for den nye sektor sættes under lup med fokus på at skabe fælles og klare retningslinjer. Blandt initiativerne er fx forsikringsforhold, forbrugervejledninger og skatteforhold.
Og også i standardernes verden følger man med i udviklingen.
Hvad er deleøkonomi?
Når privatpersoner deler, lejer eller bytter varer og tjenester af eller med hinanden, kaldes det deleøkonomi. De mest kendte eksempler er udlejning af boliger, samkørsel og bytte af tøj. Ofte sker aftalen, handlen eller bytteriet gennem en online platform eller apps, og deleøkonomien nyder derfor godt af den øgede digitalisering i Danmark.
Kan standarder og deleøkonomi forenes?
Den internationale standardiseringsorganisation ISO har, ligesom Regeringen, diskuteret muligheden for at skabe fælles retningslinjer for den nye sektor – et arbejde som flere europæiske lande har deltaget i, herunder Frankrig og Holland. Ud af den diskussion er kommet en række retningslinjer og principper for deleøkonomi i det såkaldte Guiding principles and framework for the sharing economy.
Principperne sætter fokus på udbydere og købere og oplister en række forretningsmæssige perspektiver, deletjenester bør have retningslinjer for. Det gælder bl.a. persondata, transparens og overholdelse af gældende lovgivning. For deletjenesterne kan det give en fælles ramme, så nye tjenester ikke starter på bar bund, men i stedet kan skele til eksisterende retningslinjer.
Forenes retningslinjerne fra ISO med den fremadstormende deleøkonomi, kan de dermed være en begyndelse til en standard, der skaber de fælles rammebetingelser og grundlæggende principper, som i stigende grad har Regeringens og forbrugernes opmærksomhed.
Selvom der endnu ikke findes egentlige standarder for deleøkonomi, kan de digitale markedspladser og online platforme med fordel tage afsæt i andre eksisterende standarder om fx informationssikkerhed (ISO/IEC 27001), kvalitetsledelse (ISO 9001) og miljøledelse (ISO 14001).
