Kan udtjent industritøj og tekstiler være fashion?
Det korte svar er ja! I et nyt og bæredygtigt samarbejde med Textilskolen i Holte har arbejdstøj til den tunge industri fået nyt liv i hænderne på skolens elever. Samarbejdet kulminerede med fashionfilmen READYMADE af beklædningsdesigner Stina Resting.
Gennem dekonstruktion og upcycling har arbejdstøjet til den tunge industri fået nyt liv i hænderne på skolens elever, og det er næsten ikke til at kende mere. Samarbejdet er kulmineret med fashionfilmen READYMADE af beklædningsdesigner Stina Resting. Filmen rummer fortællingen om materialernes rejse fra spild og overskud til nyt liv; om industriens kobling til naturen og kreativitetens frisættende og forandrende kraft og potentiale.
Om samarbejdet siger forstander på Textilskolen Andrea Lehmann Sivertsen:
"Det har været spændende at arbejde med det kasserede industritøj fra DFD. Upcycling og dekonstruktion af tøjdelene har været en god måde for eleverne at få en fornemmelse for en kreativ genanvendelse af materialerne til nye designs. Der er ingen tvivl om, at fremtidens designere i højere grad end tidligere skal tænke nyt og være med til at skabe en nødvendig forandring i branchen. Og det er jo heldigvis en rejse, der er begyndt mange steder. Det kasserede og genanvendte industritøj er én måde at tænke nyt på."
Det er typisk tekstiler som lagner og duge, der bliver genanvendt i upcycling- og recycling-projekter, fordi de er nemmere at arbejde videre med. Derfor har projektet været med til at sætte fokus på, hvordan industritøj gennem dekonstruktion også egner sig til genanvendelse.
Det mest bæredygtige materiale er dét, der ikke bliver produceret
Der er generelt kommet et fokus på vores forbrug, og hvordan vi kan forbruge på en mere bæredygtig måde. Blandt de mest forurenende industrier i verden er tekstilindustrien. Og den er DFD en del af som en af Nordens største virksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler. Belastningen for klimaet sker mere eller mindre i hele kæden fra dyrkning af bomuld til produktion, brug og i sidste ende affaldshåndtering, når tekstilerne bliver smidt ud.
Vores indsatser sigter på at forlænge tekstilernes levetid længst muligt. Derfor reparerer vi løbende tekstilerne, mens de er i cirkulation hos vores kunder. Eksempler på det, der bliver repareret er syning af huller og slitage, men det kan også være artikler, der bliver syet om; hospitalsdyner til voksne bliver syet om til babydyner, hvis dele af dynen ikke er til at reparere. På den måde kan vi undgå at skulle købe nyt og bruge det eksisterende materiale på en ny måde.
På et tidspunkt når vi dertil, hvor tekstilerne må kasseres, og det kan der være forskellige årsager til. Huller, pletter, der ikke vil gå af, udløb af kontrakter osv. Vi vil gerne sende så få tekstiler som muligt på forbrændingen, og derfor har vi etableret flere samarbejder om genbrug og genanvendelse af vores kasserede tekstiler. Gennem designsamarbejder er vi med til at sætte fokus på at bruge de ressourcer, der allerede findes i stedet for at producere nye.
CSR-chef Pernille Kiær uddyber:
”For os giver det rigtig god mening, når vores kasserede tekstiler kan få nyt liv. Vi arbejder selv med at upcycle vores kasserede bomuldsduge, som bliver til kokkejakker, men der er mange flere muligheder, som vi løbende afdækker. Et samarbejde som dét med Textilskolen er også med til at udvide vores horisont for, hvordan vi kan arbejde med vores kasserede og udtjente tekstiler. Vi hilser disse samarbejder velkommen, og i sidste ende er det mest bæredygtige materiale jo dét, der ikke blive produceret.”
Se filmen READYMADE her.
