Kemp og Lauritzen vil udvikle mere fleksibel model for renovering

Entreprenøren Kemp og Lauritzen arbejder på at udvikle en mere fleksibel model for store renoveringsprojekter. Modellen skal, ud over energibesparelser, også tage højde for parametre som brugertilfredshed og indeklima.

29.10.2019

Sponseret

Gate21

Er ESCO-modellen er for standardiseret?
Når store renoveringsprojekter planlægges, er ESCO-modellen et kendt værktøj. ESCO er en model for, hvordan man kan finansiere energirenoveringsprojekter gennem energibesparelser, og har været anvendt på adskillige store renoveringsprojekter i Danmark. I de indledende faser af et ESCO-projekt, opstilles konkrete mål for energirenoveringen, som entreprenøren kan holdes op på i en given garantiperiode.

I ESCO-modellen udarbejder entreprenøren først en grundig analyse af bygningens nuværende energiforbrug. De potentielle energibesparelser danner rammen om en forhandling med bygherren, hvorefter der gives en eller flere performancegarantier. Leves der ikke op til de opstillede garantier, skal entreprenøren enten forbedre deres renoveringsprojekt, eller betale differencen mellem det opstillede og realiserede energiforbrug. Er der derimod sparet mere energi end aftalt, vil parterne typisk dele overskuddet.

At ESCO udelukkende fokuserer på energiforbrug er, ifølge Esben Jacobsen fra Kemp & Lauritzen, en lidt for standardiseret løsning. Han mener at kunderne i stigende grad efterspørger renoveringsløsninger, som er fleksible, og tager udgangspunkt i kundernes behov. Løsningen hedder Multi-Service-Contracting (MSC), og målet er at ændre perspektivet fra opnåelse af energibesparelser, til i stedet at tage højde for bygherrens samlede udfordringer i en ejendom.
“Hvor ESCO var en stor samlet kasse, der blev tilbudt på samme måde til alle kunder, så er MSC en god metode til at imødekomme et stigende behov for individuelle renoveringsløsninger. Her er det kunden, der er i centrum,” siger Esben Jacobsen, leder af ESCO-afdelingen i Kemp og Lauritzen.

Handler om mere end bare energibesparelser
Tankegangen bag MSC minder om ESCO, men udover energibesparelser, er der også fokus på en række andre parametre, såsom indeklima, drift og vedligeholdelse. Det betyder at bygherren kan få en pakkeløsning, der er i stand til at løse flere udfordringer i en ejendom. Selvom det ofte kræver ekstra ressourcer at inddrage flere parametre i renoveringens planlægningsfase, kan de penge ofte tjenes hjem flere gange i bygningens eller projektets levetid.

I den indledende fase af et renoveringsprojekt, starter Kemp og Lauritzen med en grundig analyse af energiforbruget, men også af både de oplevede og målbare indeklimaparametre. Det vil sige at man registrerer bygningens reelle indeklima, i form af målinger på f.eks. fugt, lydniveau, CO2 niveau og temperatur, og sammenligner med brugernes oplevelse af samme parametre. Data fra analysen danner grundlaget for en samtale mellem bygherre og entreprenør, hvor man i fællesskab aftaler, hvilke parametre kunden ønsker at inddrage i projektet.

At tage udgangspunkt i den enkelte kundes behov og ønsker, er ifølge Esben Jacobsen en måde at fremtidssikre sin forretning på, og en tendens man ser på tværs af brancher. “Når vi bevæger os i den her retning, er det fordi der er et behov i markedet for den her løsning. Vores tro er, at det er der markedet bevæger sig hen,” siger han.

Måler på brugertilfredshed
Når der skal måles på brugertilfredsheden, har Kemp og Lauritzen indgået et samarbejde med virksomheden CLIMAID, som via en app, giver brugerne mulighed for at bedømme bygningens indeklima. I appen kan brugerne registrere hvor tilpasse de er med f.eks. temperaturen eller fugtigheden i et rum. Selvom brugernes bedømmelser af indeklimaet fungerer som udgangspunkt for forhandlinger med bygherren, før en renovering, stopper målingerne ikke der.

Brugerne fortsætter med at bedømme indeklimaet igen efter renoveringen, og ofte løbende gennem hele garantiperioden. Brugertilfredshedsundersøgelsen er et godt redskab for entreprenøren, fordi det hjælper med til at afdække hvilke problemstillinger bygherren har, og hvordan de eventuelt kan løses. Bygherren får også glæde af de løbende brugerbedømmelser, da de giver mulighed for at følge op på, om de gennemførte indeklimaforbedringer, har haft den ønskede effekt for brugerne.

25.03.2020Gate21

Sponseret

Masterclass om digitalisering af fjernvarmen

24.03.2020Gate21

Sponseret

Nyt Advisory Board skal bringe danske kommuner og regioner tættere på en cirkulær økonomi

04.03.2020Gate21

Sponseret

Nyt projekt skal hjælpe energirigtig adfærd på vej

27.02.2020Gate21

Sponseret

CITYLOOPS

20.02.2020Gate21

Sponseret

Bedre brug af databaseret energiledelse skal sikre energibesparelser

06.02.2020Gate21

Sponseret

95 mio. kr. skal løfte den cirkulære omstilling i danske virksomheder