Klar beregning af gevinster ved social indsats

De ideologiske diskussioner i kommunerne har fået en hjælpende hånd med Skandia-modellen, som i stedet for holdninger og meninger leverer rå fakta til en realistisk drøftelse af det samfundsøkonomiske potentiale ved at investere i at bekæmpe udenforskab – betegnelsen for mennesker, der er uden for samfundet af sociale, helbredsmæssige eller arbejdsmæssige årsager. Bag modellen står, som navnet siger, det svenske pensionsselskab Skandia, og den har været i brug i oprindelseslandet i en årrække. Modellen blev lanceret i Danmark i september 2014, og inden da havde den været igennem en rekonstruktion, hvor CEBR, Center for Economic Business Research, under CBS, Copenhagen Business School, havde tilpasset den til danske forhold.
 
Med Skandia-modellen kan en kommune nu lave en beregning og derved kortlægge de samfundsmæssige gevinster, den kan opnå, hvis den målretter sin indsats over for en gruppe af mennesker ramt af udenforskab. Værktøjet indeholder data for arbejdsmarkedsydelser, omkostninger til sundhedsvæsen, boligstøtte og omkostninger til domme for kriminalitet mv., og kommunen skal således selv kun definere målgruppen for indsatsen, den forventede effekt og dens omfang og kan så sammenholde det med omkostningerne ved indsatsen.
 
Men hvorfor har Skandia valgt at kaste sig over sådan en opgave, og dermed lægge sig i orkanens øje for de benhårde økonomiske prioriteringer i kommunerne? Det har Skandias vicedirektør for Corporate Responsibility Peter Holm et godt svar på: ”Det kan virke besynderligt, at investeringen i et nyt rådhus helt naturligt afskrives over 30 år, mens investeringer i mennesker lever under vilkår, som er dikteret af et enkelt budgetår eller en anden forvaltningsmæssig virkelighed, selv om udgifterne kan strække sig over et helt liv. Som pensionsselskab har vi ofte livslange forpligtelser over for vores kunder, og vi ser det derfor som vores vigtigste opgave at bidrage til at investere tidligt og dermed undgå, at problemer vokser sig store eller overhovedet opstår. Bundlinjen er, at vores kunder trives, og at deres helbredsmæssige og økonomiske problemer ikke vokser sig store.”
 
Data for investeringen
Peter Holm fortæller, at Skandia i sin 160-årige historie altid har defineret sig som bidragsyder til bedre velfærd i samfundet generelt og hos sine egne kunder gennem større økonomisk tryghed. Og det er ikke en helt lille bid af velfærden, Skandias 2.400 medarbejdere forvalter: 1,9 mio. kunder har i dag deres pension, forsikring eller opsparing i koncernen, og samlet beløber det sig til omtrent 450 mia. kr. De mange penge forvaltes til at skabe forebyggelse, sundhed og langsigtet opsparing, og midlet er innovative løsninger, som gør det lettere for kunderne at træffe kvalificerede beslutninger om deres økonomi. Det er i det lys, Skandia-modellen skal ses, siger Peter Holm: ”I Skandia ser vi forebyggende indsatser som en investering, hvor andre måske ser det som en omkostning. Med vores modelværktøj kan vi nu udregne, hvad der kommer ud af de investeringer kommunerne foretager, når nogen skal hjælpes til et andet sted, end de er i dag.”
 
Efter tilpasningen af Skandia-modellen til danske forhold var den igennem en pilotafprøvning i 14 kommuner, som samtidigt modtog uddannelse i værktøjet, og en ny forbedret version så derfor dagens lys i slutningen af 2015. Siden er det gået slag i slag med udbredelsen, og flere kommuner, regioner og statslige organisationer har modtaget den gratis uddannelse. Den store interesse fra den offentlige sektor er et markant tegn på, at værktøjet dækker et behov for en mere langsigtet og pragmatisk tilgang til området, mener Peter Holm: ”Det er meget vigtigt at gøre klart, at Skandia-modellen ikke er tænkt som et politisk redskab til besparelser. Modellen er baseret på anerkendte præmisser og data, og som dialogværktøj sigter den mod at give det bedste bud på, hvad effekten af en indsats er. Vil en kommune for eksempel investere X kr. i at bekæmpe socialt udenforskab, kan den nu se, hvad den økonomiske gevinst er, og hvordan den fordeler sig mellem stat, region og kommune.”
 
Nedbryder silotænkningen
Modellen har en vigtig funktion som dialogværktøj internt i de administrative enheder, påpeger Peter Holm: ”Ude i den enkelte kommune er der flere funktioner, som er inde over beslutningen omkring de sociale investeringer. De har forskellige vinkler til løsningsmodellerne: socialrådgiveren, læreren eller pædagogen ser på den faglige løsning og har den daglige kontakt til de mennesker, der skal hjælpes. Økonomiafdelingen har ansvaret for at regne ud, hvad det koster, og hvad der evt. spares, og de laver budgetopstillinger, som behandles højere oppe i organisationen. Og så er der ledelsen, som varetager den administrative og politiske ledelse, og som naturligvis i sidste ende beslutter, hvordan pengene skal bruges. Det er ekstremt vigtigt i forhold til at finde de rigtige løsninger, at alle de funktioner har et kvalificeret grundlag i dialogen med hinanden, så de kan få en fælles forståelsesramme.”
 
På længere sigt tror Peter Holm, at modellen kan brede dialogen ud til et opgør med en forvaltningsmæssig struktur, som fører til kortsigtede beslutninger. Opgøret skal ikke mindst nedbryde de regimer, som lægger grænserne for den sociale administration: ”Sociale indsatser prioriteres i dag i spændingsfeltet mellem den budgetmæssige virkelighed, som lægges med finansloven, den politiske virkelighed, som holder i 4 år til næste valg, og den forvaltningsmæssige virkelighed, som foregår ude i kommunerne på daglig basis. Vi kan se, at Skandia-modellen allerede har bidraget til at ændre måden, man omtaler sociale investeringer på, og at der er en voksende politisk vilje til at gøre tingene anderledes. Samtidig er det glædeligt at se, at mange kommuner er begyndt at investere mere på området. Og der er al mulig god grund til at se på tingene fra en ny vinkel – Udenforskabets pris er nemlig på ikke mindre end 45,1 mia. kr. årligt, hvis man kigger på både udgifter og mistede skatteindtægter.”
 
CSR Master Class afholdes i år d. 3. marts og har gæstetalere ved generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og professor ved Aalborg Universitet Steen Hildebrandt, mens kernen i konferencen er ni toneangivende virksomheder i dansk erhvervsliv: Skandia, L’Oreal, ISS Facility Services, Microsoft, Danske Bank, Arla Fonden, SGS og NCC. Hver især byder de på unikke cases på CSR indsatser og tilsammen giver det et billede af state-of-the-art for CSR i Danmark. Skandia lægger som vært lokaler til arrangementet og er desuden vært for et miniseminar om sociale investeringer i forebyggelse. Bag konferencen står CSR LINK.
 
Konferencen finder sted på Kay Fiskers Plads 9, Ørestaden. Læs mere om programmet og tilmeld på www.csr-link.dk.