Klimakreditter genfødes på COP29
Et nyt system for de omdiskuterede klimakreditter skal forbedre deres troværdighed og sikre reelle reduktioner – kritikere er dog fortsat skeptiske
I plenarsalen i Baku under COP29 er verdens lande netop blevet enige om at implementere et nyt system for klimakreditter. Særligt udviklingslandene har presset på for det nye system, da det kan give dem økonomisk mulighed for at gennemføre klimatiltag.
Grundlæggende handler konceptet om handlen med klimareduktioner, hvor lande kan kompensere for egne udledninger ved at finansiere klimatiltag i andre lande.
Kreditterne er dog kontroversielle værktøjer og har været stærkt kritiseret af både forskere og medier, der gennem tiden har afdækket sager med manglende dokumentation, svindel og dobbelt bogføring af kreditter.
Kritikerne fremhæver også, hvordan ordningen giver rigere lande mulighed for at fortsætte med at udlede i stedet for at fokusere på at reducere.
Troværdighed og kontrol
Det nye system skal imidlertid få kritikken til at forstumme og gøre kreditterne til et reelt, troværdigt instrument med varende effekt for klimakampen. Det er i al fald ambitionen.
Systemet bygger på to ben. For det første skal der etableres en markedsplads for handlen med klimakreditter, hvor der skal gælde nye retningslinjer, som FN og landene har kontrol over. Her kan virksomheder også spille en rolle og i teorien bruges til klimakompensation."
For det andet skal klimakreditterne kunne handles på kryds og tværs, så lande, der sælger klimakreditter, kan frasige sig at medregne det i deres nationale klimaregnskab og sælge klimareduktionen til det rigere land. Dermed har det rige land finansieret et ellers umuligt klimatiltag.
”Kan umuligt blive værre”
Det var dog ikke hele Baku, der klappede med. En specialist fra miljøorganisationen Carbon Market Watch havde ikke meget til overs for systemet, men sagde til DR, at "det kan umuligt blive værre".
Det store problem er ifølge Carbon Market Watch den manglende kontrol med landene. Der er nemlig ingen straf forbundet med ikke at leve op til reglerne, hvormed landene får incitament til at fifle med kreditterne.
- lhs