Klimarådet giver regeringen anbefalinger til ny klimalov

Som mange nok efterhånden ved, så vil regeringen have reduceret Danmarks udledning af drivshusgasser med 70 procent i 2030. Spørgsmålet er bare, hvordan man bedst når det ambitiøse mål.

Det har Klimarådet, et uafhængigt ekspertorgan som rådgiver regeringen, sat sig for at besvare. I den nye analyse "Rammer for dansk klimapolitik - input til en ny dansk klimalov med globalt udsyn" kommer rådet således med anbefalinger til, hvordan man politisk bør udforme den klimalov, som ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) skal være forhandlet på plads inden jul, skriver Information.

Læs også: Klimarådet: Problematisk at regeringen sænker tempoet i den grønne omstilling

Blandt de mere markante anbefalinger foreslår klimarådet blandt andet nye og skrappere regler for brug af biomasse og forbud mod såkaldte skrivebordsøvelser i CO2-regnskabet, samt at den danske klimaindsats ikke indskrænkes til at nedbringe de indenlandske udledninger af drivhusgasser, men også retter blikket mod de udledninger, vi danskere er ansvarlige for uden for Danmarks grænser.

”Når vi laver en klimalovgivning, så er det for i sidste ende at reducere vores klimafodaftryk. Og der er tiltag, som man kunne tage, som ikke vil føre til reelle reduktioner, men mere reduktioner på papiret. Det duer ikke”, siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, der er professor og dekan ved Maastricht University of Business and Economics til Information.

En af rådets hovedpointer er, at en ny dansk klimalov først og fremmest skal sikre, at klimapolitikken medfører reelle reduktioner i udslippet af drivhusgasser. Det betyder, at internationale kreditter og annullering af CO2-kvoter ikke skal kunne bruges til opfyldelse af de danske klimamål.

Bemærkelsesvædigt er det her, at Klimarådet samtidig anbefaler, at Danmark fraviger fra FN’s regler om biomasses klimabelastning. FN opgør i dag afbrænding af biomasse – f.eks. træpiller og flis – som CO2-neutralt. Derfor tæller Danmarks store biomasseforbrug, der i 2017 udgjorde 54 procent af den samlede vedvarende energi, ikke med som en del af landets klimabelastning.

Men problemet er, at Danmarks forbrug af biomasse ikke altid er CO2-neutral, vurderer Klimarådet. De anbefaler i stedet, at man skelner mellem klimabæredygtig og ikkeklimabæredygtig biomasse.

”Man bør interessere sig for at undgå, at vi importerer træflis fra f.eks. Rusland til afbrænding i Danmark. Det giver næsten sig selv, at det ikke er bæredygtigt. Det vigtige er, at vi finder måder at håndtere det på såsom certificering eller afgifter på det biomasse, der ikke er klimabæredygtigt”, siger Peter Møllgaard til Information.

Bør reducere drivhusgasser på globalt plan
En anden central pointe fra Klimarådet er, at Danmark i højere grad skal tage ansvar for at reducere udslippet af drivhusgasser på globalt plan. En kommende klimalov bør med andre ord gå på to ben, forklarer Peter Møllgaard: Et nationalt og et internationalt.

”En klimalov kan med fordel indeholde et krav om udarbejdelse af en strategi for, hvordan Danmark vil forsøge at reducere udledningerne uden for Danmarks grænser”, skriver rådet.

Rådet påpeger, at vi danskere forbruger mange varer, som er produceret i udlandet med markante CO2-udledninger til følge. Ifølge FN’s regler for opgørelse af de nationale klimaregnskaber skal det ikke tælles med i Danmarks regnskab og derfor heller ikke inddrages, når de 70 procent skal findes.

Men reelt bidrager danskernes høje levefod og betydelige forbrug til klodens klimabelastning, og derfor giver det ifølge Klimarådet god mening med en strategi, der rummer tiltag, der kan dæmpe efterspørgslen, ”for eksempel ved at tilskynde til genbrug af tøj og elektronik eller til at reducere f.eks. kødforbruget via kampagner, afgifter eller andre tiltag”.

Tilsvarende giver det god mening med en dansk strategi og indsats for at reducere udledningerne fra den danske del af international skibs- og flytrafik. Denne internationale trafik ”er kilde til markante udledninger på globalt plan”, men regnes ikke med i klimaregnskabet, sådan som FN har vedtaget at opgøre det, og risikerer derfor at blive glemt i klimapolitikken.

Et tredje punkt, der handler om Danmarks globale ansvar, er olieproduktionen i Nordsøen.

”Danmark producerer olie og gas, men det er alene de udledninger, der er forbundet med at hive olie og gas op af Nordsøen, der tælles med i Danmarks udledninger. De udledninger, der er forbundet med, at olien og gassen efterfølgende brændes af til energiformål, tælles med i det land, som anvender olien og/eller gassen”, påpeger Klimarådet.

Klimalov med delmål hvert femte år
Udover de ovennævnte anbefalinger foreslår Klimarådet, at den nye klimalov indrettes med delmål hvert femte år, udvikling af årlige klimaplaner og løbende monitorering af indsatsen.

”Loven bør kræve, at der mindst hvert femte år sættes klimamål med en tiårig tidshorisont. Disse mål fastsættes politisk bl.a. på baggrund af udviklingen i klimavidenskaben og den teknologiske udvikling”, står der i analysen.

Peter Møllgaard påpeger, at man fra politisk side allerede arbejder med flere af de fremhævede tiltag, men at indsatsen ”klart skal forstærkes”.

”Det er ikke noget, vi regner med i vores klimapolitik i dag. Men hvis man skrev det ind i klimaloven, så ville vi kunne monitorere det og se, hvordan det går med den del mere systematisk. Det, tror vi, kunne være godt”, siger han til Information.

Læs også: Vismænd fraråder nye olieboringer i Nordsøen

Information skriver yderligere, at klimaminister Dan Jørgensen i en skriftlig kommentar erklærer, at han er ”glad for, at Klimarådet tager godt imod regeringens målsætning om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030”.

”Regeringen ønsker en tæt dialog med rådet om klimaloven og det fremtidige arbejde. Jeg synes, at der er flere interessante betragtninger i rådets anbefalinger, og jeg ser frem til at læse dem i dybden”, fortsætter han.

- JMA