Klimarådet: Regeringens klimaplaner skal være mere konkrete

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning,
Eva Harpøth Skjoldborg

Se virksomhedsprofil  

Klimarådet har i dag klokken 10 offentliggjort årets statusrapport for dansk klimapolitik. Den opgave ligger som en del af klimaloven, som beder rådet om at vurdere, om regeringens klimaindsats er nok til at nå 70-procentsmålet for 2030.

Hovedkonklusionen er, at ”regeringens klimaindsats trods fremdriften endnu ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Klimarådet har i sin vurdering bl.a. lagt vægt på, at der endnu ikke er fremlagt tilstrækkeligt konkretiserede strategier eller udspil for de resterende reduktioner”.

LÆS OGSÅ

Klima, miljø og energi

29.05.2023 | Af Bureau Veritas

Skal du med til årets bæredygtighedskonference 2023?

Glæd dig til at høre om "Rapportering af klimaaftryk på produktniveau - hvorfor, hvordan og hvornår? af Jakob Aaen, Co-Founder, MÅLBAR.

Indhold fra partner

Der mangler således stadig at blive fundet 10 mio tons CO2e-reduktioner. Og de 10 millioner ton, der er kommet på bordet siden sidste års rapport, er ifølge rådet forbundet med ”høj eller moderat risiko for at deres fulde potentiale ikke bliver indfriet”. Altså, at man ikke opnår de besparelser, planen lægger op til.

”Regeringen er kommet langt i sin indsats, men det er ikke ensbetydende med, at det er tydeligt, hvordan de sidste reduktioner skal findes. Vi mangler stadig at se, hvordan regeringen vil gå resten af vejen til 70-procentsmålet, ved at den viser, hvilke konkrete initiativer der skal få os i mål,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard i Klimarådets pressemeddelelse.

I rapporten og på et pressemøde i dag fremhævede Klimarådets medlemmer, at konkrete planer er vigtigst. Således benytter de en konkretiseringsskala, når de vurderer klimatiltag. Den fremgår af grafikken indsat under artiklen. Den skal man nok være særligt klimainteresseret for at blive begejstret for, men den illustrerer udviklingen godt. 

Anbefalinger til nye tiltag
Både i rapporten og på pressemødet er der forslag til, hvor man ifølge Klimarådets eksperter helst skal sætte ind med nye tiltag. De er, meget kort fortalt:

En drivhusafgift, som skal på plads hellere før end siden. En afgift skaber forudsigelighed og gør det muligt for virksomhederne at planlægge.  Der skal tages hensyn til konkurrenceevne og risiko for lækage, men det findes der flere måder, at tage hånd om. F.eks. indfasning i forskellige spor for forskellige industrier, hjælp til udsatte erhverv gennem enten tilskud eller bundfradrag – det sidste er Klimarådets anbefaling.

En indsats i fødevaresystemet, som gælder både produktionssektoren og forbrugsmønstre. Her anbefaler Klimarådet at landbrugets udledninger, som i dag stort set ikke er regulerede, bliver omfattet af en generel drivhusgasafgift. Samtidig skal man støtte udviklingen af nye reduktionsteknologier, arbejde på fælles EU-regler og for i højere grad at målrette EU’s landbrugsstøtte mod grønne tiltag. Påvirkning af fødevareforbruget må tage udgangspunkt i, at danskere har et af de største CO2-fodaftryk i verden på fødevarer. Derfor foreslår Klimarådet, at der arbejdes på at klimavenlig kost normaliseres, f.eks. gennem offentligt drevne køkkener og kantiner, og at der bliver udviklet en model for afgift på klimatunge fødevarer.

Udbygning af vedvarende energi skal der skrues væsentligt op for, da mange af de transformationsplaner og -teknologier, der er under udvikling, kræver virkelig meget grøn strøm. For at opfylde den efterspørgsel skal der etableres langt mere end det, der er planlagt på nuværende tidspunkt. Klimarådet foreslår både mere og sol og vind på land, udvidelse af de allerede vedtagne projekter og igagnsætning af udbuds udbudsmateriale på endnu mere havvind. De påpeger i den forbindelse, at der stort set ingen risiko er for staten ved at udbygge energiproduktionen, for efterspørgslen skal nok være der.

Omtanke med PtX, hvor hovedbudskabet er, at hvis PtX skal give mening, så skal den baseres på grøn strøm, og at der derfor er et stort behov for at udbygge produktionen af denne. Desuden skal man allerede nu begynde at overveje, hvor PtX skal bruges, så man får lavet direkte elektrificering, hvor man kan.

Læs også: Grøn indenrigsflyvning gør måske mere klimaskade end gavn

Hvad med 2050?
Rapporten ser også på muligheder og risici forbundet med målet om nettonul i senest 2050. Her er den væsentligste indsigt, at det ser ud til at der vil blive knaphed på kulstof fra biomasse. Kulstoffet skal nemlig både bruges til lagring for at opnå negative udledninger og til at producere grønne brændstoffer. Men Danmark kan ikke både lagre store mængder CO2 fra biomasse, bruge store mængder kulstof fra biomasse til grønne brændstoffer og samtidig nedbringe forbruget af biomasse til et globalt bæredygtigt niveau. Det er ellers det, planerne ser ud til at ville, som de er nu. 

”Det langsigtede fokus bør være at reducere de resterende udledninger i 2050 mest muligt, ellers risikerer vi at komme i bekneb med kulstof fra biomasse. Politisk bør man undgå et for ensidigt fokus på at skabe negative udledninger for at bringe os i nettonul, for som det ser ud nu, vil de negative emissioner formentlig kræve mere biomasse, end hvad vi i Danmark bæredygtigt kan bruge,” siger Peter Møllgaard i pressemeddelelsen.

I dag er det danske forbrug af biomasse pr. indbygger langt højere end det gennemsnitlige forbrug i resten af verden og også højere, end hvad der efter Klimarådets vurdering vil være bæredygtigt på langt sigt. Især hvis Danmark skal være et foregangsland. Samtidig importeres store dele af biomassen fra udlandet, hvor klimaaftrykket er sværere at kontrollere fra dansk side. 

Det er enkelt, omend svært. Men det skal gøres. 

Den øverste del af billedet viser klimarådets skala for vurdering af regeringens klimatiltag. Af nederste del af grafikken fremgår det, hvor konkrete og sikre de foreslåede tiltag er vurderet til at være. Jo længere mod højre man kommer, jo mindre konkrete og sikre er planerne. Kilde: Klimarådets statusrapport 2022.