Klimarådet: Regeringens klimaplaner skal være mere konkrete

Der skal konkrete tiltag på bordet, ikke bare langsigtede planer for at nå 70-procents målet i 2030. Det bør handle om CO2-afgift, om udbygning af vedvarende energi, om prioritering af bruges af PtX og ikke mindst om danskernes enorme CO2-aftryk fra fødevarer.

25.02.2022

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Klimarådet har i dag klokken 10 offentliggjort årets statusrapport for dansk klimapolitik. Den opgave ligger som en del af klimaloven, som beder rådet om at vurdere, om regeringens klimaindsats er nok til at nå 70-procentsmålet for 2030.

Hovedkonklusionen er, at ”regeringens klimaindsats trods fremdriften endnu ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Klimarådet har i sin vurdering bl.a. lagt vægt på, at der endnu ikke er fremlagt tilstrækkeligt konkretiserede strategier eller udspil for de resterende reduktioner”.

Der mangler således stadig at blive fundet 10 mio tons CO2e-reduktioner. Og de 10 millioner ton, der er kommet på bordet siden sidste års rapport, er ifølge rådet forbundet med ”høj eller moderat risiko for at deres fulde potentiale ikke bliver indfriet”. Altså, at man ikke opnår de besparelser, planen lægger op til.

”Regeringen er kommet langt i sin indsats, men det er ikke ensbetydende med, at det er tydeligt, hvordan de sidste reduktioner skal findes. Vi mangler stadig at se, hvordan regeringen vil gå resten af vejen til 70-procentsmålet, ved at den viser, hvilke konkrete initiativer der skal få os i mål,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard i Klimarådets pressemeddelelse.

I rapporten og på et pressemøde i dag fremhævede Klimarådets medlemmer, at konkrete planer er vigtigst. Således benytter de en konkretiseringsskala, når de vurderer klimatiltag. Den fremgår af grafikken indsat under artiklen. Den skal man nok være særligt klimainteresseret for at blive begejstret for, men den illustrerer udviklingen godt. 

Anbefalinger til nye tiltag
Både i rapporten og på pressemødet er der forslag til, hvor man ifølge Klimarådets eksperter helst skal sætte ind med nye tiltag. De er, meget kort fortalt:

En drivhusafgift, som skal på plads hellere før end siden. En afgift skaber forudsigelighed og gør det muligt for virksomhederne at planlægge.  Der skal tages hensyn til konkurrenceevne og risiko for lækage, men det findes der flere måder, at tage hånd om. F.eks. indfasning i forskellige spor for forskellige industrier, hjælp til udsatte erhverv gennem enten tilskud eller bundfradrag – det sidste er Klimarådets anbefaling.

En indsats i fødevaresystemet, som gælder både produktionssektoren og forbrugsmønstre. Her anbefaler Klimarådet at landbrugets udledninger, som i dag stort set ikke er regulerede, bliver omfattet af en generel drivhusgasafgift. Samtidig skal man støtte udviklingen af nye reduktionsteknologier, arbejde på fælles EU-regler og for i højere grad at målrette EU’s landbrugsstøtte mod grønne tiltag. Påvirkning af fødevareforbruget må tage udgangspunkt i, at danskere har et af de største CO2-fodaftryk i verden på fødevarer. Derfor foreslår Klimarådet, at der arbejdes på at klimavenlig kost normaliseres, f.eks. gennem offentligt drevne køkkener og kantiner, og at der bliver udviklet en model for afgift på klimatunge fødevarer.

Udbygning af vedvarende energi skal der skrues væsentligt op for, da mange af de transformationsplaner og -teknologier, der er under udvikling, kræver virkelig meget grøn strøm. For at opfylde den efterspørgsel skal der etableres langt mere end det, der er planlagt på nuværende tidspunkt. Klimarådet foreslår både mere og sol og vind på land, udvidelse af de allerede vedtagne projekter og igagnsætning af udbuds udbudsmateriale på endnu mere havvind. De påpeger i den forbindelse, at der stort set ingen risiko er for staten ved at udbygge energiproduktionen, for efterspørgslen skal nok være der.

Omtanke med PtX, hvor hovedbudskabet er, at hvis PtX skal give mening, så skal den baseres på grøn strøm, og at der derfor er et stort behov for at udbygge produktionen af denne. Desuden skal man allerede nu begynde at overveje, hvor PtX skal bruges, så man får lavet direkte elektrificering, hvor man kan.

Læs også: Grøn indenrigsflyvning gør måske mere klimaskade end gavn

Hvad med 2050?
Rapporten ser også på muligheder og risici forbundet med målet om nettonul i senest 2050. Her er den væsentligste indsigt, at det ser ud til at der vil blive knaphed på kulstof fra biomasse. Kulstoffet skal nemlig både bruges til lagring for at opnå negative udledninger og til at producere grønne brændstoffer. Men Danmark kan ikke både lagre store mængder CO2 fra biomasse, bruge store mængder kulstof fra biomasse til grønne brændstoffer og samtidig nedbringe forbruget af biomasse til et globalt bæredygtigt niveau. Det er ellers det, planerne ser ud til at ville, som de er nu. 

”Det langsigtede fokus bør være at reducere de resterende udledninger i 2050 mest muligt, ellers risikerer vi at komme i bekneb med kulstof fra biomasse. Politisk bør man undgå et for ensidigt fokus på at skabe negative udledninger for at bringe os i nettonul, for som det ser ud nu, vil de negative emissioner formentlig kræve mere biomasse, end hvad vi i Danmark bæredygtigt kan bruge,” siger Peter Møllgaard i pressemeddelelsen.

I dag er det danske forbrug af biomasse pr. indbygger langt højere end det gennemsnitlige forbrug i resten af verden og også højere, end hvad der efter Klimarådets vurdering vil være bæredygtigt på langt sigt. Især hvis Danmark skal være et foregangsland. Samtidig importeres store dele af biomassen fra udlandet, hvor klimaaftrykket er sværere at kontrollere fra dansk side. 

Det er enkelt, omend svært. Men det skal gøres. 

Den øverste del af billedet viser klimarådets skala for vurdering af regeringens klimatiltag. Af nederste del af grafikken fremgår det, hvor konkrete og sikre de foreslåede tiltag er vurderet til at være. Jo længere mod højre man kommer, jo mindre konkrete og sikre er planerne. Kilde: Klimarådets statusrapport 2022. .

Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Ny ISO-standard skal hjælpe fødevarevirksomheder med at reducere madspild

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

21.10.2025CSR.dk

Danmark blandt de dårligste i EU: Madspild dobbelt så højt som gennemsnittet

17.10.2025Lübech Living ApS

Sponseret

Hvad er definitionen på en gaveæske for dig?

17.10.2025CSR.dk

Får vi den første globale klimaskat i dag?

16.10.2025CSR.dk

Containerrederierne lover grønnere sejlads mens CO2-udledningerne slår rekord

14.10.2025CSR.dk

Forskere advarer om globale klimavendepunkter men ser også nye muligheder

14.10.2025CSR.dk

Tøjbjerge vokser: Ubrugt fast fashion fra Kina fylder danske genbrugspladser

14.10.2025Alexandra Instituttet

Sponseret

Fra grønne fingre til grønne strategier

13.10.2025Lübech Living ApS

Sponseret

Vidensdeling på tværs af grænser

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende miljøledelse

Formålet med kurset er at give deltagerne et grundlæggende kendskab til miljøledelsessystemer, kravene i ISO 14001:2015 og de forretningsfordele, der er knyttet til systematisk arbejde med et miljøledelsessystem.

Dato

22.10.2025

Sted

Odense

Dansk Industri
Workshop
Fredericia - ESG inspirationsdage: hvor godt kender du din værdikæde?

Kom til inspirationsdag med projekt ESG i værdikæder og få konkrete værktøjer og indsigter til at udvikle din virksomhed. Hør hvordan andre har arbejdet med ESG og skabt samarbejde og nye forretningsmuligheder i deres værdikæde – og få inspiration til, hvordan du kan gøre det samme.

Dato

22.10.2025

Tid

08:00

Sted

Fredericia

Aros Business Academy
Kursus
Livscyklusvurdering (LCA)

Tag på kursus i livscyklusvurdering, og lær at styre LCA-processen med blik for din organisations behov – så I ikke ender med at kaste penge efter noget, der ikke kan bruges.

Dato

22.10.2025

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

DTU
Efteruddannelse
Livscyklusanalyser og bæredygtigshedpåvirkninger

På dette kursus, som også er et diplommodul, lærer du at vurdere miljøbelastninger gennem et produkts livscyklus. Kurset dækker en LCA-screening af et produkt og dækker beregning af effekter på miljø, klima og natur.

Dato

22.10.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
SBT Sector Exchanges: FLAG (Forest, Land and Agriculture)

In this sector-specific session participants will have the opportunity to go deeper into questions and opportunities regarding the FLAG sector and the SBTi methodology and approach.

Dato

22.10.2025

Tid

09:00

Sted

Online

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Uddannelse
Sustainable Business Change Manager – Praktisk mini MBA med certificering - Hybrid - Efterår 2025

Tid til at forbedre ESG og sustainability-indsatsen I virksomheden – eller til at tage næste karriereskridt? Få nyeste viden og praktiske værktøjer til at opgradere din virksomheds ESG- og bæredygtighedsindsats, din egen faglighed og dit CV. Holdstart oktober 2025.

Dato

22.10.2025

Tid

09:00

Sted

Kosmopol/KBH + Online