Klimasikring er en voksende industri
Siden 2019 har Mærsk kortlagt de risici, som klimaet udgør for sine aktiver. På den baggrund investerer rederiet i klimasikring af både havne, bygninger og terminaler. Samme tendens ser man på tværs af forskellige industrier, hvor klimaødelæggelser vil være katastrofale.
I denne uge udkom den nyeste klimarapport fra FN’s klimapanel IPCC. Den har vagt opsigt hos politikere og klimaaktivister, men også i erhvervslivet, hvor flere og flere virksomheder kortlægger sine klimarisici.
“Vi har fokus på klimasikring og har allerede kortlagt fem klimarelaterede risikoområder for perioden 2020-2040 i forhold til vores forretningsaktiver. Det vil sige havne, terminaler, bygninger og andre strategiske besiddelser, hvor vi forbereder os på den nødvendige tilpasning”, siger Lene Bjørn Serpa, der er chef for corporate sustainability i A.P. Møller-Mærsk til Børsen og fortsætter:
Læs også: Vil verdens regeringer slukke for klimaets bimlen og bamlen?
“Næste skridt er at færdiggøre en bredere kortlægning af, hvordan klimaforandringerne vil påvirke handelsmønstre og den fremtidige forretning gennem vores kunders værdikæder. I den forbindelse vil den nye IPCC-rapport indgå i vores arbejde”.
Ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår
Mærsk er en blandt mange virksomheder, der ovenpå en række år med ekstreme vejrforhold investerer i at klimasikre sig. Det oplever ingeniørvirksomheder som Cowi:
“Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt tørke, skybrud og stormflod kommer. Det er bare et spørgsmål om, hvor det rammer næste gang. Vi ser i højere og højere grad, at der bliver efterspurgt løsninger og tiltag, som kan imødekomme de udfordringer, fremtidens klima bringer med sig”, udtaler udviklingschef for klimatilpasning & byudvikling Carsten Fjorback til Børsen.
Det er både i Danmark såvel som i udlandet, at der er kommet fokus på sikring overfor udsving i klimaet - og kunderne spænder på tværs af en række forskellige brancher.
Læs også: Virksomheder skal forstå klima som risiko
“Det kan være alt – blandt andet infrastruktur som Metroselskabet eller Letbanen. Det kan også være de farmaceutiske virksomheder, der for alt i verden ikke må blive oversvømmet, fordi de kan miste mange års forskning. Derudover er der også de sædvanlige kunder i form af byerne og forsyningsselskaber,” fortæller direktør for klimatilpasning hos ingeniørkoncernen Rambøll, Christian Nyerup Nielsen.
Men da København blev oversvømmet i 2011, satte det skub i en efterspørgsel herhjemme. Det har givet en særlig erfaring hos de danske ingeniørselskaber, noterer Carsten Fjorback: “Det gode er, at vi har viden og tingene i værktøjskassen, og vi har allerede udviklet og skabt de gode eksempler. Det er et marked, der er i vækst i hele verdenen”.
- KCP