Kun det bedste er godt nok, hvis du vil fremme bæredygtighed med dine investeringer
I disse år er der stort fokus på bæredygtighed i investeringer. EU har bl.a. vedtaget love, som skal give incitament til, at flere penge kanaliseres i retning af den grønne omstilling. Men flere investeringsforeninger vælger mellemvejen – lidt af det gamle og lidt af det nye. I Merkur og hos vores samarbejdspartner Triodos Investment Management mener vi dog, at kun det bedste godt nok.
Foto: Tobias Weinhold / Unsplash.
”Lidt har også ret.” ”Vi er i gang, men Rom blev ikke bygget på én dag.” ”Det vigtigste er jo, at vi arbejder i den rigtige retning.” ”Vi skal have mere tid.”
Vi har hørt det hele før, og argumenterne lever stadig i bedste velgående, når talen falder på den grønne omstilling – også i en investeringssammenhæng. Men det er ikke godt nok, slår Helle Juul Lynge, direktør for investering og pension i Merkur, og Hadewych Kuiper, der er administrerende direktør i Triodos Investment Management, fast. For at forstå hvorfor det ikke er godt nok, skal vi først forbi den såkaldte disclosureforordning.
EU's standard for bæredygtighed
I foråret 2021 lancerede EU en række oplysningskrav, som skal hjælpe investorer til at gennemskue, hvordan bl.a. investeringsforeninger arbejder med bæredygtighed. Hovedformålet med forordningen, som kaldes SFDR eller disclosureforordningen, er at sikre større kapitaltilstrømning til bæredygtige aktiviteter og virksomheder. Forordningen definerer dels klare retningslinjer for, hvordan investeringsprodukter skal klassificeres i forhold til bæredygtighed, dels forpligter den udbydere af investeringsprodukter til at offentliggøre i hvor høj grad bæredygtighed er integreret i investeringsstrategien. Til det formål har EU skabt tre kategorier: En mørkegrøn (artikel 9), en lysegrøn (artikel 8) og en farveløs (artikel 6).
I begyndelsen valgte mange investeringsfonde og kapitalforvaltere den højeste rating - artikel 9. Nu ser vi dog, at flere sætter i bakgear og nedgraderer deres rating til artikel 8. Ifølge tal fra Morningstar blev ikke mindre end 40% af artikel 9-fondene nedgraderet til artikel 8 i fjerde kvartal 2022.[1] Hadewych Kuiper, der er administrerende direktør i Triodos Investment Management mener, at det er meget skuffende:
"Den bredere finansielle sektor vælger i realiteten status quo. En verden uden en bæredygtig fremtid. Det er trist, at nogle forvaltere nedgraderer sig selv til artikel 8. Det er ikke nok til at opnå reelle ændringer. Med artikel 8 opnår man ikke en bæredygtig verden; det er som at forsøge at tømme havet med en fingerbøl."
Måske skyldes tilbagetrækningen til artikel 8, at der er omfattende rapporteringskrav forbundet med artikel 9. For nyligt er det desuden slået fast, at hele porteføljen i en artikel 9-fond skal opfylde bæredygtige målsætninger. Det er for eksempel ikke muligt at investere blot en lille procentdel af midlerne i olie. Desuden kan man stå med en omdømmeskade, hvis medierne afdækker uregelmæssigheder i fondens sammensætning – noget vi allerede har set eksempler på herhjemme i Danmark.
Hvorfor er lysegrøn ikke godt nok?
Direktør for investering og pension i Merkur, Helle Juul Lynge, deler bekymringen hos Triodos:
”Jeg kan godt være bange for, at mange private investorer ikke kan se nogen stor forskel på artikel 8 og 9. De er begge grønne og hedder noget med bæredygtighed, og der er trods alt ikke langt fra 8 til 9. Men der er ikke tale om en skala fra 1 til 10 – der er tale om henvisninger til paragraffer i EU-lovgivningen. Derfor vil jeg gerne understrege, at der er helt grundlæggende forskel på artikel 8 og 9 både i tilgangen til bæredygtighed, og hvilken forskel investeringerne rent faktisk gør. ”
Artikel 9 kræver tre konkrete beviser:
- at man bidrager til et klart defineret mål for bæredygtighed.
- at man ikke gør skade med sine investeringer.
- at man investerer i virksomheder og projekter med god selskabsledelse.
Artikel 8 opfylder kun kriterie 3 og kun delvist kriterie 2. I praksis er det ofte ensbetydende med såkaldte ”best-in-class” investeringer. Dermed må man stadig investere i forurenende sektorer som olie- og flyindustrien dog kun i de virksomheder, der har den højeste ESG-score.
Bæredygtighed kræver mere end en god ESG-score
Netop ESG-scoren er noget, der ligger Helle Juul Lynge på sinde, for her er det igen nemt at tage fejl:
”Jeg oplever af og til, at kunder sætter lighedstegn mellem en god ESG-rating af en virksomhed, og så at virksomheden er bæredygtig. Men så firkantet kan man ikke se på det, for ESG-scoren viser sådan set bare, om en virksomhed er dygtig til at rapportere på de ikke-finansielle målsætninger. Så et olieselskab kan sagtens have en høj ESG-score, selvom deres produkt ret beset er klimaskadeligt. Så en god ESG-score kan ikke stå alene.”
Hadewych Kuiper understreger, at Triodos’ screening tager skridtet videre: "Vi vælger at investere i de virksomheder, der har en reel hensigt om at blive en del af en bæredygtig økonomi. En god investering udmærker sig ved, at den ud over gode ESG-præstationer også har en klar hensigt om at bidrage til den bæredygtige omstilling."
Ifølge Kuiper betyder det, at man skal se på den påvirkning produktet eller tjenesten, der investeres i, har på samfundet. Bedømmelsen bør ikke kun baseres på selve virksomhedens ESG-score, som kun siger noget om, hvordan en virksomhed drives.
Triodos og Merkur opfordrer til at vælge reel bæredygtighed
Hadewych Kuiper forstår ikke, hvorfor store kapitalforvaltere lægger deres bæredygtighedsambitioner på is.
"Jeg siger ikke, at det er let at overholde artikel 9. Det kræver en masse engagement og overbevisning. Men burde vi ikke kunne forvente det af spillere med langt flere ressourcer og kapacitet end Triodos Investment Management? Hvor langt rækker jeres overbevisning? Hvorfor ikke tilpasse jeres fonde til artikel 9? Det er spørgsmål, som kunderne med rette kan stille til deres investeringsudbyder. Virkelig bæredygtighed opnås kun med artikel 9-fonde. Hvis der ikke er nok af dem, har den europæiske forordning fejlet."
Som det eneste pengeinstitut i Danmark udbyder Merkur udelukkende artikel 9 fonde. Det kan give en markedsfordel, erkender Helle Juul Lynge: "Det er jo vores håb, at det vil tiltrække flere kunder og bæredygtige investorer til Merkur, fordi de kan se, at vi er seriøse omkring bæredygtighed. Men vi så gerne mange flere artikel 9-fonde og flere, der ville udbyde dem. Gerne hurtigst muligt. Det kræver enorme summer at bringe vores økonomi ind på en bæredygtig vej, og vi har brug for alle banker og kapitalforvaltere for at komme i mål. Den finansielle sektor har et ansvar for at hjælpe virksomheder med at blive bæredygtige, for når man investerer penge, påvirker de verden positivt eller negativt. I Merkur vælger vi positivt."
Artiklen er skrevet på baggrund af Triodos’ interview med Hadewych Kuiper. Artiklen er udgivet 18. april 2023.
