Læge på hospice: Basalt og specialiseret på samme tid
Lægernes rolle på Diakonissestiftelsens Hospice har i løbet af de seneste årtier ændret sig i retning mod en mere aktiv og integreret del af den tværfaglige indsats.
De tre overlægers arbejde på Diakonissestiftelsens Hospice spænder fra den helt nære og basale patientkontakt til det overordnede ansvar for den medicinske del af den palliative behandling.
Fakta
- Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg har eksisteret siden 15. juli 1997 og fejrer altså 25-års jubilæum i år.
- Hospice har 16 pladser og har derudover et udgående hospiceteam, som yder specialiseret palliativ behandling til yderligere 20 borgere.
- Det er gratis at komme på hospice, og alle som har en livstruende sygdom og som har behov og kan få gavn af hospiceindsatsen er velkomne på Diakonissestiftelsens Hospice uanset nationalitet, religion, alder, sygdom og bopælskommune.
- Diakonissestiftelsens Hospice er godkendt som uddannelsessted i palliativ medicin.
- Hospice har to læger, som er fagområdespecialister i palliativ medicin.
- Cicely Saunders (1918-2005) var ophavskvinde bag begrebet Total Pain – den totale smerte – som beskriver den samlede situation for alvorligt syge og døende.
- De forskellige fagligheder på hospice: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgiver, musikterapeut, præst, administrativt personale, køkkenpersonale og rengøringsassistenter. Dertil et stort antal frivillige.
- Diakonissestiftelsens Hospice yder desuden supervision til Bornholms Hospital, der driver to hospicepladser og tre sengepladser på det palliative afsnit.
- Diakonissestiftelsen er en non-profit virksomhed med over 155 års erfaring i at uddanne og drage omsorg for mennesker.
”Som læge på hospice klarer vi os uden store maskiner og avanceret udstyr - vi har blot vores stetoskop,” fortæller overlæge Pernille Bræmer Hertel og tilføjer, hvordan det samtidig er lægerne, som sikrer, at man er opdateret med den nyeste forskning og udvikling indenfor den medicinske del af den lindrende behandling:
”Det er os, som har ansvar for, at patienternes lidelser bliver vurderet i henhold til national og international evidens og guidelines, og vi tager kontakt til relevante kolleger, hvis der er situationer, hvor vi mangler specialiseret viden og erfaring,” uddyber hun.
’Den totale smerte’
Overlæge Maibritt Vejrup Holtsmark forklarer behovet for en stor bredde i viden og kompetencer:
”Vi arbejder med begrebet ’Den totale smerte’, som er idéen om, at patientens situation er påvirket af fire elementer; det fysiske, det psykiske, det sociale og det eksistentielle. Vi bestræber os på at lægge en behandlingsplan, som rummer alle fire elementer. Derfor er det også vigtigt, at vi sammen med vores kolleger i huset forsøger at favne patienten hele vejen rundt, så vi kan tilbyde dem bedst mulig livskvalitet i den sidste tid – det er essensen af alt det, vi laver her på hospice,” siger overlægen og fortsætter:
”Hospicelægerne har rollen som patienternes kontaktlæge i den tid, patienterne er på hospice, og det er lægerne, som er faglige tovholdere i forhold til behandling og lindring. Men det samlede tilbud er en tværfaglig indsats fra hele personalegruppen på Hospice. Vi læger har et tæt samarbejde med både sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgiver, musikterapeut, præst, kokke og rengøringsassistenter."
En holdindsats
De tre overlæger på Diakonissestiftelsens Hospice er i dag en integreret del af personalegruppen. Men sådan var det ikke tidligere. Da hospice var nyt på Diakonissestiftelsen, kom der kun læger i huset på konsulentbasis.
”I år fejrer vi 25 års jubilæum for vores hospice. Det gør vi med tre fuldtidsansatte læger som en del af en bred tværfaglig personalegruppe. I dag arbejder vi tæt sammen med vores kolleger i et arbejdsmiljø, hvor der er kort vej mellem de forskellige fagligheder,” fortæller Pernille Bræmer Hertel.
Man dør ikke nødvendigvis på hospice
Hospicelægerne beretter, at det ikke kun er lægernes opgaver og funktioner, som ændrer sig over tid. Patienternes forventninger til ophold på hospice forandrer sig også.
”Tidligere lå patienterne længere tid, men i dag er man kun indlagt på hospice, så længe behovet er der. Men jeg oplever, at patienterne er mindre accepterende overfor døden end for år tilbage. Mange patienter kommer ind med et håb om mobilisering, så de kan få noget ud af livet til det sidste,” siger overlæge Karin Elmegård Grønbæk.
”Vi kan sætte ind på flere fronter end for 20 år siden, og vi tør måske lidt mere. Der er evidens for, at den palliative behandling virker og nok forlænger livet. Men vi kan ikke helbrede patienterne,” supplerer Pernille Bræmer Hertel.
At vente på døden
Forventningsafstemning er et af de helt centrale emner, når Diakonissestiftelsens Hospices læge-trio fortæller om deres arbejde med lindrende behandling af de uhelbredeligt syge og dødende patienter. Det er der, ifølge de tre overlæger, god grund til, for den sidste tid er for de fleste patienter et sammensurium af mange modstridende følelser, som ofte kan virke ganske uoverskuelige.
”Vi skal hjælpe patienterne med at leve med døden i vente. Det gør vi blandt andet ved at have en grundig samtale med patienten, når de først kommer til os. Det er meget vigtigt, at vi foretager en forventningsafstemning, så både patienterne og de pårørende kan få lidt ro – de kommer ofte fra en meget hektisk tid på et hospital,” forklarer overlæge Karin Elmegård Grønbæk.
Nogle af de emner, som lægerne vender med patienterne er, hvorvidt de ønsker at blive genindlagt på hospital, om de ønsker at blive udskrevet til eget hjem, hvis muligt og i hvilken grad de ønsker at modtage livsforlængende behandling.