Litteraturfællesskab med plads til den enkelte

Fem gange i løbet af foråret mødes ti deltagere til litteraturworkshop på Diakonissestiftelsen. Deres forudsætninger og forventninger er vidt forskellige, men præmissen for fællesskabet er den samme: de er Sammen om litteratur.

Mette Larsen er førtidspensionist. Hun søger noget meningsfuldt at bruge sin tid på og har tilmeldt sig forløbet for at afprøve en gammel tanke om at skrive skønlitterært:

”Jeg har haft en dårlig periode på det seneste og havde brug for, at der skete noget. Jeg har tidligere haft i tankerne, at jeg gerne vil prøve at skrive, så det virkede som en oplagt chance for at prøve det af under vejledning og sammen med andre. Det har virkelig været langt over mine forventninger – det har vist sig, at jeg ikke er helt så håbløs til at skrive, som jeg troede,” fortæller hun med et smil.

De ti deltagere bliver vejledt af Nore Kornø Rasmussen fra Forfatterskolen PS!, som finder teksterne, stiller opgaverne og samler trådene:

”Litteratur kan noget specielt. Den kan indeholde alle slags mennesker – alle slags problemstillinger. Vi kan alle finde nogen at spejle os i i litteraturen. Og når vi i fællesskab udforsker personer og problemer i teksterne, ser vi forskellige ting og lægger mærke til små detaljer. Med vores forskellige baggrunde kan vi alle bidrage med noget særligt og i fællesskab gøre blikket på teksten mere nuanceret,” siger hun.

Et præstationsfrit rum
De enkelte workshopper består af læsning, skriveøvelser og fælles diskussioner og evalueringer.

”Det er lidt dobbelt for mig. Jeg er normalt ikke så god sammen med fremmede, så det er svært for mig at skulle læse mine tekster op for folk, jeg ikke kender. Men jeg vil jo faktisk gerne have deres input til de ting, som jeg har skrevet, og det føles ikke så slemt, når det sker i et lukket og trygt rum som workshoppen. Jeg tager det som en sund udfordring,” fortæller Mette Larsen om sin oplevelse af møderne.

”Det er vigtigt, at workshoppen er et præstationsfrit rum, hvor deltagerne føler, at de kan deltage uden krav. Vi dyrker mikro-læsning af korte, overskuelige tekststykker, som deltagerne ikke på forhånd ved, hvor stammer fra. Det betyder, at man ikke behøver nogen særlige forudsætninger eller viden om litteratur på forhånd for at være med. Her er intet rigtigt eller forkert. Vi fokuserer på oplevelsen. Og når vi taler om hinandens tekster, taler vi kun om teksten og hvad den kan – aldrig om personen, som har skrevet den,” understreger Nore Kornø Rasmussen supplerende.

Målet er nysgerrighed
Adspurgt svarer Mette Larsen positivt på om forløbet har ændret hendes forhold til litteratur:

”Jeg er jo lidt en nørd og læser normalt mest faglitteratur. Jeg har svært ved at huske navne og handlinger i fx romaner, så jeg bliver let frustreret. Men efter gruppens diskussioner er jeg begyndt at se på skønlitteratur på en anden måde. Jeg er begyndt at forstå attraktionen og har fået mere smag for skønlitteraturen – mest de korte tekster som fx noveller. Jeg går mest op i, om de er skrevet godt – ikke så meget i historierne. Det er helt sikkert noget, jeg skal prøve af yderligere,” fortæller Mette Larsen.

Netop lysten til at undersøge litteraturens potentiale er afgørende for Nore Kornø Rasmussen, hvis ansigt lyser op, når Mette Larsen fortæller om sin opdagelse af litteraturen:

”Det vigtigste for mig er, at deltagerne får en god oplevelse og i fællesskab får åbnet hinandens øjne for den verden, som ligger og venter i litteraturen. At de tager herfra med en vakt nysgerrighed og lyst til at gå på opdagelse i sproget” afslutter hun.