Louis Vuitton fornyer sit engagement for verdens børn

Partnerskabet mellem Louis Vuitton og UNICEF har siden 2016 genereret mere end 15 millioner kroner til nødhjælpsindsatsen for børn ramt af krigen i Syrien. Nu lancerer Louis Vuitton ny serie armbånd til fordel for syriske børn.

En ny serie armbånd fra Louis Vuitton skal skaffe midler til at hjælpe børn ramt af krigen i Syrien.

Louis Vuitton lancerer den ikoniske ’Silver Lockit’ i en ny version med armbånd i farver. De nye armbånd skal bidrage til at fastholde opmærksomheden omkring den kritiske situation for syriske børn og indsamle midler til at hjælpe børnene, der er ofre for verdens mest udfordrende humanitære krise.

UNICEF er afhængig af støtte fra partnere

Konflikten i Syrien er gået ind i sit syvende år og har udviklet sig til den største humanitære flygtningekrise, som verden har set siden 2. Verdenskrig. Næsten seks millioner børn har brug for hjælp i selve Syrien, mens 2,5 millioner børn lever som flygtninge i Syriens nabolande. UNICEF er afhængig af støtte fra partnere som Louis Vuitton og deres kunder. Uden den støtte kan UNICEF ikke levere al den akutte og livreddende hjælp, som mange syriske børn og de lokalsamfund, der har taget imod de syriske familier, er afhængige af. UNICEF hjælper børnene med blandt andet adgang til rent vand og sanitet, sundhedshjælp og livsvigtig ernæring, økonomisk støtte til særligt udsatte familier og uddeling af varmt tøj og tæpper i de iskolde vintermåneder.

15 millioner kroner til nødhjælp

Når kunderne køber en af de nye ’Silver Lockit Color’, bidrager de samtidig med afgørende støtte til UNICEF-støttede programmer for mere end 9 millioner børn i Syrien og nabolandene. Med den nye ’Silver Lockit Color’ fornyer Louis Vuitton sit løfte om at støtte UNICEF og hjælpe med at rejse penge til arbejdet for børn i alvorlig nød. Siden Louis Vuitton introducerede Silver Lockit i 2016, er der blevet doneret 200 USD – ca. 1.300 kr. – for hvert solgt smykke. I alt har LOUIS VUITTON for UNICEF partnerskabet genereret mere end 15 millioner kroner til UNICEFs nødhjælpsindsats for børn og familier ramt af krisen i Syrien. Og dermed har partnerskabet bidraget til at give fornyet håb til børn, som har gennemlevet krigens rædsler og lidt frygtelige afsavn.

Symbol på beskyttelse

Silver Lockit er inspireret af den sikre hængelås, som Georges Vuitton opfandt i 1890 til at beskytte kundernes mest skattede ejendele. I dag er det lille vedhæng et symbol på beskyttelse og et løfte om at hjælpe børn i nød. Det fine hængelås-vedhæng i sterling sølv fås med armbånds-snører i fem forskellige farver: Gul, lilla, pink, cyan-blå og sort) og koster 1.750 kroner, hvor af 700 kroner går til UNICEFs hjælpearbejde.

De nye Silver Lockit armbånd kan købes på louisvuitton.com og i 200 Louis Vuitton butikker verden over, heriblandt den danske butik på Strøget i København.   

Novo Nordisk og UNICEF indgår globalt samarbejde om forebyggelse af overvægt og fedme blandt børn

20.11.2019UNICEF Danmark

Sponseret

09.04.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Børnehaver er afgørende for børns muligheder

28.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Lions katastrofehjælp støtter cyklonramte børn i Mozambique

27.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Førstehjælp fra fonde redder liv!

05.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

World Diabetes Foundation og UNICEF går sammen om at bekæmpe diabetes

18.12.2018UNICEF Danmark

Sponseret

Fantasidyr giver danske skolebørn en bedre hverdag