Møde viste god praksis og dilemmaer for fremtidens rapportering

Virksomheders rapportering forandrer sig. Der er flere, der vil vide mere om virksomheden, og rapporteringen begynder at omfatte information, der ligger ud over det finansielle. Hvordan gør man det bedst, og hvad betyder det for revisorerne? De spørgsmål var omdrejningspunktet da FSR – danske revisorer holdt et møde om fremtidens rapportering og revisorernes rolle. På mødet holdt en række organisationer, virksomheder, revisorer og en investor oplæg og gav status på udviklingen.

– Mødet gav indblik i, hvad der er god praksis blandt virksomheder, der eksperimenterer med deres rapportering, og hvilke krav det stiller internt og til deres revisorer, siger Brian Wessel, der er faglig direktør i FSR – danske revisorer.

– Det viste også, at revisors ydelser er efterspurgte af både virksomheder og brugerne af rapporteringen, og vi så, at det kan lade sig gøre at give assurance til en bredere rapportering end den traditionelt finansielle. Men det kræver anderledes ydelser samt et kvalitetsløft af informationer inden for f.eks. ESG (Environment, Social, Governance, red.) for at skabe sammenlignelighed og tillid, siger han.

Stor interesse for mulige løsninger
Der er stor opmærksomhed på mulige modeller for rapportering. AE’s (Accountancy Europe) CORE & MORE-oplæg har fået megen feedback, fortalte Stig Enevoldsen, der er viceformand i AE’s Corporate Reporting Policy Group. AE arbejder videre med oplægget og fremlægger deres arbejde i slutningen af i år. Det klare indtryk her er også, at man bevæger sig i retning af én standard for rapportering af anden information. Interessen for integreret rapportering er også stigende, fortalte Neil Stevenson, der er Managing Director i Global Implementation i IIRC (International Integrated Reporting Council). Mere end 1.500 virksomheder verden over arbejder med integreret rapportering, og mere end 50 procent af CEO’er, CFO’er og COO’er bevæger sig efter eget udsagn mod integreret rapportering. Udviklingen sker i takt med, at der så småt begynder at komme forskning, der viser, at virksomheder, der benytter integreret rapportering, bl.a. har bedre adgang til kapital.

Nye former for rapportering fordrer tæt samarbejde
Et af de lande, hvor virksomhederne er langt fremme, er Holland. Her har Royal Schiphol Group (RSG) valgt at gøre deres integrerede rapportering netbaseret bl.a. med brug af interaktiv grafik, forklarede Marianne de Bie, Senior Advisor i Corporate Affairs i RSG. Løsningen viser virksomhedens værdiskabelse interaktivt og simpelt med fokus på de vigtigste nøgletal – både finansielle og andre. Forbindelsen mellem hvert nøgletal, strategipunkt og risici er kortlagt, så nøgletallenes indflydelse på virksomhedens mission er klart. Rapporteringens udvikling sker i tæt samarbejde med RSG’s revisor for at sikre kvaliteten og for at få revisor til at erklære sig om tallene, der ligger ud over det finansielle.

Novo Nordisk er ligeledes langt fremme på området, og her arbejder man også tæt sammen med revisor, forklarede Susanne Stormer, der er Vice President for Corporate Sustainability hos Novo Nordisk. Rapporteringen præsenterer en række relevante finansielle, sociale og miljømæssige nøgletal, som der efter krav fra virksomhedens Audit Committee bliver stillet de samme kvalitetskrav til, uanset om de er finansielle eller ej. Samarbejdet med revisor kom bl.a. til udtryk, da man i forbindelse med udarbejdelse af 2016 årsrapporten fik ledelsens godkendelse til, at det af ledelsens erklæring fremgik, at årsrapporten var udarbejdet i henhold til det internationale rammeværk for integreret rapportering <IR>. Novo Nordisks uafhængige Audit Committee ønskede at få tredjepart til at forholde sig til den information. Så man talte med revisor, der efter at have gennemset den forelagte dokumentation kunne bekræfte informationen over for Novo Nordisks Audit Committee.

Kvaliteten er en udfordring for tilliden
Når virksomhederne er langt fremme, skal revisorerne følge med. Det har man også erfaring med i Holland. Marcus Looijenga, der er manager i Sustainability & Responsible Governance i PwC Holland (hvor man også selv rapporterer integreret), forklarede, hvordan man her oplever, at flere og flere virksomheder efterspørger assurance på deres samlede rapportering. Men de fleste virksomheder har ikke den samme grundighed, kvalitet eller kontrolmiljø for anden information som for finansiel information. Derfor er det ofte svært for revisor at give assurance, og ofte foretrækker revisor at erklære sig separat om anden rapportering. Det til trods for at man i Holland også arbejder med kombinerede erklæringer til rapportering, som omfatter både finansiel og anden information for at modsvare virksomhedernes integrerede rapportering. Det stiller store krav til datakvaliteten for virksomheder, der vil have en kombineret erklæring, og det stiller også krav til revisoren og det team, der udfører revisionen, som kan involvere forskellige standarder.

De forskellige tilgange er en udfordring for investorerne, hvor sammenligneligheden er i fokus. Nøgletal kan være nok så tilpassede til den enkelte virksomhed, men de er ikke meget værd, hvis der ikke er sammenlignelighed mellem virksomhederne, forklarede Niels Granholm-Leth, der er Head of Equity Research hos Carnegie Investment Bank samt formand for Finansforeningens Regnskabsudvalg. Her ser man gerne, at virksomhederne holder sig til de gængse definitioner af nøgletal og for øvrigt forklarer, hvorfor man afviger fra disse definitioner, hvis man har behov for tilpasninger. Samtidig advarede han virksomheder mod at sidestille alle interessenters behov for information. Han ser en uheldig tendens til, at jo mere ikke-finansiel information, der placeres i hel- og delårsrapporter, desto mindre plads er der til rådighed for de finansielle forklaringer. Det betyder, at mere og mere finansiel information bliver meddelt i lukkede analytiker- og investormøder. Derfor er der brug for at sikre, at den finansielle rapportering fortsat er fyldestgørende og af højeste kvalitet.

­Fra dialog til handling
På trods af eksempler på god praksis og opfordringer til et tæt samarbejde mellem virksomheder og revisorer understregede mødet også kendte dilemmaer.

– Skal vi vente på standarder, eller skal vi eksperimentere? Formentlig begge dele. Vi skal eksperimentere med rapporteringen, men samtidig skal vi udvikle standarder så hurtigt, vi kan. Og på den kortere bane skal vi medvirke til udviklingen af udvalgte standardiserede ESG-nøgletal, så oplysninger udover de finansielle får et kvalitetsløft, siger Brian Wessel.

Et andet dilemma er sammenligneligheden. De samme nøgletal passer ikke nødvendigvis alle virksomheder, men skal der være sammenlignelighed, skal de bruges af alle.

– Hvor frit må virksomhederne vælge, hvad de vil inkludere, og hvordan skaber vi samtidig troværdighed? Skal vi give assurance uden standarder? Den debat fortsætter, siger Brian Wessel.

Det betyder nu ikke, at hverken virksomheder eller revisorer skal forholde sig passive.

– Tiden er moden til, at vi ikke bare drøfter nye tilgange, men også hvordan vi konkret bidrager til udviklingen. Måske skal der udvikles en ny form for assurance? Det vigtigste er, at branchen udvikler sig i takt med kundernes behov, og at revisorerne leverer den tillid, som markedet har brug for fra offentlighedens tillidsrepræsentant, revisoren, siger Brian Wessel.

Mødet om fremtidens rapportering og revisors rolle blev holdt i Revisorernes Hus 22. maj 2017. Mødet og artiklen her er en del af foreningens fokus på fremtidens rapportering og revision, der dels ser nærmere på integrationen af de finansielle og ikke-finansielle oplysninger, fremadskuende oplysninger og brug af teknologi.

Læs mere:

• FSR - danske revisorers holdninger til Fremtidens Rapportering
• Finansforeningens arbejde med standardiserede ESG-nøgletal  
• AE's opfølgning på CORE&MORE
• IIRC's rammeværk for integreret rapportering

Artiklen er skrevet af Anders Birch Breuning, Context Media, for FSR - danske revisorer.