Mangelfuld kommunikation om risici inden for bæredygtighed til investorer

En ny rapport fra WBCSD indikerer, at der er mere arbejde, der skal gøres for at få oversat forretningsmæssige risici relateret til bæredygtighed til forretningssprog. Og for at sikre at det kommunikeres til investorerne.

WBCSD (World Business Council for Sustainable Development) har udgivet en ny rapport "Sustainability and enterprise risk management: The first step towards integration" i forbindelse World Economic Forum (WEF) i år.  Rapporten giver indblik i nogle af verdens største virksomheders risk management praksis og viser bl.a. at de risici, som virksomhederne indikerer i deres rapportering om bæredygtighed ofte er andre end de, som de indikerer i deres kommunikation til investorer. I rapporten ser man f.eks. at:

  • 89% af virksomhederne indikerer, at udfordringer med bæredygtighed kunne have en økonomisk effekt på deres forretning.
  • 70% af virksomhederne mener ikke, at deres risk management praksis i dag tager tilstrækkelig højde for disse risici.
  • 29% af virksomhederne, som beretter om konkrete risici ved bæredygtighed i deres rapportering om bæredygtighed giver den samme information i deres rapportering til investorerne.

Ud af de 170 virksomheder, der indgår i undersøgelsen, havde 35% ingen sammenhæng mellem deres rapportering om bæredygtighed og deres kommunikation til investorer mod 8%, som havde fuld sammenhæng i kommunikationen. Med rapporten tager WBCSD et første skridt mod at lukke hullet mellem den måde, hvorpå virksomheder anskuer risici inden for bæredygtighed i deres risk management processer, og den måde hvorpå de kommunikerer om dem til investorerne. Det anbefales at virksomhederne begynder at benytte almindeligt anerkendte modeller til information om risici - såsom COSO eller ISO standarderne - for at lukke dette hul.

Rapporten fra WBCSD er særlig interessant i lyset af den 12. udgave af WEF's Global Risk Report, hvor flere af de opstillede risici, som bliver identificeret har at gøre med social eller miljømæssig bæredygtighed.

Læs WBCSD rapporten her

Læs WEF's rapport her

18.11.2024FSR - danske revisorer

Sponseret

ESRS-læringsrejsen

11.11.2024FSR - danske revisorer

Sponseret

Ny dansk oversættelse af ESRS

31.08.2024FSR - danske revisorer

Sponseret

Bæredygtighed for finansafdelingen - CSRD i Praksis

20.08.2024FSR - danske revisorer

Sponseret

Bæredygtighedsakademiet

08.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 – Mærsks strategiske ESG mål driver rapporteringen om fremdrift

01.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 - STARK Group styrker koblingen mellem det finansielle og ESG i rapporteringen