Mangfoldige teams udvikler bedre lederskab

Ledelse af mangfoldige teams styrker lederens kompetencer indenfor kommunikation, relationsopbygning samt talentudvikling, viser ny forskning fra ISS Danmark.

Tidligere forskning fra ISS har allerede vist, at mangfoldighed har en positiv indvirkning på virksomheders bundlinje, men ny forskning fra ISS Danmark viser nu, at mangfoldighed også har positiv indflydelse på lederudvikling. 

Ledere i mangfoldige teams skal udvise flere former for lederskab. Samtidig skal de tilpasse deres ledelsesstil til teamets opbygning, teammedlemmernes kompetenceprofiler, til teamets sociale og professionelle dynamikker samt teamets opgaver. De ledere, som formår at navigere og tilpasse disse dynamikker, udvikler en relationsorienteret og empatisk ledelsesstil, som udnytter alle kompetencerne i teamet. Den daglige ledelse af mangfoldige teams indeholder et stort potentiale for videreudvikling af kompetente ledere karakteriseret ved fleksibel ledelsesstil med flere facetter, såsom fleksibilitet, viljen til at tilpasse sig og empati. 

Dette er nogle af resultaterne i det nye forskningsprojekt kaldet ’Diverse Teams In ISS’, som begyndte i april 2017. Forskerne har, gennem interviews og observation af 30 mellemledere i ISS, fået indblik i hverdagen hos teams med både høj og lav grad af mangfoldighed.

- Fra vores forskning har vi fundet tre afgørende ledelseskompetencer, der aktivt bliver udviklet gennem ledelse af mangfoldige teams: lederen som kommunikator, relationsskaber og talentudvikler, siger Lotte Holck, postdoc og forskningsleder.

Stigende internationalisering
I det seneste årti har det danske arbejdsmarked oplevet en stigende grad af internationalisering, hvor de seneste tal viser, at 333.840 personer med andre nationaliteter fandt vej til det danske arbejdsmarked i 2016. Det er en stigning på næsten 45% siden 2008 – en tendens, der forventes at fortsætte (ref. note 1).

Ud af ISS Danmarks næsten 7.200 ansatte, er næsten 3.500 immigranter. Ifølge People & Culture direktør i ISS Danmark, Lotte Hjortlund Andersen, sikrer den store mangfoldighed i medarbejderstaben, at ISS-ledere er bedre i stand til at forstå og navigere i forskellige sociale og kulturelle kontekster. 

- Lederne er udviklet i en organisationskultur, hvor mangfoldighed er en del af DNA’et. Derfor udvikler de sig som mennesker, der er i stand til at møde den individuelle medarbejder som den, han eller hun er, siger Lotte Hjortlund Andersen.

Skaber high-performance teams
Ledernes evne til at læse de forskellige teammedlemmers behov, hvad enten det er deres styrker eller udfordringer, bliver stærkere, når lederen har arbejdet med eksempelvis træning af ansatte med forskelligt sprog, arbejds- og uddannelsesbaggrund, kulturel- og generationsrelaterede antagelser og lignende.

- Og god, effektiv oplæring og træning er essentielt både for udviklingen af en high-performancekultur og et grundlæggende behov for velfungerende teams, siger Lotte Hjortlund Andersen.

Yderligere resultater fra forskningen bliver offentliggjort i et ISS White Paper i september 2017. Tidligere forskning om, hvordan mangfoldighed påvirker arbejdspladsen, kan læses mere om i ISS White Papers 'Mangfoldig ledelse giver højere indtjening’ og 'Diversity in Outsourcing'.

 

29.09.2023ISS Facility Services A/S

Sponseret

ISS vil redde 200.000 kg. skæve grøntsager og frugter om året

29.09.2023ISS Facility Services A/S

Sponseret

Grøn milepæl: ISS reducerer madspild med 30 pct på tværs af sin globale forretning

09.08.2022ISS Facility Services A/S

Sponseret

ISS Danmark opnår svanemærkning: 750 mio. m2-kontor- og produktionsarealer får nu mere miljøvenlig rengøring

03.12.2019ISS Facility Services A/S

Sponseret

Konference om autisme og arbejdsliv: Arbejdsgivere skal give mennesker med autisme en chance

12.03.2019ISS Facility Services A/S

Sponseret

ISS Danmark fremlægger effektrapport om arbejde med udsatte borgere

11.03.2019ISS Facility Services A/S

Sponseret

ISS releases Corporate Responsibility Report 2018