30.09.2022 | Strategi & ledelse
Millionstøtte skal skabe mere diversitet og en bedre arbejdskultur i byggebranchen
Indhold fra partner Hvad er dette?
I et nyt udviklingsprojekt med støtte fra Realdania skal Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar udvikle konkrete værktøjer, der skal gøre kulturen på tværs af byggebranchen mere inkluderende, særligt over for kvinder, men også andre minoriteter. Et af målene er at skabe en bedre arbejdskultur, der kan tiltrække mere arbejdskraft i en branche, der har store udforinger med rekruttering.
Problematikken er i de seneste par år blevet slået fast med syvtommersøm: Byggebranchen har en stor udfordring med diversitet, og der hersker en arbejdskultur, som i mange tilfælde fører til mistrivsel, frafald og dårligt psykisk arbejdsmiljø for både mænd og kvinder, der ikke passer ind i stereotypen.
Det konkluderede Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar i rapporten Vejen til større kønsdiversitet fra 2021. Både mænd, og især kvinder, der ikke passer ind i kulturen, må tilpasse sig ved hjælp af såkaldte coping strategier og på den måde give afkald på både dele af deres personlighed og kompetencer, for at kunne gå på arbejde. Foreningen kom i den forbindelse med en række anbefalinger, der havde til overordnet formål at skabe mere psykologisk sikkerhed, så vi kan få alles kompetencer i spil.
Anbefalingerne fik stor opmærksomhed i en branche, hvor virksomhederne over de seneste år har haft sværere og sværere ved at rekruttere nok medarbejdere. 48 pct. af virksomheder i byggeriet angav i foråret, ifølge Danmarks Statistik, at de mangler hænder. Det er rekordhøjt og over niveauet inden finanskrisen. Og selvom der måske sker et mindre aktivitetsdyk i branchen den kommende tid, så bunder tallene i nogle strukturelle udfordringer. Således anslår Dansk Arbejdsgiverforening, at der i 2028 vil mangle 17.000 faglærte inden for byggeriet.
Ny kultur skal styrkes via kampagne, dialog og nye værktøjer
I et nyt projekt, støttet af Realdania, skal Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar nu føre anbefalingerne fra pilotprojektet ud i livet. Gennem fire projektspor skal der udvikles konkrete værktøjer og metoder til brancheaktører, der kan skabe en mere inkluderende kultur blandt byggeriets virksomheder:
“I det nye projekt skal vi samle alle de gode erfaringer på tværs af branchen og inspirere flere til at omsætte dem til konkret handling. Vi skal bidrage til at skabe en kultur i byggeriet, hvor der er plads til alle, uanset om du er mand, kvinde, lærling, har anden etnisk baggrund eller seksualitet. Indsatsen skal være med til at løse de udfordringer, som branchen står overfor lige nu, f.eks. bæredygtig omstilling og manglen på arbejdskraft. Al forskning peger i retning af, at diversitet er en af nøglerne til innovation og udvikling,” udtaler Christina Schultz, sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.
Fire centrale spor
Projektet består af fire spor, som hvert dykker ned i en af de fire anbefalinger, som foreningen kom frem til i rapporten fra 2021:
Kampagne: Det første spor består af en omfattende kampagne, der skal skabe bred dialog og puste liv i al den eksisterende viden på området, så det bredes ud i hele branchen.
Viden: Spor to skal kortlægge den nyeste viden, nyskabende initiativer og aktører på området, både i Danmark og internationalt. Denne viden samles i et best practice case- katalog, som sammen med andre brancheaktører sættes i spil i hele værdikæden.
Psykologisk sikkerhed: I dette spor skal et værktøj til at måle og skabe psykologisk sikkerhed testes og tilpasses byggebranchen, på hhv. kontorer og på byggepladsen, i samarbejde med virksomheder fra branchen.
Bygherresporet: I det sidste spor ligger udviklingen af en række forslag til krav og spørgsmål, som bygherrer kan stille til sine samarbejdspartnere i kontrakter, samt bud på, hvordan der kan følges op på dem.
Kultur og normer skal ændres
Den filantropiske forening Realdania støtter projektet, fordi de ser et behov for en fortsat udvikling i byggebranchen. Programchef Lennie Clausen udtaler:
”Vi har set mange positive tiltag i byggebranchen de seneste år, når det kommer til diversitet og ligestilling. Men kultur og normer er svære at ændre, og netop derfor er det vigtigt, at vi fortsætter den gode indsats med dette projekt, der bygger videre på diversitetsrapporten, som vi støttede i 2021. Det er en vigtig dagsorden at løfte på tværs af branchen, og her har Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar en helt særlig position.”
Strategi & ledelse

Derfor skal du interessere dig for eu-taksonomiens sociale minimumsgarantier
De sociale minimumsgarantier er et centralt element inden for EU-taksonomien,som alle aktører i byggeriet derfor bør blive fortrolige med. Bl.a. fordi at den sociale bæredygtighed vil blive sidestillet med den grønne, og fordi social bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter. Find her flere gode grunde til at du skal begynde at interessere dig for detsamt noget relevant baggrundsviden her.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Nyt workshopformat skal kickstarte arbejdet med diversitet og inklusion i bygge-og anlægsbranchen
Tiden er for alvor inde til at byggeriets virksomheder begynder at arbejde fokuseret med problematikker omkring diversitet og ligestilling, lyder det fra Christina Schultz, sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar. Udtalelsen kommer på baggrund af en ny lov omkring håndtering og retningslinjer for sexisme i det danske erhvervsliv. Gennem skræddersyede workshops vil foreningen nu klæde byggebranchen på til at håndtere udfordringer omkring ligestilling, inklusion og sexisme.
Indhold fra partner
Samfund

FBSA vil sætte diversitet på skoleskemaet
Med et nyt samtaleværktøj, der tager fat på autentiske problemstillinger og dilemmaer omkring diversitet i bygge- og anlægsbranchen, vil Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar nu sætte diversitet på skoleskemaet på både erhvervsskoler, universiteter og arkitektskoler. Håbet er, at det kan være med til at skabe bedre forudsætninger for at udbrede diversitet og inklusion i branchen fremadrettet.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Verdensmål i byggeriet: Hvordan går vi fra vision til praksis?
Som en del af Netværk for Verdensmål i Byggeriet under WeBuildDenmark afholdte FBSA et arrangement om verdensmål fra vision til praksis. Her satte vi Roadmap for Verdensmål i spil i tre cases fra bygherre, entreprenør og rådgiver.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Forening vil hjælpe den danske byggebranche med at bruge FN’s Verdensmål
I et nyt projekt skal Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar nu udvikle undervisningsmateriale, der består af værktøjer og anbefalinger, som kan skabe en fælles tilgang til implementeringen af FN’s Verdensmål i den danske byggebranche. Værktøjerne vil bl.a. give branchen konkrete anvisninger, der skal hjælpe alle aktører i værdikæden med at handle ud fra Verdensmålene.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Entreprenørvirksomheder sætter skub i arbejdet for mere diversitet og inklusion
Flere medlemmer i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar viser initiativ til konkret handling på diversitetsområdet. Det tyder godt for fremtidens grønne omstilling, mener sekretariatschef.
Indhold fra partner