Når det ikke sker af sig selv, må der en bundprop i
Virksomhederne rykker ikke for alvor med at indføre systematisk due diligence på menneskerettigheder. Samtidig – måske af samme grund – kommer der mere og mere lovgivning. Det meste af det nationalt og på enkeltområder, mens både NGO’er, eksperter og virksomheder ønsker sig fælles regler fra EU.
Lovgivning om due diligence har hidtil primært været rettet mod børne- og tvangsarbejde. Men flere og flere ytrer nu ønske om et samlet lovkrav for hele EU for due diligence og menneskerettigheder. .
Regeringer i hele Europa og flere niveauer i EU-systemet arbejder i disse år på lovgivning, som vil forpligte virksomheder til at have styr på deres due diligence-processer inden for menneskerettigheder – også i deres leverandørkæder.
Det er relevant for de alle danske virksomheder, som enten opererer i flere lande eller indgår i udenlandske virksomheders leverandørkæder, fordi due diligence-lovgivning netop forpligter virksomheder til at have sikret sig, at deres leverandører også lever op til de forpligtelser i forhold til menneskerettigheder, som de er beskrevet i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.
Fordi det ikke rykker sig
Mennesker i alle mulige dele af verden lever med urimelige konsekvenser af virksomhedsdrift: kummerlige arbejdsforhold, tvangsforflyttelse af oprindelige folk, brug af kræftfremkaldende pesticider, tvangsarbejde, børnearbejde, totur, mord og voldtægter. Forhold som verdenssamfundet i form af FN har sagt er uacceptable. Derfor ledes der til stadighed efter værktøjer og metoder til forbedringer.
Alligevel viste en undersøgelse fra 2014, at op mod halvdelen af de største virksomheder i Europa havde været involveret i dokumenterede beskyldninger om handlinger der påvirkede menneskerettigheder negativt. I Danmark viste en rapport fra 2019 fra tænketanken CEVEA at mere end 20 procent af dansk import stammer fra lande, der systematisk krænker grundlæggende arbejdstagerettigheder.
Due diligence-lovgivning i Europa
- I Frankrig vedtog man i 2017 en ”duty of vigilance”-lov for de største virksomheder. Det er den lov, der indtil videre kommer tættest på faktisk at afspejle FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv fra 2011. Det schweiziske parlament har for nylig drøftet et lignende lovforslag.
- I Tyskland har man i regeringskoalitionsaftalen bag den nuværende regering skrevet, at hvis ikke der i 2020 udføres due diligence i mindst 3.000 ud af 6.000 virksomheder med over 500 medarbejdere, så vil man gå i gang med at indføre lovpligtig due diligence.
- I Finland står der i det regeringsgrundlag, der fulgte valget i april måned 2019, at man vil gennemføre en analyse med det formål at lave lovgivning om due diligence og presse på for at det sker i EU også. Det er en beslutning, som givetvis har været påvirket af, at en koalition af NGO’er, fagforeninger og virksomheder har talt for lovpligtig due diligence og effektive retsmidler. Flere end 100 virksomheder bakker op om koalitionen.
- I Holland har man vedtaget en lov om krav om due diligence i forhold til børnearbejde. Herudover skal man i det kommende år evaluere nogle sektorinitiativer og har meldt ud, at såfremt de ikke er effektive nok i sig selv, vil man overveje en generel due diligence-lovgivning. I Norge diskuterer man noget lignende i forhold til tvangsarbejde.
- I EU træder loven om konfliktmineraler egentligt i kraft ved indgangen til 2021. Den forpligter importører til EU af fire mineraler (tin, tantal, wolfram, og deres malme, samt guld fra konfliktramte og højrisiko områder) til at gennemføre due diligence for deres forsyningskæder. EU-kommissionen har oprettet en database, hvor man kan lede efter registrerede, godkendte leverandører.
- I Spanien, Luxembourg, Italien, Belgien og Sverige buldrer due diligence-lovgivningstønderne også, om end volumen varierer.
- I Danmark formulerede tre medlemmer af Folketinget i begyndelsen af 2019 et beslutningsforslag om samme emne. Det blev bakket op af NGO-samarbejdsforummet 92-gruppen, der organiserer over 100 aktører, af Forbrugerrådet og fik støtte i en kronik i Berlingske Tidende med Novo Nordisk, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Amnesty International som afsendere. Forslaget endte dog med at bortfalde på grund af manglende opbakning i det daværende Folketing.
Læg oven i dette resultaterne af en undersøgelse af virksomheders rapportering i forhold til EU-direktivet om ikke-finansiel rapportering, som i Danmark er indbygget i årsregnskabslovens paragraf 99A. Den er gennemført af en multistakeholdergruppe under navnet ”Alliance for Corporate Transparency”, og de offentliggjorde i 2019 resultaterne af deres første research, der dækker 105 virksomheder fra energi-, it- og sundhedssektoren i 10 europæiske lande (herunder Danmark).
Heraf fremgik det, at på området for menneskerettigheder, har 90 procent af virksomhederne udsagn om at de respekterer menneskerettigheder. Men kun 36 procent kan vise, at de har en due diligence-proces, kun 26 procent forklarer hvad de vigtigste menneskerettigheds-issues er for dem og kun 10 procent kan dokumentere, at de har et effektivt system for at lede arbejdet med menneskerettigheder. Kigger man på deres leverandørkæde falder tallet endnu mere. Kun seks procent rapporterer om menneskerettigheder og leverandører i forsyningskæder med høj risiko.
”Hvis man tænker på, at efter mere end 20 år med CSR, så er det niveauet, så mener vi i Amnesty, at vi må spørge os selv: opnår vi det, vi gerne vil, som samfund? Vi mener, at svaret er et rungende nej. Det utilstrækkelig udnyttelse og anvendelse af tid og ressourcer, som ikke opnår de resultater, som eller gerne skulle opnås med lovgivningen,” siger Sanne Borges fra Amnesty International i Danmark.
Der skal være fælles regler
I så fald må Amnesty International og andre NGO’er tænkes at være begejstrede for al den lovgivningsaktivitet, man kan se i øjeblikket.
”Det er rigtig godt, at der kommer mere lovgivning, men det ville være bedre, hvis vi havde en samlet lovgivning, som dækkede pligten til at lave due diligence i forhold til alle menneskerettighederne – overensstemmelse med FN’s retningslinjer, i stedet for knopskydningslovgivning, der ser på enkeltområder som f.eks. tvangsarbejde, børnearbejde osv.,” siger Sanne Borges.
”Vi tænker også, at det må være i danske virksomheders interesse, at der ikke er det her evindelige ræs mod bunden, men at vi i stedet får et ræs mod toppen, som virksomheder, der gerne vil gøre det godt – som langt de fleste danske virksomheder jo gerne vil – kan få fordel af,” fortsætter hun.
Spørger man Dansk Erhverv, som organiserer en stor del af dansk erhvervsliv, er de da også enige i hovedlinjerne.
”Grundlæggende går vi ind for harmonisering af reglerne på EU-niveau som et hensyn til virksomhedernes konkurrencesituation. Så vi mener også, at due diligence med fordel kan blive diskuteret på europæisk niveau, så vi ikke har en situation, hvor man i Holland har fokus på børnearbejde, i UK har lovgivet om tvangsarbejde osv., men at man har et regelværk med bred rækkevidde, som virksomhederne kan orientere sig i,” siger Malene Thiele, som er CSR-chef i Dansk Erhverv.
Det svære spørgsmål om straf
Et helt centralt element i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv er retten til at klage og/eller få oprejsning. Det er en del af virksomhedernes forpligtelser, at de stiller mulighed for dette til rådighed. Men skal det gå videre end det? Skal virksomhederne også kunne straffes?
”At få lovgivning på EU-niveau er særlig vigtigt, når man kommer til anden del af lovgivningsspørgsmålet. Det første er at gøre due diligence i sig selv lovpligtigt, mens den anden del er, at vi skal gøre det strafbart eller erstatningspligtigt, at forårsage eller bidrage til væsentlige negative indvirkninger uden at have udført god due diligence. Men hvordan gør man lige det?” siger Sune Skadegaard Thorsen, som ejer rådgivningsvirksomheden GLOBAL CSR og er Danmarks mest ihærdige ekspert i FN’s retningslinjer.
Ifølge ham er den mest oplagte løsning, at man i Danmark kan lave sanktionsmuligheder for ikke at have ledelses-processerne på plads. Men skal der straffes for negative indvirkninger i udlandet, så skal det ske internationalt.
Sådan arbejder du med due diligence
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv fra 2011 definerer staters og virksomheders forskellige ansvar i forhold til menneskerettigheder. Retningslinjerne beskriver også et ledelsessystem til at arbejde med menneskerettigheder: Due diligence.
Ved at følge ledelsessystemet sikrer virksomheder, at forretningen respekterer menneskerettigheder i forbindelse med virksomhedens drift. Systemet har tre trin:
- Topledelsen skal dedikere sig til at respektere menneskerettigheder og til at ville afsætte nødvendige ressourcer til indsatsen
- Virksomheden skal arbejde med due diligence i egen virksomhed og sikre sig, at leverandører gør det samme. Due diligence indebærer:
- identificere risici for negativ indvirkning, udfærdige politikker, procedurer og handlingsplaner
- ophøre med, forebygge og/eller udbedre negativ indvirkning
- følge op, evaluere, justere
- rapportere om sin indsats
- Virksomheden skal have et system for oprejsning så de, der er blevet ramt af ens aktiviteter, kan klage og/eller søge erstatning.
For at skabe transparens skal ledelses-commitment, rapportering og system for oprejsning være offentligt tilgængeligt.
Kilde: Dansk Mode og Tekstil
”Det nytter ikke, at vi i Danmark går enegang og laver lovgivning, der straffer internationale virksomheder for negative indvirkninger på menneskerettighederne i udlandet. Truslen om, at man måske kan blive tiltalt i Danmark – men ikke i nabolandene – for forhold begået i resten af verden, kan afskrække mange internationale virksomheder,” siger Sune Skadegaard Thorsen.
”For ikke at tale om den kattepine, det vil stille danske domstole i. Skal en dansk domstol kunne afgøre en sag om f.eks. udnyttende børnearbejde i et andet land? Hvor der også er domstole og lovgivning, som kunne tage sig af det?” fortsætter han.
Kan det klares med frivillighed?
Dansk Erhverv ønsker da heller ikke fra begyndelsen af at sætte et stort sanktionssystem i gang, men foreslår at man går frivillighedens vej.
”vi mener, at belønningen for god due diligence ligger der i sig selv, fordi der er organisatoriske og driftsmæssige fordele i at kende sin supply chain. Så vi har en forventning om, at disse fordele vil føre til resultater hen ad vejen,” siger Malene Thiele.
Amnesty International er enig i, at der er fordele for virksomheder i at arbejde systematisk med due diligence. De mener dog også, at der må mere til end det.
”Så længe solid due diligence på menneskerettighedsområdet ikke sker af sig selv, så mener vi, at vi er nødt til at have en bundprop i badekarret. Det er det, en due diligence-lovgivning med mulighed for at føre sag ved domstolene i alvorlige tilfælde skal være,” siger Sanne Borges.
