Naturen er svaret på klimakrisen - og nu kan alle virksomheder være med

Fældningen og afbrændingen af verdens skove frigiver flere skadelige klimagasser end al verdens transport tilsammen. Derfor er skovene en central del af Paris-aftalen, der skal stoppe klimakrisen, inden det er for sent. Mange virksomheder vil gerne investere i bevarelsen af skovene, men er i tvivl om, hvilke projekter, der er de rigtige. Nu hjælper en ny guide fra WWF virksomhederne med at sikre, at karbon-skovprojekterne er af højeste kvalitet for både klimaet, naturen og de mennesker, der er afhængige af skovene. Vejledningen blev præsenteret til COP26.

Foto af: Luis Barreto / WWF.

Dansk erhvervsliv er godt på vej mod en klimavenlig fremtid. Virksomhederne nedbringer deres udledninger af klimagasser i rekordfart, men mange ønsker at gå skridtet videre. Her er klimakreditter fra bevarelsen af skove eller plantning af træer de fleste danske virksomheders – og også den offentlige sektors - foretrukne løsning. Og med rette.

Det er en nødvendig indsats, hvis vi skal bremse den globale opvarmning i tide, men det er vigtigt, at der sættes rigtigt ind. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvor man placerer sine investeringer, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.

”Det kan være svært at vælge de rigtige skovprojekter. Virksomhederne skal både sikre, at projekterne suger den aftalte mængde CO2 ud af atmosfæren og hjælper biodiversiteten – og samtidig være trygge ved, at projekterne ikke skader naturen eller lokale folkeslag på en uforudset måde. Ingen ønsker kritik eller anklager om greenwashing, når man forsøger at gøre det rigtige for planeten", siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

For at hjælpe erhvervslivet med at investere, hvor det gør mest gavn for klima, natur og mennesker, har WWF udarbejdet en række nye vejledninger til virksomheder og andre, der ønsker at investere i fremtidens såkaldte ’naturbaserede løsninger’ af høj kvalitet. Vejledningerne beskriver, hvordan naturen helt konkret kan være med til at løse klimakrisen og samtidig hjælpe biodiversitet og lokalbefolkninger verden over.

Bekæmper klimaforandringer, beskytter naturen, støtter lokalbefolkninger
Det nye såkaldte blueprint fra WWF adskiller sig ved at imødekomme de tre største globale kriser på samme tid. Ved at bruge naturens egne kræfter som løftestang, kan fremtidens naturbaserede løsninger nemlig løse både klimaforandringerne, tab af biodiversitet og ulige udvikling i ét og samme projekt.

Nøglen til succes er lokalkendskab. Erfaringerne fra over 50 års naturbevarende arbejde viser nemlig, at robuste og varige løsninger, der tager udgangspunkt i de lokale indbyggeres viden om skoven og miljøet, giver virksomhederne de stærkeste og mest holdbare projekter. En anden vigtig konklusion i blueprintet er, at det for eksempel er en hurtigere og mere varig løsning at beskytte eksisterende tropisk skov end blot at plante ny skov.

”Verdens ledere sendte et klart signal på COP26 om, at afskovningen af især verdens regnskove skal stoppes inden 2030. Det sikrer vi kun, hvis løsningerne udvikles og implementeres i samarbejde med myndighederne og lokalbefolkningerne i de områder, hvor skovene er. Med det nye blueprint sikrer virksomhederne, at de får bæredygtige løsninger, der effektivt bekæmper klimakrisen, biodiversitetskrisen og fattigdom på samme tid”, siger Bo Øksnebjerg.

VELUX går forrest og vil slette deres historiske CO2-fodaftryk
WWF’s nye internationale blueprint er blandt andet udviklet på baggrund af erfaringer fra partnerskabet mellem WWF og VELUX Gruppen. VELUX har ikke bare tilsluttet sig Science Based Target initiative (SBTi), der forpligter virksomheden til at reducere deres fremtidige udledninger i overensstemmelse med Paris-aftalen og blive klimaneutral virksomhed og halvere CO2 på tværs af værdikæden i 2030. Men de går længere end det.Virksomheden har også igangsat en række skovprojekter i troperne, der beskytter økosystemer og dyreliv, fjerner CO2 fra atmosfæren og sikrer nye fordele til lokalbefolkninger og -samfund i projektområderne. Om 20 år vil projekterne have indhentet hele VELUX samlede CO2-fodaftryk, siden virksomheden blev stiftet i 1941.

”VELUX har vist vejen for andre virksomheder, der tager klimakrisen alvorligt. Og med WWF’s nye blueprint kan alle virksomheder nemt og enkelt være med. Sammen kan vi bevare skovene, til glæde for klima, natur og mennesker. What’s not to like?" slutter Bo Øksnebjerg.

10.11.2023WWF Verdensnaturfonden

Sponseret

WWF-rapport: Plastikregningen tidobles i verdens fattigste lande

20.06.2023WWF Verdensnaturfonden

Sponseret

Ørsted og WWF vil styrke biodiversiteten i Nordsøen med stort genopretningsprojekt

13.06.2023WWF Verdensnaturfonden

Sponseret

VELUX Gruppen annoncerer to nye skovprojekter i Vietnam og Madagaskar i samarbejde med WWF

24.05.2023WWF Verdensnaturfonden

Sponseret

Nu kan danske virksomheder for første gang sætte videnskabelige mål for deres naturindsats

23.01.2023WWF Verdensnaturfonden

Sponseret

WWFs nye risikofilter for biodiversitet skal hjælpe virksomheder med at takle naturrelaterede risici

27.09.2022WWF Verdensnaturfonden

Sponseret

Nyt dansk partnerskab skal bekæmpe afskovning ved at sikre ansvarlig sojaproduktion i Brasilien