NGO’er fra hele verden opfordrer Mærsk til at stoppe transport af plastikaffald

I anledningen af FN's Havkonference, der i denne uge finder sted i Portugal er 15 NGO'er fra ni forskellige lande fordelt på fire kontinenter gået sammen i et fælles opråb om at stoppe transport af plastikaffald, der fragtes fra rige til fattigere lande.

TV2 i Malaysia i 2019 på jagt efter dansk plastikaffald. Foto: Mark Thestrup.

Kravet om at stoppe transport af plastikaffald, der fragtes fra rige vestlige lande til lande med svagere økonomier i Asien og Afrika, grundes at plastikaffaldet ofte ender som plastikforurening med store konsekvenser for miljø og menneskers sundhed. Det er særligt verdens næststørste rederi, Mærsk, der er genstand for NGO’erne opråb.

FN’s medlemslande, NGO’er, universiteter samt virksomheder er i denne uge samlet til FN’s havkonference i Lissabon, Portugal, hvor de skal sætte fokus på havets sundhed heriblandt den stigende plastikforurening. 

Netop i debatten om plastikforurening bliver betydningen af handelen med plastikaffald til genanvendelse overset som en væsentlig bidragsyder. 

46 % af den europæiske post-forbruger plastikaffald, der sendes til genanvendelse, eksporteres. Der mangler dog officielle tal og data fra industri og myndigheder om den reelle skæbne af det plastikaffald, der eksporteres uden for Europa med henblik på at skulle genanvendes.

“Vi har fundet dansk husholdningsaffald sendt til genanvendelse dumpet i både Malaysia og Tyrkiet og vi ved fra vores samarbejdspartnere i Malaysia, Indonesien og Tyrkiet, at plastikaffald fra bla. Europa fortsat ender som forurening i deres lande. Derfor er det afgørende at stoppe med at sende plastikaffald fra rige til svagere økonomier, hvis vi skal reducere plastikforureningen og beskytte samfund og lokalbefolkning mod de negative virkninger af dumpet plastikaffald” udtaler Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change. 

Siden Kina i 2018 sagde stop for import af verdens plastikaffald er den ulovlige handel med plastikaffald steget markant. En rapport fra EU, der udkom i 2021 viser, hvordan legitime virksomheder bliver brugt til organiseret kriminalitet, der udnytter smuthuller i lovgivningen til at eksportere plastikaffald ud af EU til fattigere lande. 

Koordineret indsats fra lande i det globale nord og syd

Tidligere i år meddelte det franske rederi CMA CGM Group, at de ikke længere vil transportere plastikaffald om bord på deres skibe fra den 1. juni 2022, som en del af deres bæredygtighedsløfte og beskyttelse af havmiljøet. 

I anledning af FN's havkonference, forsøger Plastic Change sammen med 14 andre NGO’er, at råbe Mærsk samt andre rederier op, og beder dem leve op til deres bæredygtighedsløfter, forretningsetik og CSR politik, som de fleste har forpligtet sig til i forhold til miljø og sundhed. Dertil kommer, at Mærsk i kraft af sin størrelse, kan være med til at trække lovgivningen i en mere ambitiøs retning, hvis de sender et klart signal om det uetiske i at sende affald fra rige vestlige lande til fattigere lande typisk i Asien og Afrika. 

"Mærsk investerer i oprensning af plastik i havene, men det er symptombehandling, som ikke må stå alene. Den globale handel med plastikaffald gør det lettere for plastik at ende i havet og vi er nødsaget til at lukke denne hane nu", tilføjer Pui Yi Wong, projektkoordinator for Asien og Stillehavsområdet fra Break Free From Plastic-bevægelsen.

Mød nogle af stemmerne fra Asien d. 28 juni til dette online event om problemerne med plastik affaldstransport, der afholdes i forbindelse med FNs havkonference fra 14:00-16:00 (dansk tid)

De 15 organisationer der med i kampagnen: 

  1. Greenpeace - Philippines, Malaysia, Thailand 
  2. Basel Action Network - US 
  3. The Last Beach Cleanup - US 
  4. Sahabat Alam Malaysia (Friends of the Earth Malaysia) - MY
  5. Persatuan Tindakan Alam Sekitar Kuala Langat (Kuala Langat Environmental Action Association) - MY 
  6. Ecowaste Coalition - PH
  7. Vietnam Zero Waste Alliance - VN
  8. Ecological Observation and Wetlands Conservation (ECOTON) - ID
  9. Nexus for Health, Environment, and Development (Nexus3) Foundation - ID
  10. Ecological Alert and Recovery - TH
  11. Microplastics Research Group - TR 
  12. Plastic Change - DK 
  13. European Environmental Bureau 
  14. Environment Investigation Agency - UK 
  15. Global Alliance for Incinerator Alternatives - Global 

24.11.2023Plastic Change

Sponseret

PEPSICOs brandede emballager rammer som en boomerang ved retssag anlagt af staten New York

20.11.2023Plastic Change

Sponseret

En ambitiøs aftale mod plastikforurening blev modarbejdet og hindret under FN-møde

15.11.2023Plastic Change

Sponseret

Miljøministeren modtager 14.775 underskrifter for et EU-forbud mod eksport af plastikaffald

15.11.2023Plastic Change

Sponseret

Dansk NGO kæmper for at begrænse plastikproduktion under aktuelle FN-forhandlinger

24.10.2023Plastic Change

Sponseret

Erhvervsliv, NGO’er og forskere: Danmark skal have et nationalt system til genbrug af takeaway-emballage

27.09.2023Plastic Change

Sponseret

Tusindvis fjernede affald fra den danske natur på World Cleanup Day