Verdens lande misser nødvendigt opgør med plastikforurening under FN-møde
Kursen er sat for at stoppe plastikforurening med en global og bindende aftale, men rettes der ikke op, kan det få store konsekvenser, mener Plastic Change. Det står klart efter fjerde og næstsidste FN-møde om aftalen i Ottawa, Canada.
Foto: Plastic Change
Plastikforurening er et globalt problem, der kun kan løses ved at sætte ind i hele plastikkens livscyklus.
Så langt er verdens lande enige, når det kommer til den globale FN-aftale, som skal tackle den stigende forurening. Men herfra er der klare uenigheder, som natten til tirsdag betød, at de aktuelle forhandlinger om aftalen i Ottawa, Canada endte i et svagt kompromis.
– Jo mere tid, der går, jo mere presserende bliver det at afværge plastikkrisen. Dette er endnu et bump på vejen på et kritisk tidspunkt i forhandlingerne, siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change, som var med under forhandlingerne som observatør.
Læs også: 31% af verdens CO2-udledninger kan i fremtiden komme fra plastik
Repræsentanterne fra verdens lande har besluttet, at der nu skal stilles ekspertgrupper. På den måde kan arbejdet med aftalen fortsætte inden det sidste og afgørende møde senere på året. Eksperterne skal arbejde videre med specifikke fagområder. Fx skadelige kemikalier i plastik, produktdesign, muligheder for genbrug og genanvendelse af plastik. En gruppe vil også kigge på det juridiske grundlag for aftalen.
Ingen plan for arbejde med reduktion og forebyggelse
Dog kommer ingen af ekspertgrupperne til at kigge på, hvordan man kan begrænse produktionen af ny plastik. Med en plastikproduktion, der stiger eksponentielt, er dette tiltag nødvendigt og det mest effektive mod forureningen, lyder det enstemmigt fra forskere, NGO’er og en lang række ambitiøse lande, herunder Danmark.
– Det er positivt, at der sker fremskridt, men der er behov for at løse det grundlæggende problem. Hverken planeten eller vi mennesker kan holde til den nuværende strøm af plastik, som udleder drivhusgasser, ødelægger økosystemer og indeholder sundhedsskadelige kemikalier. Derfor er en reduktion af den primære plastikproduktion øverst på vores ønskeliste, og vi vil fortsætte arbejdet for at det bliver en del af aftalen, siger Anne Aittomaki.
Årsagen til, at forhandlingerne ender i et kompromis, skal findes i store økonomiske interesser i engangsplastik og den olie og gas, det består af. Oliestaterne Saudi Arabien, Kuwait, Indien og Qatar har ført an for at sænke ambitionerne. Samtidig har omkring 200 repræsentanter fra fossil-industrien været til stede under forhandlingerne for at påvirke udfaldet. Det er en massiv stigning i forhold til tidligere møder, så de nu er flere end samtlige repræsentanter fra EU-landene.
Læs også: Plastikproducenter har løjet om genanvendelse i 30 år
Danmark blandt ambitiøse bannerførere
Danmark har været blandt de lande, som har trukket i den modsatte retning. Sammen med 27 andre lande fra hele verden har Danmark skrevet under på en hensigtserklæring om at støtte en reduktion af plastikproduktionen og endnu engang forpligter sig til aftalens grundlæggende mål. Nemlig at adressere forurening i hele plastikkens livscyklus.
– Tiden er knap, for næste gang verdens lande mødes, skal aftalen lukkes. Vi kan frygte, at det bliver endnu en kamp og meget svært at nå til enighed, selvom der er lande, som bravt forsøger at hæve ambitionerne. Uden en ambitiøs aftale vil plastikkrisen have uoverskuelige konsekvenser langt ud i fremtiden, siger Anne Aittomaki.
Det næste møde om aftalen mod plastikforurening finder sted i Busan i Sydkorea fra 25. november til 1. december 2024. Efter planen skal den globale aftale forhandles færdig her.
Kontakt: Presseansvarlig Silvie Østebø, su@plasticchange.org, +45 61931637
